Gå direkte til indholdet

7. MAJ 2018
RUSLAND

Byretten i Sankt Petersborg afsiger ugunstig dom mod Jehovas Vidner i sag om ejendomsret

Byretten i Sankt Petersborg afsiger ugunstig dom mod Jehovas Vidner i sag om ejendomsret

Den 3. maj 2018 afviste byretten i Sankt Petersborg den appel Jehovas Vidner havde indbragt for at forhindre staten i at beslaglægge deres afdelingskontor i Solnetjnoje. Afgørelsen kan nu håndhæves, og staten kan overtage ejendommen på et hvilket som helst tidspunkt.

Denne afgørelse stadfæster kendelsen af distriktsdomstolen i Sestroretsk, hvori man ugyldiggjorde en 17 år gammel kontrakt på at ejendommen i Solnetjnoje var blevet overdraget til Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Ved at ugyldiggøre kontrakten blev vejen banet for at retten kunne hævde at det var Jehovas Vidners Administrative Center i Rusland der hele tiden havde ejet ejendommen. Fordi det administrative center blev opløst af højesteretten i april 2017, kan staten nu vælge at beslaglægge ejendommen. Denne parodi på et logisk ræsonnement har givet myndighederne et påskud for at beslaglægge ejendommen uretmæssigt.

Philip Brumley, der er juridisk rådgiver for Jehovas Vidner, siger: “Denne afgørelse er en skandaløs rettergangsfejl. Faciliteterne er indviet til Gud, og har været brugt som udgangspunkt for Jehovas Vidners fredelige religiøse aktiviteter i Rusland. Myndighederne stjæler i bund og grund ejendommen, og vi viderebringer denne uretfærdighed til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.”