Gå direkte til indholdet

26. JUNI 2017
RUSLAND

Embedsmænd i Rusland roser Jehovas Vidner, deriblandt en fængslet dansk statsborger, for samfundsnyttigt arbejde

Embedsmænd i Rusland roser Jehovas Vidner, deriblandt en fængslet dansk statsborger, for samfundsnyttigt arbejde

Brev fra embedsmænd i Orjol: “Som tak for en god gerning over for samfundet og miljøet”

NEW YORK – Den 2. juni 2017 gav embedsmænd fra byen Orjol i Rusland Jehovas Vidners lokale menighed en særlig anerkendelse og udtrykte værdsættelse af Vidnernes indsats i forbindelse med byens årlige oprydning den 22. april 2017. Der var 70 Jehovas Vidner der meldte sig frivilligt til at bruge dagen på at fjerne affald fra gaderne i Orjol og floden Orlik, der løber gennem byen. Som et udtryk for deres værdsættelse gav byens embedsmænd Vidnerne en lille gave og et håndskrevet brev hvor der blandt andet stod: “Som tak for en god gerning over for samfundet og miljøet.”

Men den 25. maj, en måned efter oprydningen og en uge før Jehovas Vidner officielt blev takket af myndighederne, blev en af de frivillige, Dennis Christensen (afbildet øverst), anholdt for såkaldt ekstremistisk aktivitet mens han overværede et fredeligt religiøst møde. De russiske myndigheder har brugt anklagen om ekstremistisk aktivitet til at angribe Jehovas Vidner i hele landet.

Dennis Christensen hjælper til ved en tidligere oprydning i byen i oktober 2011

“Det er ikke overraskende for dem der kender Jehovas Vidner, at Dennis, og de andre fra menigheden, frivilligt deltog i oprydningen i byen. Det har de gjort i mange år, og de er endda fortsat med det selv efter at deres juridiske selskab blev opløst i 2016,” siger David A. Semonian, der er talsmand for Jehovas Vidner på deres hovedkontor. “Jehovas Vidner i Orjol og i andre byer rundt om i verden er kendt for at være mønsterborgere. Derfor er det ironisk at Dennis, en flittig, lovlydig kristen, bliver behandlet som kriminel kort efter at have bidraget positivt til lokalsamfundet, noget som blev anerkendt og rost af myndighederne i Orjol. Vi mener at Dennis straks burde blive løsladt og få lov til at fortsætte med at praktisere sin fredelige religion og udføre sit samfundsnyttige arbejde sammen med sine trosfæller.”

Anholdelsen af Dennis Christensen skete næsten et år efter at Jehovas Vidners lokale juridiske selskab i Orjol blev opløst den 14. juni 2016. Anklagerne mod Dennis blev desuden rejst kort efter Højesterettens afgørelse den 20. april 2017 om at lukke Jehovas Vidners Administrative Center i Rusland, der ligger nær Sankt Petersborg. Dennis er stadig varetægtsfængslet af myndighederne i Orjol.

Presseansvarlig:

David A. Semonian, Informationstjenesten, tlf. +1-845-524-3000