Gå direkte til indholdet

22. AUGUST 2018
RUSLAND

Fra fængsel til husarrest

Fra fængsel til husarrest

To af de brødre der for nylig blev anbragt i husarrest, her sammen med deres advokater. Fra venstre: Advokat Vitalij Svintsov, bror Vladimir Kotjnev, bror Aleksandr Suvorov og advokat Egiazar Tjernikov.

Den 3. august 2018 afsagde Inna Jangubajeva, der er dommer ved Leninskij Distriktsdomstol, den kendelse at bror Vladimir Kotjnev og bror Aleksandr Suvorov skulle sættes i husarrest efter at de havde været fængslet i 78 dage. Samme dag traf Magadans regionale domstol den afgørelse at bror Konstantin Petrov også skulle sættes i husarrest efter at han havde været fængslet i 64 dage. Vi er glade for at vores tre brødre ikke længere er fængslet, men deres retssager er stadig under behandling, og hvis de bliver kendt skyldige, kan de straffes med op til ti års fængsel.

Pr. 16. august var 9 Jehovas Vidner i husarrest og 25 fængslet forskellige steder i Rusland. Derudover har 30 brødre og søstre måttet underskrive et dokument der forhindrer dem i at forlade deres hjemby uden de lokale myndigheders tilladelse. Vi bliver ved med at bede for vores brødre og søstre i Rusland som lige nu står i nogle særligt svære situationer. – 2. Korinther 1:11.