Gå direkte til indholdet

21. JANUAR 2014
RUSLAND

UPDATE: Forsøg på at forbyde JW.ORG mislykkes

UPDATE: Forsøg på at forbyde JW.ORG mislykkes

SANKT PETERSBORG, Rusland – Den 7. august 2013 afsagde Tsentralnij Distriktsdomstol i byen Tver, der ligger cirka 160 km nord for Moskva, en dom der forbød hjemmesiden jw.org i hele Rusland.

Selvom jw.org besøges af flere hundrede tusind i hele verden og nyder stor anerkendelse blandt researchere, stillede domstolen sig på myndighedernes side og forbød den populære hjemmeside. Domstolen afsagde dommen uden at underrette eller få et vidneudsagn fra udgiverne af hjemmesiden, Watchtower Bible and Tract Society of New York. Jehovas Vidner har anket afgørelsen til en appeldomstol i Tver. Datoen for appelafgørelsen er den 22. januar 2014.

Hvis appellen bliver afvist, vil hjemmesiden ikke længere være tilgængelig for de over 160.000 Jehovas Vidner i Rusland, som regelmæssigt bruger hjemmesiden i deres tilbedelse og i deres studium af Bibelen. Det vil blive strafbart at reklamere for hjemmesiden i Rusland. De omkring 142 millioner mennesker der bor i landet, vil ikke længere have mulighed for at besøge jw.org og få gratis oplysninger om Bibelen. Som kommentar til hjemmesiden siger Jekaterina Elbakjan, der er doktor i filosofi, ekspert i religionsstudier og professor på Moskvas akademi for arbejdsrelationer og sociale relationer, at jw.org “er en gave til enhver der forsker i religiøse emner. Den indeholder alsidigt og letforståeligt materiale. Vigtige åndelige og moralske spørgsmål bliver præsenteret på en enkel måde. Når man bruger hjemmesiden, føler man det som om man bliver budt indenfor hos Jehovas Vidner.”

Grigorij Martinov, en talsmand for Jehovas Vidner i Rusland, udtaler sig fra Sankt Petersborg: “Hjemmesiden jw.org er et fantastisk redskab for dem i vores land der søger oplysninger om Bibelen, og den har ikke nogen politiske eller kommercielle tilhørsforhold. Vi håber at appeldomstolen i Tver vil sikre at denne populære og oplysende hjemmeside vil blive ved med at være tilgængelig for alle russere.”

J.R. Brown, en talsmand for Jehovas Vidner på deres hovedkontor i New York, siger: “Hjemmesiden jw.org er værdsat, både som researchværktøj og som en pålidelig kilde til information for familier i hele verden. Den er så værdsat at gennemsnitlig 900.000 besøger siden hver dag for at få adgang til korrekte oplysninger, der er tilgængelige på omkring 600 sprog. At censurere dette materiale er helt uberettiget.”

Presseansvarlige:

Internationalt: J.R. Brown, Informationstjenesten, tlf. +1 718 560 5000

Rusland: Grigorij Martinov, tlf. +7 812 702 2691