Gå direkte til indholdet

5. DECEMBER 2017
RUSLAND

Høring i sagen om myndighedernes beslaglæggelse af Jehovas Vidners Afdelingskontor i Rusland

Høring i sagen om myndighedernes beslaglæggelse af Jehovas Vidners Afdelingskontor i Rusland

Russiske myndigheder forsøger fortsat at beslaglægge de bygninger der bruges af Jehovas Vidners Administrative Center, som ligger i Solnetjnoje i nærheden af Sankt Petersborg.

Den 20. april 2017 afsagde den russiske højesteret en dom der krævede at Jehovas Vidners juridiske selskaber blev opløst og at deres ejendomme blev beslaglagt, deriblandt de bygninger der bruges af det administrative center. Men den pågældende ejendom, Jehovas Vidners Administrative Center, ejes af et juridisk selskab i USA – Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania (WTPA). Det vil sige at den offentlige anklager forsøger at ugyldiggøre en 17 år gammel kontrakt der juridisk set overdrog ejendommen til WTPA. Inden højesterettens afgørelse betvivlede man aldrig denne kontrakt, og WTPA har lige siden overdragelsen betalt ejendomsskat. Myndighederne prøver nu at finde et påskud for at få legitimeret deres endelige mål om at beslaglægge ejendommen.

Ved den indledende høring den 29. november 2017 afviste dommeren alle anmodninger fra Jehovas Vidners advokater, og banede dermed vejen for anklagerens sag. Ud over at man risikerer at miste ejendommen, der er flere millioner dollars værd, har det administrative center været hjem for næsten 400 russiske borgere og udlændinge, hvoraf nogle af dem har boet der i 20 år eller mere. Det har været en traumatisk oplevelse for dem både at skulle flytte fra deres hjem og afbryde deres frivillige religiøse tjeneste, som er til gavn for de russiske borgere.

Høringen vil begynde den 7. december 2017, kl. 14 i distriktsdomstolen i Sestroretsk, Sankt Petersborg.