Gå direkte til indholdet

RUSLAND

Rusland – overblik

Rusland – overblik

Jehovas Vidner i Rusland kunne i en periode fredeligt udøve deres religion efter at den russiske føderation gav dem juridisk anerkendelse i hele landet i 1992. Vidnerne blev igen juridisk anerkendt i 1999 ifølge de russiske love om samvittighedsfrihed og religiøse forsamlinger. Flere hundrede lokale religiøse organisationer af Jehovas Vidner er juridisk anerkendt og fungerer i hele landet.

Alligevel oplever Jehovas Vidner i stigende grad udfordringer der gør at deres religionsfrihed er stærkt truet. Siden 2009 har myndighederne stået bag en national kampagne imod Jehovas Vidner hvor de misbruger loven mod ekstremistisk aktivitet. Russiske domstole har erklæret mange af Jehovas Vidners publikationer – deriblandt Jehovas Vidners officielle hjemmeside, jw.org – for at være ekstremistiske. Politiet har ransaget i hundredvis af private hjem og religiøse mødesteder. Anklagerne har tiltalt Vidnerne for både administrative og kriminelle overtrædelser alene af den grund at de deltager i eller afholder religiøse møder.

På trods af kritik fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og andre internationale instanser har myndighederne i Rusland gjort meget lidt for at dæmpe den chikane og diskrimination Jehovas Vidner oplever. Myndighedspersoner intensiverer gradvist deres indsats for at begrænse Jehovas Vidners aktiviteter.