Umiddelbart efter præsident Vladimir Putins seneste lovændring, hvor det udtrykkeligt gøres ulovligt at forbyde bestemte hellige tekster, forsøger russiske myndigheder at forbyde Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, udgivet af Jehovas Vidner, ved at kalde den for “ekstremistisk”. I forbindelse med retssagen har domstolen iværksat en undersøgelse af Ny Verden-Oversættelsen ved et center for sociokulturelle studier i Moskva. Mens undersøgelsen er i gang, er flere anerkendte eksperter inden for religion, politik, sociologi og Østeuropastudier blevet interviewet.

• “Ny Verden-Oversættelsen adskiller sig ikke fra andre oversættelser hvor man har gjort et oprigtigt forsøg på at forstå og gengive meningen i den oprindelige tekst. Alle oversættelser udgivet af religiøse organisationer afspejler visse teologiske traditioner, og Ny Verden-Oversættelsen er ingen undtagelse – for eksempel ved at den konsekvent bruger ‘Jehova’ – men det gør ikke oversættelsen mindre troværdig. I 2014 blev Ny Verden-Oversættelsen udgivet på estisk. Den fik meget opmærksomhed fra andre estiske bibeloversættere, både fra forskellige kristne trossamfund og fra akademikere, og blev rost for at være letforståelig og et frisk pust. I 2014 kom den estiske udgave af Ny Verden-Oversættelsen på en tredjeplads i afstemningen om Årets Sprogpris i Estland, som uddeles af ministeriet for forskning og uddannelse.” – Ringo Ringvee, rådgiver i religiøse anliggender for det estiske indenrigsministerium; professor extraordinarius i religionsfænomenologi ved den estiske evangelisk-lutherske kirkes teologiske fakultet, Estland

• “Blandt religionsforskere hersker der ingen tvivl om at Jehovas Vidner bevarer de grundlæggende værdier og principper i Bibelen. Jehovas Vidner har et godt omdømme som bibeloversættere.” – Roman Lunkin, leder af centret for religions- og samfundsstudier ved Europainstituttet under Videnskabernes Akademi i Moskva; formand i en forening for religions- og juraforskere, Rusland

• “Det er almindeligt kendt at der findes mange forskellige bibeloversættelser. Den første var Septuaginta-oversættelsen, der er en oversættelse af Det Gamle Testamente til græsk, og nu findes der bibeloversættelser på de sprog der er almindelige i dag, deriblandt russisk. Det er helt naturligt at der er nuanceforskelle i oversættelserne på grund af det enkelte sprogs opbygning. Det vigtigste er dog at den grundlæggende mening i den oprindelige tekst bliver bevaret i alle bibeloversættelser, uanset hvordan det formuleres. Ny Verden-Oversættelsen er efter min mening en sådan oversættelse.” – Jekaterina Elbakjan, forsker i sociologi og sociale processer ved Moskvas akademi for arbejdsrelationer og sociale relationer; medlem af European Association for the Study of Religions; chefredaktør for de russiske udgaver af Westminster Dictionary of Theological Terms, Study of Religion og Encyclopedia of Religions, Rusland

• “Ny Verden-Oversættelsen har høstet stor anerkendelse verden over fra bibelforskere der repræsenterer forskellige religioner.” – Gerhard Besier, professor emeritus i Europastudier ved Technische Universität Dresden; lektor ved Stanford University; direktør for Sigmund Neumann Institute for the Research on Freedom and Democracy, Tyskland

• “Jehovas Vidners oversættelse af Bibelen er ikke et produkt af en flok amatørers arbejde. Det er dygtige oversættere der har udført et stort stykke arbejde gennem mange år med hjælp fra anerkendte lingvister der er eksperter i oldtidssprog. Eksperter – eller helt specifikt bibelforskere – der analyserer Vidnernes nye oversættelse, er kommet til den slutning at der grundlæggende ikke er nogen forskel på nyere og ældre oversættelser, og de mener ikke at Jehovas Vidner har introduceret nogle nye tanker der gør den ekstremistisk. Forældede og uforståelige ord, begreber og udtryk er gengivet i et moderne sprog. Protestanter har accepteret denne oversættelse og betragter den som en del af det globale bibelundervisningsarbejde.” – Liudmila Filipovitsj, forsker; leder af afdelingen for religionsvidenskab ved det nationale videnskabsakademis humanistiske fakultet; næstformand i Ukrainian Association of Researchers of Religion, Ukraine

• “Man kan vist roligt sige at Ny Verden-Oversættelsen er blevet udsat for kritik af de mere konventionelle bibelforskere. Men denne kritik handler om et begrænset antal lærepunkter der bygger på den måde man har valgt at oversætte visse passager på. Jehovas Vidner har ikke tilføjet noget til Bibelen der tilskynder til ekstremisme eller voldelig adfærd. Tværtimod har Vidnerne altid anvendt Bibelen til at fremme fred og til at vise at de er imod vold.” – George D. Chryssides, tidligere leder af teologistudiet ved University of Wolverhampton; honorary research fellow i samtidsreligion ved York St. John University og University of Birmingham, Storbritannien

• “Jeg mener bestemt ikke at det er en ‘ekstremistisk’ publikation, og det er en ganske fin oversættelse. Jeg taler flere sprog – engelsk, japansk og hebraisk – så jeg forstår de udfordringer der er ved at oversætte, men disse udfordringer skinner ikke mere igennem i Ny Verden-Oversættelsen end i de fleste andre gode oversættelser, og da slet ikke lige så meget som i visse andre oversættelser, som for eksempel den første udgave af King James.” – Frank Ravitch, juraprofessor ved Walter H. Stowers Chair of Law and Religion ved Michigan State University, USA

• “Der findes ikke nogen perfekt oversættelse af Bibelen. Og det er der mange grunde til. Der er passager i Ny Verden-Oversættelsen som jeg personligt ville have oversat anderledes, men det gælder alle oversættelser. Nu er jeg ikke ekspert i russisk (jeg kan dog forstå det), så jeg kan ikke bedømme den sproglige kvalitet i den russiske oversættelse. Da den estiske udgave af Ny Verden-Oversættelsen udkom i 2014, var folk meget glade for den. Udgivelsen blev endda kaldt ‘Årets litterære begivenhed’ på grund af den høje kvalitet og det letforståelige sprog. Det er den samme fremgangsmåde der bruges til at oversætte Ny Verden-Oversættelsen jorden over, så derfor er budskabet i sidste ende altid det samme med undtagelse af små nuancer som skyldes det enkelte sprogs særlige kendetegn. For mig at se er der ikke den store forskel på den russiske og den estiske udgave. Derfor kan jeg med sikkerhed sige at det er en troværdig oversættelse, og den er hverken farlig eller ‘ekstremistisk’.” – Ain Riistan, underviser i Det Nye Testamente ved det teologiske fakultet ved University of Tartu; lektor i religionshistorie og i frikirkers teologi ved præsteseminariet i Tartu, Estland

• “Desværre har mange af de myndighedspersoner der beslutter at konfiskere Vidnernes bibler, hverken forstand på religion eller Bibelen. Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter er en fin oversættelse. Selvsagt er der nogle passager der kan diskuteres, men det gælder også andre oversættelser (deriblandt den oversættelse min egen kirke, den romerskkatolske, benytter).” – Basilius J. Groen, leder for UNESCO’s (United Nations Educational Scientific and Cultural Organization) tværkulturelle og tværreligiøse dialog i Sydøsteuropa; professor i liturgi og læren om sakramenter og leder af instituttet for liturgi, kristen kunst og hymnologi ved Karl-Franzens-Universität Graz, Østrig

• “Som akademiker mener jeg ikke at offentlige myndigheder bør kontrollere Ny Verden-Oversættelsen. Det er en religiøs tekst, og det er ikke noget myndighederne i et demokratisk land skal blande sig i. Og at påstå at Ny Verden-Oversættelsen er farlig eller ekstremistisk, er det rene vrøvl.” – Hocine Sadok, lektor i forvaltningsret og leder af afdelingen for socialjura ved Université de Haute Alsace, Frankrig

• “Nogle bibelforskere er måske ikke enige i hvordan bestemte ord eller sætninger er oversat, men jeg tror at de generelt har respekt for Jehovas Vidners oversættelse af Bibelen.” – William Cavanaugh, forsker i katolicismen og leder af afdelingen for katolicisme i verden og tværkulturel teologi ved DePaul University, USA

• “Jeg mener at hvis man i Rusland forbyder at importere Ny Verden-Oversættelsen, vil det være en overtrædelse af tillægget til artikel 3 i Ruslands lov om ekstremisme, som i efteråret 2015 blev underskrevet af præsident Putin, for loven nævner ikke noget om oversættelser af hellige tekster. Som bekendt blev ingen af disse hellige bøger (Bibelen, Koranen, Toraen og Kanjur) skrevet på russisk eller kirkeslavisk, så i Rusland er det kun oversættelser der bliver brugt, og dem er der, som jeg tidligere har nævnt, mange af. I loven står der hverken noget om hvilke oversættelser af de hellige bøger man må bruge i Rusland, og hvilke man ikke må bruge. Derfor kan alle oversættelser bruges, og et forbud mod en bestemt oversættelse er ulovlig.” – Jekaterina Elbakjan, Rusland

• “Det virker påfaldende når religiøst materiale bliver forbudt, men det gælder især når man forsøger at forbyde en bibel som længe er blevet brugt af et så veletableret og respekteret religiøst trossamfund som Jehovas Vidner. Der er mange bibeloversættelser der bruges af andre kristne trossamfund, og som ikke er forbudt. Derfor er det åbenlyst at Rusland i virkeligheden angriber Jehovas Vidner og ikke deres bibel.” – Derek H. Davis, advokat og tidligere leder af J.M. Dawson Institute of Church-State Studies ved Baylor University, USA

• “Ved at forsøge at forbyde denne bibel lever Rusland som medlemsland ikke op til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og krænker dermed religionsfriheden.” – Jeffrey Haynes, forsker i politik og leder af afdelingen for studier af religion, konflikt og samarbejde ved London Metropolitan University; leder af en forskergruppe under European Consortium for Political Research der beskæftiger sig med religion og politik, Storbritannien

• “I Rusland, hvor religion altid har været afgørende for kulturen og udviklingen, er myndighederne begyndt at betragte religion som noget mistænkeligt og upålideligt. Hvem kunne have forestillet sig at det at indføre en lovgivning der beskytter visse hellige tekster, ville føre til et forbud mod andre hellige tekster? Samtidig er kirken og domstolene i gang med at afgøre hvad der kan betragtes som helligt. Jehovas Vidner og deres bibeloversættelse er de første ofre, og det er ikke overraskende, for siden 2009 har man kørt en politisk motiveret kampagne mod dem.” – Roman Lunkin, Rusland

• “Jeg er ret overbevist om at det at Ny Verden-Oversættelsen er udgivet af Jehovas Vidner, alene er grund nok til at Rusland vil forbyde den. Men det er selvfølgelig fuldstændigt ulogisk, for Bibelen er jo Bibelen, ligesom Koranen er Koranen. Jeg har ingen grund til at tro andet end at man har været meget omhyggelig med udarbejdelsen af Ny Verden-Oversættelsen.” – William S.B. Bowring, juraprofessor og leder af LLM/MA Human Rights på Birkbeck School of Law ved University of London; medlem af Middle Temple og Gray’s Inn, Storbritannien

• “Jeg er overbevist om at de nye lovændringer også omfatter Jehovas Vidner og andre små – deriblandt nye – religiøse grupper. Situationen afslører en grundlæggende problematik i den politiske verden, nemlig en generel mangel på forståelse og anerkendelse af at religion spiller en vigtig rolle inden for politik. Her i landet [Rusland] er der stadig ikke nogen klart definerede principper og retningslinjer (konventioner, strategier og programmer) angående forholdet mellem stat og religion som regeringen skal forholde sig til. Denne juridiske uklarhed giver myndighederne anledning til at retsforfølge religiøse minoriteter. Det giver dem mulighed for at anvende lovgivningen vilkårligt og dermed beskytte den traditionelle religions privilegier. De skader det religiøse klima ved at forhindre den tværreligiøse dialog og ved at sætte politiske dagsordner højere end moralske, etiske, teologiske og religiøse værdier. De negligerer disse værdier og gør det dermed nemmere at anklage religiøse minoriteter. Alle religioner har nogle hellige tekster som betyder meget for dem, og som de betragter som en del af en kanon.” – William Schmidt, chefredaktør for Eurasia: the spiritual traditions of the peoples; underviser i russisk statskundskab ved Russian Presidential Academy of National Economy and Public Administration (RANEPA), Rusland

• “Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste god grund til at de russiske myndigheder skulle forholde sig kritiske over for Ny Verden-Oversættelsen. Der er bestemt ikke noget ekstremistisk i Vidnernes udgave af Bibelen. Det er en oversættelse der følger den hebraiske og græske tekst, og indholdet er i bund og grund det samme som i de fleste andre almindelige oversættelser.” – George D. Chryssides, Storbritannien

• “Det virker som om at når de russiske myndigheder først har besluttet sig for at betragte Jehovas Vidner som en ekstremistisk organisation, så handler de udelukkende ud fra denne beslutning – som er og bør anses for at være forkert.” – Thomas Bremer, tidligere research fellow ved Jordan Center for the Advanced Study of Russia ved New York University; forsker i økumeni, østeuropæiske kirker og fredsstudier ved Universität Münster, Tyskland

• “Det kommer slet ikke bag på mig. Det er helt i tråd med den måde Sovjetunionen tidligere behandlede religiøse minoriteter på. Men i stedet for at forbyde de fleste religiøse aktiviteter vil Rusland hellere kontrollere minoriteterne via mere eller mindre lovlige administrative værktøjer, og man retfærdiggør det ved at henvise til behovet for at opretholde den offentlige orden og hindre ekstremisme.” – Jim Beckford, medlem af British Academy; professor emeritus i sociologi ved University of Warwick; tidligere formand for Society for the Scientific Study of Religion (USA), Storbritannien

• “Tanken bag den nye lovgivning på det religiøse område er denne: Der er såkaldte traditionelle religioner (altså traditionelle i Rusland – først og fremmest den russiskortodokse kirke, men også islam, jødedommen og buddhismen) og de nye religioner (for eksempel Jehovas Vidner). Ifølge denne logik har traditionelle religioner ret til at nyde visse privilegier fra staten eftersom de har en positiv indflydelse på det russiske samfund. De nye religioner skal derimod kontrolleres, og deres aktiviteter skal begrænses fordi de tager deres fremmede værdier og livsstil med sig ind i det russiske samfund. Derfor vil den nye lovgivning, der beskytter religiøse følelser og forhindrer forbud mod de fire hellige tekster, næppe komme Jehovas Vidner og andre religiøse minoriteter til gavn. Men jeg mener at den forfatningsmæssige ret til religionsfrihed skal omfatte Jehovas Vidner og andre fredelige religiøse minoriteter i hele Rusland.” – Dmitrij Uzlaner, research fellow ved Moscow School of Social and Economic Sciences; ansvarshavende redaktør for State, Religion and Church, Rusland

• “Jehovas Vidner skal have lov til at bruge deres bibeloversættelse. Det er helt essentielt for religionsfriheden at have adgang til Bibelen, og der findes bogstavelig talt hundredvis af forskellige udgaver af Bibelen som knytter sig til forskellige trosretninger. At gå specifikt efter Jehovas Vidners foretrukne oversættelse og kalde den ‘ekstremistisk’ er både forkert og en alvorlig krænkelse af Jehovas Vidners ret til at praktisere deres tro.” – Eric Rassbach, jurist ved The Becket Fund for Religious Liberty, USA

• “Hvis man bruger lovgivningen til at forbyde en bibeloversættelse, er det en grov krænkelse af religionsfriheden, især når man bruger den imod en bestemt religiøs minoritet og angriber dennes fortolkning af Skrifterne. Myndighederne bør ikke deltage i en teologisk debat om korrekt oversættelse af Bibelen.” – Emily B. Baran, adjunkt i russisk og østeuropæisk historie ved Middle Tennessee State University, USA

• “Der er i øjeblikket et stærkt bånd mellem den russiske stat og den russiskortodokse kirke – der, ligesom den russiske stat, ikke altid er enige med andre dele af den ortodokse verden. Jeg går ud fra at den russiskortodokse kirke ikke vil betragte Vidnernes bibel, ‘Ny Verden-Oversættelsen’, som en korrekt gengivelse af en af de hellige bøger der bliver brugt af en af de fire anerkendte traditionelle religioner: jødedommen, kristendommen, islam og buddhismen. Verdslige myndigheders indgroede holdninger vil føre til at de også prøver at lægge en dæmper på dem der bruger deres egen udgave af en religiøs tekst, og som fortæller andre om hvad de tror på. Det faktum at Jehovas Vidner har været i Rusland siden zartiden, gør ingen forskel, hvilket historien tydeligt har vist, for Jehovas Vidner er i flere årtier blevet udsat for et stort pres.” – Sir Andrew Wood, medlem af tænketanken Chatham House (Royal Institute of International Affairs) med fokus på Rusland og Eurasien; tidligere britisk ambassadør i Rusland (1995-2000), Storbritannien

• “Forbuddet, ikke kun af Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter men også af andre bøger, er et forsøg på at opnå monopol på det religiøse liv i Rusland og oversættelsen af De Hellige Skrifter. Ud over Jehovas Vidners oversættelse er der mange andre oversættelser som den russiskortodokse kirke heller ikke anerkender, deriblandt Vulgata, den katolske oversættelse til latin. Katolikker anerkender til gengæld ikke den lutherske bibel.” – Liudmila Filipovitsj, Ukraine

• “Ændringerne til loven om ekstremisme ser umiddelbart ud til at være et middel til at forhindre censur eller forbud af den kristne bibel. Det lader dog ikke til at det er den hellige tekst der bliver beskyttet, men bestemte udgaver af den. Ny Verden-Oversættelsen er nok ikke blevet beslaglagt på grund af dens indhold, men nærmere fordi den er udgivet af Jehovas Vidner. De bliver anset for at udgøre en trussel mod de russiske traditioner på forskellige områder, lige fra den måde de lever deres liv på, til deres arrangementer i menighederne og fra det de tror på, til deres udgave af Bibelen. Desuden opfattes deres religion som noget der er importeret fra Amerika. Jehovas Vidner bliver altså betragtet som nogle der ikke har ret til at være i Rusland.” – Zoe Knox, adjunkt i russisk historie i nyere tid ved University of Leicester, Storbritannien

• “Massebeslaglæggelserne af Jehovas Vidners bibler viser at den russiske stat kun anser visse bibeloversættelser for at være ‘godkendt’ i juridisk forstand, og det er en krænkelse af religionsfriheden. Den russiske regering bør foretage en grundig revision af dens lovgivning om ekstremisme, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Venedig-kommissionen og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa har argumenteret for.” – Catherine Cosman, senioranalytiker (af Europa og landene i det tidligere Sovjetunionen) for USA’s kommission for international religionsfrihed (USCIRF), USA

• “Jeg går ikke ind for et forbud mod oversættelser af hellige tekster. De tiltag der bliver gjort for at kontrollere de forskellige trosretninger i Rusland, er et tydeligt udtryk for den nære forbindelse der er mellem den russiskortodokse kirke og nationalismen i Rusland. Mange russere var i tiden efter Sovjetunionens sammenbrud bekymret for at de forskellige andre religioner ville forsøge at hverve en masse nye medlemmer. De mente at den russiskortodokse kirke i tiden efter det kommunistiske styre havde brug for plads til at genvinde sin position.” – William Cavanaugh, USA

• “Jeg vil gerne forsvare Vidnernes ret til på baggrund af deres studium af Guds ord at fremstille deres egen version af Skrifterne. Ingen myndighed skal blande sig i hverken oversættelse eller udgivelse af religiøst materiale. Religionsfrihed er en grundlæggende menneskerettighed, og enhver myndighed der ønsker at fremstå som retfærdig, bør støtte at de forskellige religiøse synspunkter frit kan komme til udtryk.” – John A. Bernbaum, formand for Russian-American Institute (Moskva), USA

• “Vi kan ikke finde noget som helst ekstremistisk i Ny Verden-Oversættelsen. Vi ser forfølgelsen af Jehovas Vidner i Rusland samt forbuddet mod deres litteratur og det at de forsamles, som religiøs diskrimination.” – Alexander Verkhovskij, leder af SOVA Center for Information and Analysis (en russisk nonprofitorganisation beliggende i Moskva som forsker i nationalisme, fremmedhad, forholdet mellem kirker og samfundet og politisk radikalisme), Rusland

• “Jehovas Vidners bibeloversættelse er ikke et led i en eller anden politisk kamp mod det russiske samfund. Det er bare en oversættelse som så mange andre. Jeg kan ikke se at Jehovas Vidners bibel skulle være ‘ekstremistisk’. Hvis det var tilfældet, ville den også have været forbudt i andre demokratiske lande der er opmærksomme på politisk ekstremisme. Men det er den ikke blevet.” – Régis Dericquebourg, sociolog; adjunkt i nye religiøse bevægelser ved Antwerp FVG, Belgien

• “Desværre ser vi ofte at Rusland tilsidesætter etniske og religiøse minoriteters menneskerettigheder. Den udvidede definition af ordet ‘ekstremistisk’ som fremmedfjendske russiske myndighedspersoner gør brug af, kunne i virkeligheden omfatte enhver kristen bibel, deriblandt den udgave af Bibelen fra 1876 som den russiskortodokse kirke bruger.” – Mark R. Elliott, redaktør på East-West Church and Ministry Report på Asbury University, Kentucky, USA

• “Rusland ville bestemt ikke have noget imod hvis kristendommen udelukkende var repræsenteret ved den russiskortodokse kirke og dens litteratur. Ud over Jehovas Vidner er der i øjeblikket også andre religiøse grupper der oplever store problemer i Rusland, hvilket skyldes en samfundsholdning der stammer fra zartiden. Især religiøse organisationer der har mange medlemmer i USA, ser man sig helst fri for i Rusland.” – Gerhard Besier, Tyskland

• “Forsøget på at erklære Jehovas Vidners russiske bibel ulovlig, ved at betegne den som ‘ekstremistisk’, er aldrig før sket i Europa. Tiltaget med at forhindre et forbud mod ‘Bibelen, Koranen, Tanak og Kanjur, både indholdet i disse og citater fra dem’, er egentlig positivt, men det vidner om at man gør forskel på disse hellige tekster og andre religioners tekster. Denne forskelsbehandling bliver praktiseret uden beviser for at de sidstnævnte tekster er mere ‘ekstremistiske’ end de førstnævnte, og er derfor helt urimelig.” – Silvio Ferrari, æresformand for International Consortium for Law and Religious Studies; medredaktør på Oxford Journal of Law and Religion; medstifter af European Consortium for Church and State Research; forsker og underviser i jura, religion og kanonisk ret ved University of Milan, Italien

• “Det er meget bekymrende når myndighederne begynder at bestemme hvad der kan betragtes som en ‘korrekt’ eller tilladt udgave af en religiøs tekst. Det er ikke en opgave for myndighederne, men det er derimod noget der skal drøftes og diskuteres i religiøse kredse. Der er mange variationer og fortolkninger af hellige tekster, også af Bibelen, og det er en krænkelse af religionsfriheden og et brud på international lovgivning når myndighederne forsøger at påtvinge folk deres egen fortolkning af religiøse sandheder.” – Carolyn Evans, dekan for Harrison Moore Chair of Law på Melbourne Law School; medredaktør på Religion and International Law samt Law and Religion in Historical and Theoretical Perspectives, Australien

• “Jeg kan ikke i den europæiske lovgivning finde belæg for at forbyde nogen som helst bog der af et trossamfund bliver betragtet som hellig, så længe den ikke spreder had eller opfordrer til noget der forstyrrer den offentlige orden. Staten skal ikke tage stilling til religiøse spørgsmål.” – Javier Martínez-Torrón, juraprofessor og leder af Department of Law and Religion under det juridiske fakultet ved Universidad Complutense de Madrid, Spanien

• “Som den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fastslår, skal det at en religion ‘er anerkendt som officiel eller traditionel ... ikke resultere i at nogens rettigheder bliver forringet’. Hvis man for eksempel giver nogle fordele til visse ‘traditionelle’ religioner samtidig med at man indfører restriktioner for andre ‘ikketraditionelle’ trosretninger, læner det sig kraftigt op ad et brud på forbuddet mod at diskriminere på baggrund af religion samt en krænkelse af retten til lige beskyttelse, som den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder garanterer.” – Robert C. Blitt, juraprofessor ved University of Tennessee; har tidligere arbejdet som ekspert i international lovgivning for USA’s kommission for international religionsfrihed (USCIRF), USA

• “Eftersom de traditionelle religioner ikke bliver diskrimineret af de russiske myndigheder, er der noget der tyder på at det mere er en kamp mod fremmed påvirkning end mod religion. Den aktuelle politiske situation i Rusland resulterer i at alle holdninger og bevægelser – politiske eller religiøse – der kunne skabe nogen som helst form for oprør, bliver modarbejdet. Russiske myndigheder ville foretrække at de kunne forhindre fremmed påvirkning i at komme ind i landet. Og de mener at nyere religiøse minoriteter, som for eksempel Jehovas Vidner, er med til at fremme udefrakommende påvirkning i Rusland. I deres øjne er Jehovas Vidner først og fremmest en gruppering fra Nordamerika – som er en kilde til uønsket påvirkning i Rusland. Så det juridiske aspekt er faktisk ligegyldigt for de russiske myndigheder. De juridiske tiltag mod Jehovas Vidner er udelukkende en undskyldning.” – Hocine Sadok, Frankrig

• “Myndighedernes indblanden har i høj grad haft betydning for den ufravigelige rettighed som religiøse samfund, grupper og organisationer har til at fremstille, importere og distribuere religiøse publikationer. Det gælder først og fremmest hellige tekster, eksempelvis Ny Verden-Oversættelsen, som Jehovas Vidner bruger som deres bibel. Restriktionerne viser at myndighederne er gået så vidt som til at anfægte religiøse gruppers grundlæggende ret til at fremstille den udgave af Bibelen de ønsker, hvad angår oversættelse og fortolkning. På denne måde har russiske myndigheder forbrudt sig mod deres pligt til at være neutrale og upartiske vedrørende religiøse spørgsmål og tekster.” – Marco Ventura, professor i jura og religion, Università di Siena; leder af religionsstudier ved Fondazione Bruno Kessler; forsker ved Université de Strasbourg (Frankrig) i afdelingen DRES (Droit, Religion, Entreprise et Société), Italien

• “Jeg mener at det hele handler om at religionsfriheden i Rusland er i en sørgelig forfatning. Jehovas Vidner er ikke den eneste religiøse gruppe der på det seneste har oplevet problemer i Rusland. Men jeg synes at forbuddet mod en oversættelse af Bibelen er yderst bekymrende. Hvis man forbyder én oversættelse, er alle i princippet i fare. Lovændringen ville i så fald kun beskytte tekster på originalsproget (i Bibelens tilfælde – hebraisk, aramæisk og græsk). Og hvad med de håndskrevne afskrifter? Alene dette viser hvor vilkårligt forbuddet er; det må være baseret på andet end selve oversættelsen.” – Ain Riistan, Estland

Presseansvarlige:

Internationalt: David A. Semonian, Informationstjenesten, +1 718 560 5000

Rusland: Jaroslav Sivulskij, +7 812 702 2691