Under den nuværende pandemi har mange brødre og søstre skrevet breve til andre for at trøste og opmuntre dem. Bror Josué Laporta og hans hustru, Vanesa, skrev opmuntringsbreve til personale og COVID-19-patienter på et hospital i Barcelona, Spanien. De fik et positivt svar tilbage fra en sygeplejerske. Herunder kan du læse hendes brev, som hun har givet tilladelse til at vi offentliggør på vores hjemmeside med nogle få ændringer. a

Jeg er sygeplejerske, ... og jeg skriver på vegne af [navn slettet], en bedstemor på 97. Vi læste jeres brev for hende denne formiddag. De breve vi modtager til patienter, bliver fordelt vilkårligt, men jeg er sikker på at det der er sket her, ikke er tilfældigt. Brevet overbeviste mindst to personer, [patienten] og mig, om at der findes et håb. [Patienten] er i palliativ behandling, og hun sagde til mig at hun ikke ønskede at forlade denne verden uden at have stillet dig, Josué, følgende spørgsmål: “Kan jeg, selv i en alder af 97, stadig få gavn af de løfter der er forudsagt i Bibelen?”

Her til formiddag havde jeg mulighed for at bruge ti minutter på at læse lidt for [hende] fra den hjemmeside I henviste til. Hendes øjne lyste op, blev fulde af liv, og hendes ansigt udtrykte glæde og fred. Sådan havde hun ikke set ud før. Derefter så vi filmen “Hvorfor døde Jesus?”

Jeg læste også bladet [Vågn op!] om stress, og det har hjulpet mig til at holde ud under den svære situation vi er i lige nu. Som I sikkert ved, er det ikke let.

Sundhedspersonalet her har ikke nogen psykologer de kan tale med, men den information I har givet os, er tilgængelig 24 timer i døgnet og indeholder gode ting man kan meditere over. Når alt dette er ovre, vil jeg gerne vide mere, og jeg håber at I har mulighed for at lære mig mere og forsikre mig om at det er muligt at få en bedre verden. Ord kan ikke beskrive hvor taknemmelig jeg er mod Gud over at jeres brev ankom lige den dag, præcis da jeg var på arbejde, og at jeg kunne aflevere brevet til [patientens] stue.

Jeg håber at I og jeres familie er ved godt helbred, og jeg er sikker på at jeres håb hjælper jer til at klare den nuværende situation bedre end mange andre. Tak fordi I vælger at bruge jeres tid på folk som [patienten] og mig. Selvom vi ikke kender hinanden, har I givet os stor grund til at smile – noget vi har haft svært ved de sidste seks uger.

Jeg takker jer af hele mit hjerte.

Når vi hører folk give udtryk for taknemmelighed, motiverer det os til at blive ved med at forkynde på trods af denne globale krise. Vi beder om at de ord vi vælger at bruge i forkyndelsen, må kunne trøste andre. – Ordsprogene 15:23.