14. APRIL 2022
SPANIEN
Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen udgivet på catalansk
Den 2. april 2022 frigav bror Alberto Rovira, der er medlem af Afdelingskontorets Udvalg i Spanien, den elektroniske udgave af Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen på catalansk. Catalansktalende forkyndere i Andorra og flere regioner i Spanien – deriblandt Balearerne, Catalonien og Valencia – så det særlige program, der blev streamet til mere end 3.000 enheder. I løbet af de kommende måneder vil menighederne kunne bestille den trykte udgave af Bibelen.
Helt siden det 13. århundrede er der blevet oversat forskellige bibler til catalansk, og i perioden fra 1282 til 1325 blev der udgivet en ret usædvanlig bibel på catalansk, nemlig en “rime-bibel”. Den består af 18 bibelbøger der er formuleret som rim for at hjælpe læseren til at huske teksten.
Mange af de bibler der findes på catalansk, er skrevet i et gammeldags sprog som er svært for læserne at forstå. Andre oversættelser har udeladt Jehovas navn eller indeholder fejl.
I sit foredrag ved bibeludgivelsen sagde bror Rovira: “Vi kan have fuldstændig tillid til at den her bibel på vores sprog gengiver Guds tanker på den rigtige måde.”
Hvor er vi glade for at de der taler catalansk, nu kan få fuldt udbytte af kraften i Guds ord. – Hebræerne 4:12.