Gå direkte til indholdet

8. JULI 2016
SRI LANKA

Jehovas Vidner yder nødhjælp efter oversvømmelser i Sri Lanka

Jehovas Vidner yder nødhjælp efter oversvømmelser i Sri Lanka

COLOMBO, Sri Lanka – Som følge af flere mudderskred i det bjergrige område Aranayaka, Sri Lanka, der ligger cirka 100 kilometer fra landets hovedstad, Colombo, er hele landsbyer blevet ødelagt, over 100 personer er omkommet, og katastrofen har berørt omkring 350.000 indbyggere. Den første styrtregn der ramte regionen, begyndte den 15. maj. På et tidspunkt faldt der 373 millimeter nedbør på 24 timer i byen Kilinochchi. Myndighederne i landet kalder det den værste naturkatastrofe siden tsunamien i 2004.

En gruppe frivillige i rigssalen i Kotahena pakker vand, mad, tøj og medicin til ofre for oversvømmelserne.

Ifølge oplysninger fra Jehovas Vidners afdelingskontor i Sri Lanka har ingen Vidner mistet livet i katastrofen, men næsten 200 er blevet tvunget til at forlade deres hjem. I en rigssal, eller et religiøst mødested, i Kaduwela, der ligger omkring 15 kilometer fra Colombo, stod vandet to meter højt.

Jehovas Vidner oprettede straks en nødhjælpskomité der skulle koordinere indsatsen for at dække ofrenes fysiske behov og sørge for åndelig hjælp. I en rigssal i Kotahena blev der oprettet et lager af blandt andet drikkevand, tøj og medicin. Hundredvis af lokale Jehovas Vidner meldte sig frivilligt til at hjælpe med at uddele nødhjælpsforsyninger til deres trosfæller og naboer.

Nidhu David, der er talsmand for Jehovas Vidner i Sri Lanka, fortæller: “Vi fortsætter med at bede for de mange familier der er blevet berørt af denne tragiske hændelse. Vi hjælper også til med at rydde op i de huse der er blevet beskadiget af oversvømmelsen, uddele mad og donere tøj til dem der har brug for det. Det at så mange af vores trosfæller ivrigt har meldt sig som frivillige, har været et lyspunkt i denne mørke tid.”

Presseansvarlige:

Internationalt: David A. Semonian, Informationstjenesten, 1-718-560-5000

Sri Lanka: Nidhu David, 94-11-2930-444