Gå direkte til indholdet

5. JUNI 2019
SYDAFRIKA

Sydafrika kæmper med voldsom regn og oversvømmelser

Sydafrika kæmper med voldsom regn og oversvømmelser

I slutningen af april 2019 blev Sydafrikas østkyst ramt af voldsom regn. Det langvarige regnvejr forårsagede oversvømmelser og mudderskred i flere områder i og omkring byen Durban i provinsen KwaZulu-Natal. Nyhedsmedier melder at mindst 70 mennesker har mistet livet.

Afdelingskontoret i Sydafrika fortæller at ingen af vores brødre og søstre er kommet til skade eller har mistet livet. Men mindst 19 familier har fået deres hjem ødelagt af mudderskred eller oversvømmelser. Derudover er mindst tre rigssale blevet beskadiget på grund af oversvømmelserne.

Under ledelse af nødhjælpskomitéen er frivillige under Bygge- og Projekteringsafdelingen ved at undersøge omfanget af ødelæggelserne på hvert hjem. I de tilfælde hvor vores trosfællers sikkerhed er i fare, sørger man for at indlogere dem andre steder.

Vi har tillid til at Jehova i denne meget svære tid vil blive ved med at støtte og hjælpe vores brødre og søstre i Sydafrika. – Salme 34:19.