23. NOVEMBER 2020
SYDKOREA
Historisk dag: Alternativ civil tjeneste begynder i Sydkorea
For første gang i historien har myndighederne i Sydkorea indledt alternativ civil tjeneste for samvittighedsnægtere. Den 26. oktober 2020 tog 63 af vores brødre imod denne mulighed for tjeneste og påbegyndte en treårig arbejdsopgave i et af to fængsler. Arbejdsopgaverne vil være inden for områderne kantine, indkøb, uddannelse, hygiejne og sundhed og vedligeholdelse. Ifølge loven kan brødrene ikke forlade området de første to måneder. Efter det vil brødrene kunne få lov til at forlade området for at tage til møde og i forkyndelsen, men de skal være tilbage inden klokken 21.
Bror Kim Hyun-soo, der er en af de 63 brødre, siger: “Selvom systemet ikke lever op til alle internationale standarder, har jeg valgt at sige ja fordi arbejdet er civilt og ikke har noget med militæret at gøre.”
Vi er sikre på at vores unge, trofaste brødre i Sydkorea vil blive ved med at ære og prise Jehova gennem deres gode gerninger. – Matthæus 5:16.
Bror Park Jae-hyuk siger farvel til sin familie da han tager afsted for at begynde sin alternative tjeneste
Bror Lee Sang-joon gør sig klar til at tage afsted (venstre). Bror Kim Yeong-hoons forældre giver ham et kram (højre)
Bror Jeong Yeo-gyeom tager afsted for at begynde sin alternative tjeneste