Gå direkte til indholdet

20. SEPTEMBER 2019
SYDKOREA

Internationale stævner 2019: Kærligheden svigter aldrig! – Seoul, Sydkorea

Internationale stævner 2019: Kærligheden svigter aldrig! – Seoul, Sydkorea
  • Dato: 13.-15. september 2019

  • Sted: KINTEX (Korea International Exhibition Center) i Seoul, Sydkorea

  • Sprog programmet blev holdt på: engelsk, indonesisk, kinesisk mandarin, koreansk, russisk, vietnamesisk

  • Højeste antal tilstedeværende: 60.082

  • Antal døbte: 478

  • Antal delegerede fra andre lande: 6.076

  • Inviterede afdelingskontorer: Brasilien, Finland, Frankrig, Grækenland, Indonesien, Kasakhstan, Malaysia, Skandinavien, Tjekkiet og Slovakiet, USA, Vietnam

  • Lokale erfaringer: Choi Ji-woong, der er administrerende direktør for et cateringfirma som stod for maden til de delegerede, fortæller: “En ansat fortalte mig at det her projekt havde vist ham hvor venlige Jehovas Vidner er af natur. Jeg var særligt imponeret over hvordan udenlandske og koreanske Vidner viste hinanden kærlighed selvom det var allerførste gang de mødte hinanden. Det var som at se nære venner blive genforenet. Jeg har været med til mange religiøse events, men den her, som var arrangeret af Jehovas Vidner, var en helt speciel oplevelse.”

    Ahn Seon-ju, som er bestyrelsesmedlem i Eutteum Tour Agency, siger: “Efter at have set hvor venlige Jehovas Vidner er, og hvordan de altid smiler, følte jeg at der var behov for at sige til vores buschauffører at de skal være mere ligesom dem. Til at begynde med spekulerede jeg over hvad deres hemmelighed var, men i forbindelse med vores samarbejde fandt jeg ud af at de helt oprigtigt elsker og respekterer hinanden og omsætter deres tro til handlinger. Jeg var forbløffet over at høre at hvert eneste Jehovas Vidne arbejdede frivilligt. Jeg lagde også mærke til at de lytter oprigtigt til hinanden og altid svarer med et smil, og det fik mig til at tænke over at jeg burde forandre mig. Hvis jeg får mulighed for det, vil jeg gerne samarbejde med Jehovas Vidner igen.”

    Kim Gyo-Shik, som er en del af ledelsen hos MBC Munhwa Broadcasting Station Dae-jang-geum Theme Park, fortæller: “Det Jehovas Vidner havde planlagt, var virkelig rørende. Jeg er katolik, men det her arrangement har vist mig præcis hvordan sande kristne bør opføre sig. Alle der arbejder her, deriblandt mig selv, har lagt mærke til hvor samarbejdsvillige og organiserede Vidnerne var. De var venlige over for andre og spurgte om tilladelse før de brugte selv den mindste ting her hos os. Jeg var helt stolt af dem, som om jeg også var et af Jehovas Vidner.”

 

En gruppe brødre og søstre tager glædeligt imod delegerede der ankommer i lufthavnen

Delegerede er med i offentlig forkyndelse sammen med en lokal bror og søster

Lokale søstre byder delegerede velkommen til stævnet om morgenen

En delegeret søster tager et billede af en lokal søster med hendes lille pige

Et hav af stævnedeltagere lytter til programmet om lørdagen

Ved hjælp af taktilt tegnsprog tolker en bror dåbsspørgsmålene for en døvblind der skal døbes

Tre søstre lytter opmærksomt til programmet og tager notater

Bror Stephen Lett holder det afsluttende foredrag om lørdagen

Et luftfoto af de seks dåbsbassiner om lørdagen

Brødre og søstre der er i særlig heltidstjeneste i udlandet, vinker til de andre stævnedeltagere ved afslutningen af søndagens program

En gruppe stævnedeltagere, nogle klædt i folkedragt, får taget et billede sammen

Nogle delegerede besøger Betel i Korea og kigger på en collage med billeder af utallige brødre og søstre som er forblevet trofaste mod Jehova

Delegerede får taget et billede sammen med lokale søstre ved en af de planlagte aktiviteter

En gruppe søstre som opførte en traditionel koreansk dans der hedder buchaechum, stiller op til et billede