Gå direkte til indholdet

Brødre og søstre der hjalp til med renoveringsprojektet på Afdelingskontoret i Korea

7. AUGUST 2023
SYDKOREA

Renovering af Betel i Korea er færdig

Et projekt forbereder byggefrivillige til at være med på byggeprojekter andre steder i verden

Renovering af Betel i Korea er færdig

Et projekt hvor man i løbet af det sidste år har renoveret en 30 år gammel boligbygning på Afdelingskontoret i Korea, blev færdigt den 30. april 2023. Renoveringen omfattede Betels spisesal og 62 betelværelser. Målet med projektet var at gøre faciliteterne mere energibesparende, at øge sikkerheden og gøre dem mere komfortable. Ud af de 170 brødre og søstre der var med på projektet, havde de 71 aldrig før været med på et teokratisk byggeri. Under renoveringen af Betel i Korea fik de byggefrivillige god oplæring, og da projektet var færdigt, stillede over 40 af dem sig til rådighed til byggerier i andre lande.

Søstre udfører forskellige opgaver som en del af renoveringsprojektet

Søster Kim Ha-yeon

Søster Kim Ha-yeon siger: “Takket være den velorganiserede oplæring jeg fik på renoveringsprojektet i Korea, har jeg nu mulighed for at være med på et byggeprojekt i Indonesien.”

Bror Lee Myong-Hoon

Bror Lee Myong-Hoon, der også var med på renoveringsprojektet i Korea, siger: “Jeg lærte nogle værdifulde færdigheder ved at være med på byggeriet. Det var en krævende opgave jeg havde, men organisationens sikkerhedsprocedurer og den oplæring jeg fik, gjorde det lettere for mig at klare den.” I dag glæder bror Lee sig over at være med på et byggeprojekt i Filippinerne.

Et nyrenoveret betelværelse på Afdelingskontoret i Korea

Vi er glade for at renoveringen af Afdelingskontoret i Korea er færdig. Når vi tænker på de byggefrivillige, derunder dem der nu har fået andre teokratiske opgaver, takker vi Jehova for deres ‘trofaste arbejde og kærlige slid’. – 1. Thessaloniker 1:3.