Gå direkte til indholdet

30. AUGUST 2018
SYDKOREA

Høring om samvittighedsnægtelse i højesteret i Sydkorea

Høring om samvittighedsnægtelse i højesteret i Sydkorea

Torsdag den 30. august 2018 afholdt Sydkoreas højesteret en offentlig høring i tilstedeværelse af alle højesteretsdommere. Høringen drejede sig om tre Jehovas Vidner der af samvittighedsgrunde nægter militærtjeneste. Koreas lange praksis med at fængsle militærnægtere har fået stor opmærksomhed fra offentligheden, og på den baggrund brugte de 13 dommere fire timer på at udspørge de tre Jehovas Vidners advokater og andre om emnet. Dommerne drøftede indgående forfatningsdomstolens historiske afgørelse af 28. juni 2018, der påbyder Koreas lovgivende magt at give oprigtige samvittighedsnægtere mulighed for at vælge alternativ tjeneste i stedet for at sætte dem i fængsel som nogle der har gjort noget kriminelt. Advokaterne bad retten om at erklære vores tre brødre uskyldige og på den måde danne præcedens der tydeligt viser hvordan lavere retsinstanser skal dømme i de mere end 900 lignende sager der venter på at blive afgjort. Nu er det op til højesteret at afgøre hvornår og hvordan der skal fældes dom i de tre pågældende sager.

Med fuld tillid bliver vi, sammen med over 100 af vores trofaste brødre der sidder fængslet, ved med at vente tålmodigt på vores Gud, som frelser os. – Mika 7:7