Sydkoreas forfatningsdomstol vil igen undersøge om det er forfatningsstridigt at regeringen afviser retten til at nægte militærtjeneste af samvittighedsgrunde. * For bare fire år siden, i 2011, afgjorde forfatningsdomstolen at det ikke var imod forfatningen at straffe samvittighedsnægtere ud fra Sydkoreas lov om værnepligt. Domstolen havde samme holdning i en afgørelse fra 2004.

Selvom det er meget usædvanligt, vil domstolen nu overveje problemstillingen igen den 9. juli 2015 ved et retsmøde hvor tre sager om samvittighedsnægtere bliver behandlet. Forskellige organisationer har for at forsvare denne rettighed indsendt skrivelser fra uvildige personer til domstolen. Militærnægtelse af samvittighedsgrunde er nu anerkendt i international lovgivning, og derfor er Sydkorea, der ikke har tilpasset sin lovgivning, blevet genstand for verdens opmærksomhed.

FN’s Menneskerettighedskomité har påpeget at der skal ske forandringer i Sydkorea. Siden 2006 har komitéen offentliggjort fem afgørelser der omhandler mere end 500 samvittighedsnægtere, * og den er kommet frem til at Sydkorea skal ændre lovgivningen så retten til samvittighedsnægtelse bliver garanteret.

Amnesty International, en menneskerettighedsorganisation med hovedkontor i London, markerede den internationale militærnægterdag ved i en artikel fra 13. maj 2015 at henlede opmærksomheden på Sydkoreas behandling af samvittighedsnægtere. Artiklen fokuserede hovedsageligt på unge Jehovas Vidner i den værnepligtige alder og på deres situation under den nuværende lovgivning i Sydkorea. Samme uge bragte forskellige internationale nyhedsmedier, som CNN og The Washington Post, artikler der handlede om samvittighedsnægtelse og om unge Jehovas Vidner der er samvittighedsnægtere.

Når et af Jehovas Vidner nægter at udføre militærtjeneste i Sydkorea, finder dommerne ham som udgangspunkt skyldig i unddragelse af værnepligt. Men dommere er begyndt af få det dårligere og dårligere med at dømme en fredelig ung mand hvis eneste “forbrydelse” er at han adlyder sin religiøse overbevisning. * I ét tilfælde græd retsformanden ved Suwon Distriktsdomstol mens hun kendte et af Jehovas Vidner skyldigt fordi lovgivningen ikke gav hende noget andet valg.

Den 12. maj 2015 afsagde dommeren ved Gwangju Distriktsdomstol kendelsen: “Ikke skyldig.” Denne dommer gik imod den almindelige retspraksis på grund af det moralske dilemma han stod i, i en sag om tre Jehovas Vidner. Dommeren ønskede at der blev gjort noget ved problemstillingen, og sagde: “Det eneste jeg kan gøre for jer, er at tænde en lille gnist og håbe at I kan gøre den til en stor flamme.” Anklageren har appelleret kendelsen.

I stedet for at kende samvittighedsnægtere skyldige har syv dommere ved distriktsdomstole sendt sagerne videre til forfatningsdomstolen på trods af dens afgørelser om samvittighedsnægtelse i 2004 og 2011. Disse dommere nægter at idømme unge mænd fængselsstraf blot fordi de følger deres samvittighed. I en af disse sager sagde Young-hoon Kang ved Seoul Nord Distriktsdomstol at hvis man straffer samvittighedsnægtere, “svarer det til at fratage dem deres rettigheder og identitet. Der er bestemt tale om et overgreb mod individets værdighed.”

I december 2014 afholdt Korean Bar Association, en organisation der holder øje med de politiske og juridiske systemer i Sydkorea, en kongres om samvittighedsnægtelse. I kongressens hovedtale sagde tidligere højesteretsdommer Su-an Cheon at afgørelserne fra FN’s Menneskerettighedskomité og udtalelserne fra FN’s Menneskerettighedsråd mod Sydkorea var “en national skamplet”. Hun sagde videre: “At sende hundredvis af unge mænd i fængsel kan ikke retfærdiggøres.” Hun tilskyndede dommerne og advokaterne der var til stede, til at “lægge pres på domstolene” for at få sagerne afgjort i overensstemmelse med de internationale standarder.

Su-an Cheon rundede sin tale af med at sige: “Vi skal indføre alternativ tjeneste så hurtigt som muligt. ... Indførelsen af alternativ tjeneste ville være en milepæl i Sydkoreas historie og et stort fremskridt inden for menneskerettigheder under ledelse af den første kvindelige præsident. Kun ved at gøre det vil vi ikke længere være kendt for at være et tilbagestående land med hensyn til sager om menneskerettigheder.”

I årtier har tusindvis af Jehovas Vidner i Sydkorea udholdt fængselsstraf på grund af deres samvittighed. Mens de spændt venter på domstolens afgørelse, spørger de: Er dommerne ved forfatningsdomstolen klar til at forsvare samvittighedsnægteres ret? Vil Sydkorea handle i overensstemmelse med de internationalt anerkendte standarder for menneskerettigheder?