3. FEBRUAR 2022
TADSJIKISTAN
FN-komité: Tadsjikistan krænker bror Tierri Amedzros rettigheder
Den 14. december 2021 afgjorde FN’s Menneskerettighedskomité at bror Tierri Amedzros rettigheder var blevet krænket af Tadsjikistan da han blev anholdt og deporteret til Kasakhstan.
Komitéen fastslog at anholdelsen af ham var “vilkårlig”, og at den var en overtrædelse af FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Komitéen slog også fast at regeringen ikke må hindre Tierri i at vende tilbage til Tadsjikistan hvis han ønsker at gøre det. Myndighederne er blevet pålagt at “sørge for at tage de nødvendige skridt til at hindre at lignende overtrædelser sker i fremtiden”.
Den 4. oktober 2018 stormede de tadsjikiske myndigheder et hjem hvor Jehovas Vidner holdt et møde. Myndighederne arresterede Tierri og afhørte ham i deres hovedkvarter for national sikkerhed. Tierri er russisk statsborger og arbejdede dengang i Tadsjikistan. Den 16. oktober 2018 blev han dømt på baggrund af en falsk anklage om ulovlig indvandring.
Dommeren gav Tierri en bøde og udviste ham til Kasakhstan.
Efter afgørelsen sagde Tierri: “Jeg håber at den afgørelse FN’s Menneskerettighedskomité har truffet, vil føre til større trosfrihed i Tadsjikistan, og at vores brødre nu vil kunne tjene Jehova med fred i sindet.”
Lige nu er der én bror i Tadsjikistan der sidder fængslet på grund af sin tro.
Vi har tillid til at Jehova vil blive ved med at give de brødre og søstre der må udholde prøvelser, fred i sindet. – Esajas 26:3.