“Jehova hjalp mig til at stå fast og bevare min tro,” fortæller bror Jovidon Bobojonov efter at han blev løsladt den 1. november 2020. Dagen før havde Tadsjikistans præsident benådet Jovidon og 377 andre indsatte. Jovidon nåede at afsone ni måneder af en dom på to års fængsel for at nægte militærtjeneste af samvittighedsgrunde.

Den 4. oktober 2019 hentede militærfolk den dengang 19-årige Jovidon i hans hjem og tvang ham med til et indrulleringskontor, hvor han blev taget i forvaring. I de efterfølgende måneder blev han flyttet rundt mellem mange forskellige militærfængsler. Hver gang måtte han forklare hvorfor han nægtede at tjene i hæren. “Et utal af officerer og soldater stillede mig ulogiske spørgsmål, og de ville alle sammen have mig til at opgive min religion,” fortæller Jovidon. “De prøvede at provokere og tirre mig med deres spørgsmål. Nogle gange vækkede de mig midt om natten, stillede de samme spørgsmål igen og igen og krævede at jeg skulle forklare hvorfor jeg ikke ville tjene i hæren.”

“Bøn var en stor hjælp. Hver dag og nat i militærfængslet bad jeg grædende og intenst Jehova om at hjælpe mig til ikke at give op, ikke at skuffe ham og ikke at svare igen når jeg blev provokeret.”

“Jeg mærkede at Jehova holdt godt fast i min hånd. ... Når jeg følte mig ensom, blev jeg ked af det. Men ved hjælp af sit skaberværk trøstede og styrkede Jehova mig. Hver morgen vågnede jeg til fuglenes kvidren og sang. Om natten kiggede jeg op på månen og stjernerne. Det var gaver fra Jehova der gjorde mig glad og opmuntrede mig.”

Jovidon modtog sin dom den 2. april 2020, og herefter blev han overført til et almindeligt fængsel. Han fik ikke lov til at modtage post, men lokale brødre og søstre leverede mad til ham, og de skrev verset fra dagsteksten på indkøbsposerne. “Det hjalp mig til ikke at føle mig ensom, og jeg oplevede hvor fantastiske mine venner er,” siger Jovidon.

Jovidon var også glad for at han selv kunne huske opmuntrende bibelvers, som for eksempel Romerne 8:37-39. Han fortæller: “I fængslet lærte jeg hvor sande de ord er. Ingen af de prøver jeg mødte, kunne skille mig fra Jehovas kærlighed. Jehova hjalp mig til at stå fast og bevare min tro.”

Jovidons trofasthed har opmuntret hans forældre. Hans far, Abdujamol, siger: “Vores tro blev styrket gennem bøn og af at se hvor godt vores søn klarede de prøvelser han blev udsat for. Vores brødre og søstre rundt om på hele jorden var en stor støtte for os. Vi værdsætter virkelig deres mange bønner, og vi takker Jehova for at han har givet os så kærlige og omsorgsfulde venner.”

Her i endens tid må vi alle sammen forvente at blive “udsat for ildprøver”. (1. Peter 4:12) Jovidon siger: “Nu hvor jeg ikke længere sidder i fængsel, vil jeg bruge min frihed til at lære Jehova endnu bedre at kende så jeg kan være godt forberedt på de prøvelser der kommer i fremtiden. For dem der endnu ikke har oplevet svære prøvelser, er det afgørende at de bruger deres frihed til at styrke deres forhold til Jehova ved at læse i hans ord og i vores publikationer.”