Gå direkte til indholdet

Lille billede: Offentlig forkyndelse i Ostrava, Tjekkiet. Til højre: Arenaerne i Ostrava (øverst) og Prag (nederst) hvor ishockeyturneringen blev afholdt.

28. JUNI 2024
TJEKKIET

Offentlig forkyndelse ved ishockey-VM i Tjekkiet

Offentlig forkyndelse ved ishockey-VM i Tjekkiet

Fra den 10. til den 26. maj 2024 blev der afholdt verdensmesterskab i ishockey i Tjekkiet. Næsten 800.000 mennesker kom til de to værtsbyer, Ostrava og Prag, for at overvære turneringen. Jehovas Vidner satte litteraturvogne op uden for arenaerne under eventet. Her kommer nogle af de spændende oplevelser forkynderne fik.

To unge mænd kom hen til en af litteraturvognene og spurgte venligt brødrene hvem de var, og hvad de lavede der. Brødrene fortalte dem om Jehovas Vidners arbejde og beskrev hvordan vores interaktive bibelkursus foregår. En af mændene spurgte hvornår og hvor man kan overvære sådan et bibelkursus. Brødrene forklarede at kurset kunne være på et tidspunkt og et sted der passede ham, og han sagde ja tak til bibelkurset.

En anden dag kom tre mænd hen og snakkede med nogle brødre der stod ved litteraturvognen, og de blev overrasket over at finde ud af at Jehovas Vidner ikke får betaling for det de gør. En af mændene spurgte: “Hvis I ikke får penge for det, hvad får I så ud af det?” Forkynderne forklarede hvordan sandheden fra Bibelen havde givet dem et bedre liv og et håb for fremtiden. Det de sagde, gjorde stort indtryk på den ene af mændene, og han sagde at han godt kunne tænke sig at lære mere, så han bad om et eksemplar af brochuren Et håb om en lys fremtid.

En anden mand gik forbi litteraturvognene flere gange. Til sidst standsede han op og spurgte: “Hvad er forskellen på det I tror på, og det man lærer i kirken?” Brødrene viste ham kort ud fra Bibelen hvad Jehovas Vidner tror. Manden lyttede interesseret og takkede for den klare og enkle forklaring. Så demonstrerede forkynderne nogle af funktionerne på jw.org for ham og viste hvordan man på hjemmesiden kan lære mere om Bibelen og dens lære.

Vi elsker vores brødre og søstre i Tjekkiet, der så flittigt forkynder “godt nyt om gode ting” for alle der vil lytte. – Romerne 10:15.