2. DECEMBER 2019
TOGO
Store oversvømmelser i Togo
Voldsom og vedvarende nedbør har kendetegnet Togos regntid i 2019, hvilket har forårsaget store oversvømmelser i udkanten af hovedstaden, Lomé. Der er 257 forkyndere fra syv menigheder der er blevet berørt af situationen, og Afdelingskontoret er i gang med at koordinere den nødvendige nødhjælp.
I nogle af de ramte områder stod vandet helt op til en meter inde i husene, og 51 af vores brødre og søstre var tvunget til at forlade deres hjem. Forkyndere der bor i nærheden, har åbnet deres hjem for dem der har fået ødelagt deres bolig.
På grund af oversvømmelserne er vandforsyningen til nogle af de berørte områder blevet forurenet. Afdelingskontorets Udvalg i Benin, der fører tilsyn med arbejdet i Togo, har gennem kredstilsynsmanden og lokale ældste organiseret uddelingen af nødhjælpsforsyninger, der inkluderer vandrensningstabletter, desinfektionsmidler og klor.
Vi beder Jehova om at velsigne vores brødre og søstre i Togo, som viser hinanden uselvisk kærlighed. – Johannes 13:34, 35.