Bror Eziz Atabajev har trofast udholdt to år i fængsel i Turkmenistan for at nægte militærtjeneste af samvittighedsgrunde. Han blev løsladt den 19. december 2020. I løbet af de sidste ti år har 46 brødre i landet været fængslet for samvittighedsnægtelse.

I 2016 blev bror Atabajev indkaldt til militærtjeneste, men på grund af sin samvittighed nægtede han at gå ind i militæret. Hans sag blev sendt videre til den lokale anklagemyndighed. Efter næsten to år blev han indkaldt til høring i retten, og den 19. december 2018 blev han idømt to års fængsel.

Eziz fortæller: “Inden jeg kom i fængsel, talte jeg meget med brødre som havde været i samme situation som mig, eller som allerede havde afsonet fængselsdomme. Det hjalp mig til at forberede mig på det der skulle ske. Jeg læste også forskellige livsberetninger i vores publikationer og opmuntrende passager i Bibelen.

Om morgenen inden min sag skulle for retten, var der en bror der viste mig Esajas 30:15, hvor der står: ‘I vil få styrke ved at holde jer i ro og vise tillid.’ Det vers hjalp mig altid til at bevare roen og stole fuldstændigt på Jehova. I al den tid jeg var i fængsel, hjalp det mig at tænke på det vers.”

Tilværelsen i fængslet var generelt svær, men den største udfordring for Eziz var at være væk fra sin familie. “Jeg fik et meget tæt forhold til mine åndelige brødre som sad fængslet sammen med mig. Vi blev nære venner, og de hjalp mig til at holde humøret oppe selvom jeg savnede alle dem derhjemme.”

Eziz udnyttede mulighederne for at forkynde for de andre i fængslet. Han siger: “I starten ville nogle af fangerne ikke have at jeg fortalte andre om min tro. Men med tiden begyndte de der i starten havde været negative, at lytte til det jeg sagde. Nye fanger som ikke kendte mig, brød sig heller ikke om at jeg forkyndte. Men de andre som jeg allerede havde forkyndt for, begyndte at forsvare mig og fortalte ligefrem de nye fanger om det de havde lært.”

Eziz fortæller hvordan man kan forberede sig på at tackle prøver i fremtiden: “Jeg vil anbefale at man sørger for at have et grundigt personligt studie, og at man kommunikerer helt åbent med Jehova i bøn. Man er nødt til at fortælle Jehova om alt det der går en på, om ens bekymringer og følelser – ja, virkelig fortælle ham alt.

Jehova hjalp mig til at klare den her prøve. Og jeg er slet ikke i tvivl om at han vil hjælpe mig igen. Jeg er ikke bange for hvad fremtiden vil bringe af prøver.” – Salme 118:6.