13. JANUAR 2021
TURKMENISTAN
Turkmensk militærdomstol idømmer bror Ruslan Artykmyradov to års fængsel
Den 11. januar 2021 kendte en turkmensk militærdomstol bror Ruslan Artykmyradov skyldig og idømte ham to års fængsel. Det er anden gang han bliver fængslet for sit neutrale standpunkt.
Efter at dommen var blevet afsagt, smilte Ruslan stadig og var ved godt mod. Da han skulle føres væk, citerede han Jesus’ ord i Matthæus 24:13: “Den der holder ud til enden, bliver frelst.”
Det opmuntrer os meget at høre om den stærke tro vores unge brødre i Turkmenistan viser. De er villige til at efterligne Jesus, der udholdt meget på grund af “den glæde der lå foran ham”. – Hebræerne 12:2.