I fire nylige kendelser har FN’s Menneskerettighedskomité konkluderet at myndighederne i Turkmenistan uberettiget har straffet mænd som af samvittighedsgrunde har nægtet militærtjeneste. * Den afgjorde også at de barske forhold under fængslingen var en overtrædelse af andre rettigheder der er garanteret af Den Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR). Komitéens afgørelser forpligter Turkmenistan til at råde bod på dets krænkelser af internationale love vedrørende menneskerettigheder.

I marts 2015 genoptog komitéen sagen om Zafar Abdullajev, en turkmensk statsborger der er et af Jehovas Vidner. Myndighederne har dømt ham to gange for samvittighedsnægtelse. Da Zafar Abdullajevs sag kom for retten i april 2009, erklærede han over for byretten i Dashoguz at han på grund af sit studium af Bibelen havde besluttet ikke at bære våben, deltage i militærøvelser eller på anden måde støtte militære aktiviteter. Han erklærede også at han var villig til at udføre alternativ, civil tjeneste. Men byretten gav ham en betinget dom * på 24 måneder for at “have unddraget sig værnepligt”.

Der var knap gået 11 måneder af Zafar Abdullajevs betingede dom før han igen blev stillet for byretten, fordi han endnu en gang var blevet indkaldt til militæret. Hans beslutning var den samme. Byretten idømte ham 24 måneders fængsel.

Komitéen konkluderede at det at straffe Zafar Abdullajev to gange for nægtelse af militærtjeneste var en krænkelse af den garanti at ‘ingen skal udsættes for at blive stillet for en domstol eller blive straffet igen for en forbrydelse som den pågældende allerede er domfældt for’. (Se ICCPR, artikel 14, paragraf 7). Mere grundlæggende var også komitéens afgørelse om at begge domme var et brud på “retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed”. – Se ICCPR, artikel 18, paragraf 1.

Straks efter at Zafar Abdullajev var ankommet til fængslet LB-E/12 i Seydi, satte fængselsledelsen ham i isolation i ti dage. Mens han sad der, blev han slået af fængselsbetjente og udsat for andre former for mishandling.

Mellem 2010 og 2011 blev tre andre mænd, Ahmet Hudajbergenov, Mahmud Hudajbergenov og Sunnet Japparov, der er Jehovas Vidner, også fængslet fordi de af samvittighedsgrunde nægtede at udføre militærtjeneste. De kunne fortælle om en lignende brutal behandling i fængslet i Seydi, hvor de blev slået gentagne gange.

De fire Jehovas Vidner fortalte det samme om forholdene i fængslet. Der var cirka 40 indsatte stuvet sammen i celler der manglede de mest basale sanitære forhold, og det eneste sted man kunne sidde var på betongulvet. Om natten havde de kun et utilstrækkeligt antal snavsede tæpper til rådighed.

I oktober 2015 afsagde komitéen en kendelse i sagerne vedrørende Ahmet Hudajbergenov, Mahmud Hudajbergenov og Sunnet Japparov. Ligesom i afgørelsen angående Zafar Abdullajev afgjorde komitéen at den behandling som myndighederne havde udsat mændene for, var en krænkelse af garantien om at “ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf”. (Se ICCPR, artikel 7). Komitéen afgjorde også at de elendige leveforhold var en overtrædelse af de indsattes ret til at blive behandlet ‘humant og med respekt for menneskets iboende værdighed’. – Se ICCPR, artikel 10.

FN’s Menneskerettighedskomité erkender at ifølge Turkmenistans lov er mænd forpligtet til at udføre militærtjeneste. Men komitéen fastholder at ICCPR garanterer retten til at blive fritaget fra tvungen militærtjeneste hvis nægtelsen skyldes ens oprigtige tro og overbevisning. En dom og straf der skyldes nægtelse af disse grunde, er uforenelig med den fundamentale ret til “tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed”.

Komitéens afgørelser forpligter Turkmenistans regering til at “ændre lovgivningen sådan at retten til at nægte militærtjeneste af samvittighedsgrunde bliver garanteret”, grundigt at undersøge påstandene om “grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling” og retsforfølge enhver der kan gøres ansvarlig for mishandling. Komitéen kræver også at regeringen giver fuld erstatning til de mænd hvis rettigheder den har krænket, deriblandt passende kompensation, og sørger for at de bliver renset og får en ren straffeattest.

Turkmenistans regering har gjort fremskridt med hensyn til behandlingen af samvittighedsnægtere. I februar 2015 løslod den det sidste Jehovas Vidne der var fængslet for at have benyttet sig af denne ret.

Der findes dog stadig samvittighedsfanger i Turkmenistan. Bahram Hemdemov, et familieoverhoved og et af Jehovas Vidner, befinder sig stadig i fængsel. Myndighederne arresterede ham da politiet den 14. marts 2015 foretog en razzia under et kristent møde i hans hjem. En domstol idømte ham senere fire års fængsel for hans religiøse aktivitet. Bahram Hemdemov bliver nu udsat for mishandling og lever under usle forhold i den berygtede arbejdslejr i Seydi.

Jehovas Vidner og alle i Turkmenistan ser frem til at regeringen lever op til dens internationale forpligtelser til at respektere menneskerettighederne, deriblandt den fundamentale ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed.