“Alle fra Tyrkiet bliver født som soldat.” Skolebørn bliver undervist i denne talemåde, den bliver brugt i politiske taler og indprentet i de mænd der bliver indkaldt til militærtjeneste. Militærtjeneste er obligatorisk for alle mandlige tyrkiske borgere, og man fejrer indkaldelsen. Derfor kommer det sikkert ikke som nogen overraskelse at regeringen i Tyrkiet nægter at anerkende den grundlæggende rettighed det er at nægte militærtjeneste af samvittighedsgrunde.

Men som medlemsland i Europarådet, og fordi de har indført Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som en del af deres nationale lov, har Tyrkiet forpligtet sig til at følge europæisk standard. På grund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols Storkammers kendelse i sagen Bajatjan mod Armenien er Tyrkiet officielt forpligtet over for Europarådet til at anerkende retten til samvittighedsnægtelse. Tyrkiet har nægtet at anerkende denne ret, og derfor må samvittighedsnægtere i landet lide under konsekvenserne.

Gennem de sidste 10 år har 55 mænd der er Jehovas Vidner, anmodet den tyrkiske regering om at anerkende deres ret til samvittighedsnægtelse. Fordi deres anmodninger er blevet afslået, er de blevet udsat for adskillige sagsanlæg, store bøder og i nogles tilfælde flere års fængsling. I øjeblikket er der i Tyrkiet 15 unge mænd der er Jehovas Vidner, som gentagne gange bliver retsforfulgt fordi de nægter at udføre militærtjeneste.

“Jeg mener ikke at en magtfuld stat skal kunne tvinge mig til at handle imod min bibeloplærte samvittighed og ordene i Esajas 2:4 som er inspireret af Gud, [og som] jeg mener jeg bør adlyde.” Dette velkendte vers, der er indgraveret i sten foran FN-bygningen i New York, siger at folk der tager afstand fra krig, vil ‘smede deres sværd til plovjern og ikke mere lære at føre krig’. Den dengang 25-årige tyrkiske borger, Feti Demirtaş, forklarede med disse ord hvorfor han var villig til at give afkald på sin frihed og gå i fængsel i stedet for at tjene i militæret. Som et af Jehovas Vidner har Feti en stærk overbevisning om at han er nødt til at gøre det hans bibeloplærte samvittighed kræver af ham. Af den grund er Feti blevet retsforfulgt ti gange og har tilbragt mere end halvandet år i fængsel.

Da Feti blev arresteret første gang, beordrede en sergent ham til at tage en militæruniform på, men han nægtede – han valgte at adlyde sin bibeloplærte samvittighed. Den øverstbefalende stillede derefter Feti foran 400 mænd og beordrede ham til at tage militæruniformen på. Igen nægtede han. Under sit første fængselsophold blev han udsat for verbale angreb, sparket i hovedet, på skuldrene og benene og slået i ansigtet af fængselsvagterne.

Da Feti blev arresteret og fængslet for femte gang, i april 2006, tvang vagterne ham til at tage sit tøj af, på nær undertøjet, for at han skulle tage uniformen på. Det nægtede han, og derfor låste vagterne ham inde i en celle i fire dage. I et forsøg på at knække ham lænkede de ham med håndjern til en jernstang i hans seng om natten og til en jerntremme om dagen. Feti sagde: “Jeg var bange om dagen og sov ikke om natten fordi jeg med god grund altid frygtede hvilken form for mishandling jeg kunne blive udsat for næste gang. Selvom jeg var følelsesmæssigt udmarvet på grund af den behandling jeg fik, var jeg fast besluttet på at leve efter min samvittighed.”

I 2007 indgav Feti Demirtaş sin sag til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) fordi den tyrkiske regering havde krænket hans rettigheder da de idømte ham fængselsstraf for samvittighedsnægtelse. Den 17. januar 2012 afsagde ECHR en dom til fordel for Feti og bekræftede at han havde været udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling der førte til ekstrem smerte og lidelse. Desuden bekræftede domstolen at retten til samvittighedsnægtelse baseret på en dyb religiøs overbevisning er en rettighed der er beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. *

I lyset af domstolens klare udtalelse i sagen om samvittighedsnægtelse forventede Feti at de tyrkiske myndigheder ville stoppe deres retsforfølgelse af ham. Faktisk betalte den tyrkiske regering en erstatning til ham på 20.000 euro for svie og smerte, omkostninger og udgifter som beordret af ECHR. Men bare fire måneder efter Menneskerettighedsdomstolens afgørelse i sagen Feti Demirtaş mod Tyrkiet idømte tyrkiets militærdomstol ham igen to og en halv måneds fængsel for at nægte militærtjeneste. Feti appellerede sagen, og den ligger i øjeblikket hos militærdomstolen.

Tyrkiet har heller ikke fulgt de seneste direktiver fra FN’s Menneskerettighedskomité. I 2008 indsendte to Jehovas Vidner, Cenk Atasoy og Arda Sarkut, klager til Menneskerettighedskomitéen over at tyrkiske myndigheder har krænket deres rettigheder ved at udsætte dem for gentagne retssager fordi de nægter at udføre militærtjeneste. I sine betragtninger fra 29. marts 2012 gav FN’s Menneskerettighedskomité udtryk for at mændenes “nægtelse af indkaldelse til tvungen militærtjeneste udspringer af deres religiøse overbevisning”, og at den “efterfølgende retsforfølgelse og dom er en krænkelse af deres samvittighedsfrihed og et lovbrud af artikel 18, paragraf 1, i den [internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder].”

Hvordan har de tyrkiske myndigheder reageret på disse klare direktiver? De forventer stadig at disse to samvittighedsnægtere møder op til session hver fjerde måned *, ellers bliver de retsforfulgt og pålagt store bøder.

Jehovas Vidner i Tyrkiet er besluttede på at leve efter det bibelske bud om at elske sin næste. Hvert enkelt Jehovas Vidne må selv beslutte hvordan han vil reagere når han bliver indkaldt til militæret af de tyrkiske myndigheder. Feti Demirtaş og andre Jehovas Vidner har selv truffet den afgørelse at det at bære våben er i modstrid med Bibelens bud og deres samvittighed.

Disse unge mænd håber at regeringen vil leve op til dens juridiske forpligtelser. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og FN’s Menneskerettighedskomité forventer at Tyrkiet vil rette sig efter disse organers domme og kendelser og dermed få myndighederne i Tyrkiet til at anerkende retten til nægtelse af militærtjeneste af samvittighedsgrunde. Indtil Tyrkiet gør det, er de ikke i harmoni med Europarådet der anerkender denne grundlæggende menneskerettighed.