8. MARTS 2022
UKRAINE
UPDATE NR. 1 | Vores brødre og søstre viser sand kærlighed under katastrofen i Ukraine
Livet er virkelig svært for vores brødre og søstre i Mariupol, Kharkiv, Hostomel og andre steder på grund af de vedvarende bombeangreb i Ukraine. Nogle har ikke kunnet forlade deres kældre og andre tilflugtssteder i omkring en uge. Deres madforsyninger er ved at slippe op, og fordi strømmen, internettet og mobilnettet kun virker en gang imellem, er det svært for dem at komme i kontakt med deres brødre og søstre.
Desværre har bror Dmytro Rozdorskyj, en 28-årig ældste fra Myrnohrad, mistet livet som følge af de skader han pådrog sig da han trådte på en mine. Vi beder for dem der har mistet en de elsker, og for vores brødre og søstre som bor i de områder der er udsat for mange bombeangreb. – 2. Thessaloniker 3:1.
Pr. 7. marts 2022 har vi følgende oplysninger fra Ukraine:
Hvordan vores brødre og søstre er blevet ramt
2 forkyndere har mistet livet
8 forkyndere er blevet såret
20.617 forkyndere er flygtet til mindre farlige områder i landet
25 hjem er blevet fuldstændigt ødelagt
29 hjem har fået store skader
173 hjem har fået mindre skader
5 rigssale har fået skader
Nødhjælpsarbejde
Der er 27 nødhjælpskomitéer i Ukraine som sørger for nødhjælp
6.548 forkyndere har fået hjælp af nødhjælpskomitéerne til at finde logi i mindre farlige områder
7.008 forkyndere er flygtet til andre lande og bliver hjulpet af deres trosfæller der
1 stævnehal og cirka 30 rigssale i den vestlige del af Ukraine, som for eksempel i Tjernivtsi, Ivano-Frankivsk, Lviv og Transkarpatien, er blevet gjort klar til at modtage flygtninge