Den 8. september 2016 stadfæstede Ukraines forfatningsdomstol retten til fredeligt at forsamles uden indblanding fra myndighederne. Domstolen ophævede den del af loven fra 1991 om samvittighedsfrihed og religiøse organisationer (religionsloven), som kræver at religiøse organisationer skal indhente statens “tilladelse” til at holde religiøse møder i lejede lokaler. Forfatningsdomstolen afgjorde at denne restriktion var en overtrædelse af landets grundlovssikrede garantier om frihed til fredeligt at forsamles. Denne kendelse blev modtaget med glæde af Jehovas Vidner i Ukraine, der havde oplevet vanskeligheder ved at leje bygninger til deres religiøse møder.

Efter at religionsloven var blevet vedtaget, brugte fordomsfulde myndighedspersoner denne lov som det passede dem, for at retfærdiggøre deres annullering af de lejekontrakter som Jehovas Vidner havde forhandlet sig frem til for at bruge bygninger til religiøse møder. Det skete for eksempel i sommeren 2012 da tusinder af Jehovas Vidner i det nordøstlige Ukraine skulle overvære et tredages religiøst stævne i byen Sumy. Lejekontrakten for det kommunale stadion var blevet underskrevet, og man var nået langt med planlægningen af stævnet. Som grundloven kræver, havde Jehovas Vidner underrettet myndighederne om det planlagte stævne. Men kun en måned inden stævnet skulle begynde, besluttede byrådet i Sumy, med henvisning til religionsloven, at det ikke var nok blot at underrette myndighederne. Ifølge byrådet skulle Vidnerne have tilladelse til at anvende stadionet, og det nægtede byrådet at give dem.

Med meget kort varsel måtte Jehovas Vidner nu arrangere at holde stævnet i byen Kharkiv, der ligger cirka 200 kilometer fra Sumy. Det betød at mere end 3.500 Vidner var tvunget til hurtigt at ændre deres planer. Mange kunne ikke tage til Kharkiv for at overvære denne vigtige begivenhed på grund af alder eller helbred. Andre kunne ikke komme fordi de ikke kunne få fri fra deres arbejde eller ikke havde råd til at rejse til Kharkiv. Året efter brugte byrådet i Sumy igen denne religionslov til at nægte Vidnerne tilladelse til at holde et stævne på stadionet.

Illja Kobel, fra Jehovas Vidners afdelingskontor i Lviv, siger: “Annulleringen af stævnerne i Sumy var ikke enkeltstående tilfælde. Ved adskillige andre lejligheder har vi haft svært ved at leje bygninger til vores religiøse møder.” I marts 2012 nægtede myndighederne i byen Vinnytsja for eksempel at give Vidnerne lov til at holde religiøse møder i en lejet sal. De var så nødsaget til at finde andre muligheder i sidste øjeblik. Nogle måneder senere blev menigheden i Mohyliv-Podilskyj nægtet tilladelse til at holde deres ugentlige møder i en lejet bygning, selvom de havde holdt deres møder i bygningen i tre år. Da Vidnerne ikke havde nogen egnet bygning hvor de kunne holde deres møder, måtte de samles i private hjem under trange forhold.

Så sent som i februar 2015 hævdede de regionale myndigheder i Vinnytsja at Jehovas Vidner adskillige gange havde overtrådt loven ved ikke at indhente tilladelse til at holde religiøse møder i bygninger der ikke var deres egne. Ifølge myndighederne var det ikke nok blot at underrette dem om møderne.

I de senere år har Jehovas Vidner for det meste været i stand til at kunne samles frit i deres mødelokaler uden myndighedernes indblanding. Men for særlige møder eller stævner er det ofte nødvendigt at leje større bygninger. Ifølge Ukraines grundlov har en religiøs organisation ret til at samles fredeligt i et lejet lokale når blot myndighederne bliver underrettet om det i forvejen. Illja Kobel siger: “Årsagen til de problemer vi oplevede, skyldtes den restriktive religionslov der var i modstrid med grundloven, som ikke kræver at man skal have tilladelse fra myndighederne. For at få en afklaring på sagen forelagde vi problemet for den ukrainske nationalforsamlings menneskerettighedskommisær, også kendt som ombudsmanden.”

Ombudsmandens ansvar er at sikre at alle ukrainske borgere har de rettigheder der er garanteret af landets grundlov og andre love. Efter at have undersøgt de udfordringer som Jehovas Vidner stod over for, var ombudsmanden enig i at der var en konflikt mellem grundloven og religionsloven. Grundloven garanterer retten til at forsamles når blot man underretter myndighederne om at man vil holde et religiøst møde et sted man har lejet. Religionsloven, derimod, forbyder offentlige religiøse møder i lejede lokaler med mindre den religiøse gruppe først har fået tilladelse fra de lokale myndigheder mindst ti dage før mødet skal afholdes.

Den 26. oktober 2015 rettede ombudsmandens kontor henvendelse til Ukraines forfatningsdomstol, hvor man gjorde opmærksom på at den omstridte sektion i religionsloven var grundlovsstridig. Ræsonnementet var at retten til fredeligt at forsamles er en grundlæggende frihed som er garanteret alle borgere. Angående denne ret hed det yderligere: “Staten må afholde sig fra vilkårlige lovforslag som er i modstrid med retten til frit at forsamles.” I tilslutning til ombudsmandens standpunkt sendte Jehovas Vidner i Ukraine forfatningsdomstolen et resumé, hvor de beskrev de vanskeligheder de havde haft ved at leje faciliteter til deres religiøse møder.

I sin dom dateret 8. september 2016 stadfæstede forfatningsdomstolen at ingen lov må være i modstrid med den grundlovsfæstede ret til fredeligt at forsamles når man har underrettet myndighederne om det. Domstolen så ikke blot på landets lov, men også på artikel 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der garanterer retten til religionsfrihed, og artikel 11, der garanterer retten til forsamlingsfrihed uden uberettiget indblanding fra staten. Domstolen erklærede paragraf 5 i artikel 21 i religionsloven fra 1991 for at være grundlovsstridig. Det er den paragraf der kræver at en religiøs gruppe skal have myndighedernes tilladelse før den holder et religiøst møde i et lejet lokale.

Nu er Jehovas Vidner ikke længere afhængige af myndighedernes tilladelse når de skal holde religiøse møder i en lejet bygning. Som garanteret af grundloven kan man ikke nægte Jehovas Vidner at leje en bygning til et religiøst møde når de i forvejen har underrettet myndighederne.

Illja Kobel talte på vegne af mere end 140.000 Jehovas Vidner i Ukraine da han sagde: “Denne nylige afgørelse fra forfatningsdomstolen har styrket retten til fredeligt at forsamles. Vi er taknemmelige for at vi ikke længere skal konfronteres med myndighedernes indblanding når vi lejer bygninger til religiøse møder.”