Der har været Jehovas Vidner i Ukraine i mere end 100 år. Den 28. februar 1991, kort tid før Ukraine blev en selvstændig nation, blev de juridisk anerkendt.

Under naziregimet og sovjetregimet blev Jehovas Vidner voldsomt forfulgt i Ukraine. Den 8. april 1951 deporterede sovjetiske myndigheder mere end 6.100 Jehovas Vidner fra det vestlige Ukraine til Sibirien. Situationen blev lidt bedre i juni 1965 efter at Ukraines Højesteret afsagde en kendelse om at Jehovas Vidners publikationer var af religiøs art og ikke antisovjetiske. Myndighederne holdt op med at arrestere folk for at læse Vidnernes publikationer, men de fortsatte med at fængsle Jehovas Vidner for at tale med andre om deres tro. I september 1965 blev alle de Vidner der i 1951 var blevet deporteret til Sibirien, løsladt som følge af et amnesti fra regeringen, men de fleste fik ikke lov til at vende tilbage til deres huse. Den voldsomme forfølgelse fortsatte indtil begyndelsen af 1980’erne.

I dag kan Jehovas Vidner frit forsamles for at tilbede Gud og frit forkynde uden hindringer fra myndighedernes side. Men Vidnerne har mange gange været udsat for såkaldte hatecrimes. Myndighederne har været meget tilbageholdende med at beskytte Vidnerne mod at blive overfaldet eller hindre at deres mødesteder blev udsat for hærværk. I de fleste tilfælde er gerningsmændene ikke blevet retsforfulgt. Myndighedernes passivitet har ført til at gerningsmændene har frit spil, og sammen med uroen i den østlige del af landet har dette resulteret i en stigning i angrebene på Vidnerne.