Mange Jehovas Vidner er glade for at sende breve som en del af deres forkyndelse. De følgende oplevelser fra USA viser at brevskrivning er en god måde at dele Bibelens trøstende budskab med andre på.

Søster Carlee Ruggles på 13 fra Blue Ash, Ohio, opdagede hvor stor effekt et brev kan have. En dag skete der nemlig noget meget uventet.

En eftermiddag hvor Carlee var ude i haven, kørte en motorcykel pludselig op ad indkørslen. En mand stod af motorcyklen og holdt et brev op mens han råbte: “Hvem har sendt mig det her?” Carlee genkendte brevet, for det var et hun havde sendt.

Carlees forældre opdagede hvad der foregik, men inden de nåede ud til hende, svarede hun bare: “Det har jeg.”

Både Carlee og hendes forældre blev meget overraskede da manden sagde: “Dit brev var lige hvad jeg havde brug for!” Det der stod i brevet, havde opmuntret ham meget fordi han kæmpede med ensomhed under pandemien. Han fortalte også at han for nylig havde mistet sin bror, og at Carlees brev havde givet ham trøst midt i sorgen.

Inden han kørte igen, sagde han: “I må aldrig holde op med at skrive til folk. Jeres breve rører menneskers hjerte, uanset om de svarer eller ej.”

Oplevelsen har givet Carlee endnu mere lyst til at skrive til folk. “Det var fantastisk at Jehova brugte mig til at opmuntre en anden,” siger hun. “Det vi skriver, kan virkelig nå andres hjerte.”

Søster Myrna Lopez fra Center, Texas, var begyndt at tvivle på om hendes breve gjorde nogen forskel. Men så skete der noget i hendes familie. Hun hørte at hendes nevø var kommet i fængsel, og besluttede sig for at skrive til ham. Han havde været med til møderne som barn, og hun ville gerne forsikre ham om at Jehova ikke havde glemt ham.

Nevøen svarede på Myrnas brev. Han forklarede at han var bange, og at alt føltes håbløst efter at han var blevet arresteret. I fængslet kunne han ikke lade være med at tænke tilbage på sin barndom, og han var begyndt at læse i Bibelen og at bede til Jehova. Han opfattede Myrnas brev som et svar på sine bønner og et bevis for at Jehova havde omsorg for ham.

Søster Natalie Bibbs fra Norcross, Georgia, fik en hilsen fra en kvinde der havde fundet et af hendes breve under en løbetur. Kvinden så brevet ligge på fortovet, men løb først bare forbi. Uden at vide hvorfor vendte hun så alligevel om og samlede det op.

Kvinden skrev til Natalie: “Jeg havde haft en virkelig hård uge og havde brug for at der skete noget godt. Dit brev var lige det ‘gode’ jeg havde brug for!”

Natalie siger: “Den reaktion overbeviste mig om at Jehova er med os i forkyndelsen uanset hvilke metoder vi bruger.”

Søster Laura Martinez fra Athens, Texas, giver breve til dem fra det lokale supermarked der kommer ud til hendes bil med varer hun har bestilt. En af medarbejderne sagde til Laura at hendes brev havde rørt hende dybt. Det fik Laura til at skrive to breve mere til hende, og nu er de begyndt at studere Bibelen sammen.

Den slags oplevelser understreger at vi ikke ved hvilke af de korn vi sår, der vil spire, og at Jehova kan bruge alle former for forkyndelse til at trøste dem der søger ham, og give dem et håb. – Prædikeren 11:6.