Gå direkte til indholdet

Venstre: Orkanen Helene over den Mexicanske Golf den 26. september 2024. Øverst til højre: En oversvømmet rigssal i Swannanoa, North Carolina. Nederst til højre: En brors hus smadret af orkanen i Asheville, North Carolina.

3. OKTOBER 2024
USA

Orkanen Helene raserer det sydøstlige USA

Orkanen Helene raserer det sydøstlige USA

Den 26. september 2024 gik kategori 4-orkanen Helene i land på Floridas golfkyst. Orkanen bragte voldsomme regnskyl med sig og vindstød på op til 62 meter i sekundet. Den 27. september bevægede Helene sig ind i landet og ramte Georgia med vinde på over 26 meter i sekundet. Dagen efter fortsatte orkanen nordpå ind i South Carolina, hvor den forårsagede mindst tre tornadoer. Da stormen nåede North Carolina, resulterede den i voldsomme mængder nedbør, og flere byer fik mere end 900 millimeter regn.

De stærke vindstød og den store mængde regn som Helene har ført med sig, har skabt oversvømmelser flere steder og ødelagt huse, forretninger og veje. Mere end en million mennesker står uden elektricitet. Mindst 180 er omkommet.

Hvordan vores brødre og søstre er blevet ramt

  • Desværre har 3 brødre mistet livet.

  • 7 forkyndere er kommet lettere til skade.

  • 1.606 forkyndere har måttet forlade deres hjem.

  • 29 hjem er blevet ødelagt.

  • 236 hjem har fået store skader.

  • 779 hjem har fået mindre skader.

  • 1 rigssal har fået store skader.

  • 19 rigssale har fået mindre skader.

Nødhjælpsarbejde

  • Kredstilsynsmænd og lokale ældste sørger for at de der er berørt af orkanen, får praktisk og åndelig hjælp.

  • Der er blevet oprettet 2 nødhjælpskomitéer som skal koordinere hjælpearbejdet.

Det gør os kede af det at høre at orkanen har kostet menneskeliv. Noget der kan trøste og hjælpe os, er Jehovas løfter om at alle mennesker meget snart “vil bo trygt og leve uforstyrret, uden frygt for noget ondt”. – Ordsprogene 1:33.