8. SEPTEMBER 2021
USA
Orkanen Ida hærger USA fra Den Mexicanske Golf til den nordøstlige del af landet
Den 29. august 2021 gik orkanen Ida i land i nærheden af Port Fourchon, Louisiana, som en kategori 4-orkan. Stærkt forhøjet vandstand, skybrud og voldsom storm skabte katastrofale oversvømmelser, ødelagde bygninger og forårsagede strømafbrydelser langs hele Den Mexicanske Golf. Den 1. september forårsagede resterne af orkanen Ida kombineret med et lavtryk store oversvømmelser og tornadoer i den nordøstlige del af USA. I nogle områder forventer man at det vil tage flere uger før alle har fået strømmen tilbage.
Hvordan vores brødre og søstre blev ramt
Indtil videre har vi ikke modtaget rapporter om at nogen har mistet livet
2 brødre har fået mindre skader
1 søster blev indlagt fordi hun kom til skade under evakueringen
1.429 hjem fik mindre skader
183 hjem fik store skader
19 hjem blev ødelagt
43 rigssale fik mindre skader
10 rigssale fik store skader
4 stævnehaller fik mindre skader
Nødhjælpsarbejde
Kredstilsynsmændene og de lokale ældste samarbejder med nødhjælpskomitéerne om at opmuntre og styrke de ramte brødre og søstre
Der bliver sørget for nødhjælpsforsyninger til dem der har behov for det
Alle der er med i nødhjælpsarbejdet, følger retningslinjerne i forbindelse med covid-19-pandemien
Vores brødre og søstre var forberedt på hvad de skulle gøre hvis der kom en katastrofe, og de fulgte myndighedernes anvisninger om at lade sig evakuere. Alt det var med til at redde liv. – Ordsprogene 22:3.