20. NOVEMBER 2019
USA
Skovbrande efterlader ar på Californiens natur
I de seneste måneder har de adskillige skovbrande der har raseret staten Californien i USA, lagt 362 kvadratkilometer skov i aske og efterladt et kæmpe ar på naturen.
Afdelingskontoret i USA har rapporteret at mere end 1.700 brødre og søstre blev evakueret på grund af brandene. Der meldes ikke om nogen personskader eller dødsfald. Sandalwood-branden, der startede den 10. oktober 2019 i Calimesa, ødelagde en af vores brødres hjem. Derudover har nogle hjem fået mindre skader på grund af røgen. Næsten alle der blev evakueret, er nu flyttet hjem igen.
“Vigtigheden af at følge anvisningerne i sådan en situation her kan ikke understreges nok,” siger en ældstebror der bor i et af de berørte områder. “Vores brødre forlod hurtigt farezonen, hvilket gjorde det muligt for brandmændene at koncentrere sig om at få bekæmpet brandene i stedet for også at skulle søge efter mennesker.”
Kredstilsynsmænd og lokale ældste sørger fortsat for nødhjælpsforsyninger til de evakuerede. Den kærlige omsorg og gæstfrihed som vores trosfæller i de omkringliggende områder har vist, har været helt ubeskrivelig. En kredstilsynsmand sagde: “Vi havde ingen problemer med at finde logi til dem der var blevet evakueret.”
Vi takker Jehova for dem der er “blevet til stor trøst” for de brødre og søstre der er berørt af brandene. – Kolossenserne 4:11.