10. JULI 2019
USA
Stormvejr og oversvømmelser i det sydlige Texas
Den 24. juni 2019 blev det sydlige Texas ramt af kraftig vind og voldsom regn. Ifølge nyhedsrapporter blev hundredvis af hjem oversvømmet, og mere end 100 mennesker måtte evakueres.
Ingen af vores brødre og søstre er kommet til skade i uvejret, men 47 er blevet genhuset. Stormen påførte skader på 65 hjem der tilhører Jehovas Vidner, samt på en rigssalslejlighed.
Kredstilsynsmænd og lokale ældste besøger dem der er berørt af stormen, for at give dem åndelig trøst og opmuntring. Desuden sørger en nødhjælpskomité for logi, mad, vand og tøj til de berørte. Der er allerede lagt en plan for rengøring og udbedring af de beskadigede huse og rigssalslejligheden.
Vi vil blive ved med at støtte vores brødre og søstre i det sydlige Texas som stoler på Jehova og skal håndtere eftervirkningerne af det voldsomme uvejr. – Esajas 26:3, 4.