14. JUNI 2018
USA
Deres store mod og stærke samvittighed dannede præcedens for 75 år siden
Gathie Barnett på ni og hendes søster, Marie, på otte stod respektfuldt og uden at sige noget mens deres klassekammerater hilste det amerikanske flag. De havde ingen anelse om at deres stærke tro ville gøre dem til omdrejningspunktet i en skelsættende højesteretssag i 1943. Barnett-pigerne vidste bare at de ikke ville sværge troskab over for andre end Gud. Tusindvis af Jehovas Vidners børn har ligesom dem lyttet til deres bibeloplærte samvittighed. – Apostlenes Gerninger 5:29.
Fordi Gathie og Marie nægtede at hilse flaget, blev de bortvist fra Slip Hill Folkeskole i West Virginia. Deres far kæmpede deres sag og blev ved med at appellere indtil sagen kom for USA’s højesteret. Den 14. juni 1943 afgjorde retten at skoler ikke kan tvinge børn til at hilse flaget, og understregede at Jehovas Vidner ikke har til hensigt at “være respektløse over for hverken flaget eller landet”. West Virginia State Board of Education mod Barnette omstødte rettens kendelse i Minersville School District mod Gobitis, der bare tre år tidligere havde givet skoler lov til at kræve at deres elever hilste flaget. a
Da dommer Robert Jackson formulerede højesterettens afgørelse med et stemmeflertal på 6 mod 3, skrev han meget rammende: “Hvis der i vor forfatning overhovedet findes noget, der kan kaldes urokkeligt, så er det dette, at ingen offentlig myndighed, den være sig overordnet eller underordnet, kan foreskrive, hvad der på det politiske, nationale, religiøse område eller i andre meningsspørgsmål skal være normen, eller tvinge borgerne til ved ord eller handling at give udtryk for tro på denne.”
Det var selvfølgelig først og fremmest Jehovas Vidners børn der fik gavn af kendelsen, men Andrew Koppelman, der er professor i jura ved Northwestern University, siger alligevel: “Amerikanere der går op i borgerrettigheder, bør være taknemmelige over for Jehovas Vidner. De udholdt hård og modbydelig forfølgelse i USA i kampen for borgerrettigheder, som vi alle har gavn af i dag.”
Kendelsen fik ikke kun indflydelse på amerikansk retspraksis. Philip Brumley, der er juridisk rådgiver for Jehovas Vidner, forklarer: “Kendelsen i Barnette-sagen har haft positive konsekvenser i andre lande. Det kan vi se ud fra at højesteretten i lande som Argentina, Canada, Costa Rica, Ghana, Indien, Filippinerne og Rwanda samt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol alle har rost og fulgt principperne bag afgørelsen.”
I 2006 blev Gathie og Marie inviteret til at besøge Robert H. Jackson Center i New York for at drøfte betydningen af deres sag med et panel af kendte og højt respekterede forskere. Marie sagde: “Jeg er især glad for at det hjalp andre børn efter os.” Og Gathie tilføjede: “Jeg kan huske da min store søn blev sendt ned på skoleinspektørens kontor fordi han ikke ville hilse flaget, og skoleinspektøren sagde til ham: ‘Din lærer kan tydeligvis ikke huske højesteretsafgørelsen.’”
Alle Jehovas Vidner er enige i Gathies udtalelse: “Vi respekterer flaget og hvad det står for. Vi har ikke noget imod det. Vi vil bare ikke tilbede eller hylde det.” – 1. Johannes 5:21.
a Efternavnene Gobitas og Barnett blev begge stavet forkert i retten.