Dorothy Mae Sennett Covington, der i 1940’erne og 1950’erne var med til at kæmpe for Jehovas Vidners borgerrettigheder, døde den 14. marts 2015 i Cincinnati, Ohio, 92 år gammel.

I 1940’erne arbejdede Dorothy som frivillig juridisk assistent for advokaten Victor Schmidt, der var et af Jehovas Vidner, og som arbejdede med at forsvare deres borgerrettigheder. På den tid oplevede Jehovas Vidner stor modstand i USA på grund af den voksende nationalisme i forbindelse med optrapningen af Anden Verdenskrig. Jehovas Vidners neutrale standpunkt i forhold til nationalistiske ceremonier og det at de nægtede militærtjeneste af samvittighedsgrunde, gik stik imod tidsånden. Bogen The Lustre of Our Country (Vort fædrelands glans) siger at “forfølgelsen af Jehovas Vidner fra 1941 til 1943 var det mest markante eksempel på religiøs intolerance i Amerika i det 20. århundrede”.

Jehovas Vidner blev udsat for pøbeloverfald og blev arresteret overalt i USA, også i området omkring Cincinnati, Ohio, og i nabostaten, Indiana. Victor Schmidt rejste i hele området for at forsvare Jehovas Vidner der var blevet ulovligt arresteret. Imens støttede Dorothy ikke bare det juridiske arbejde på Victor Schmidts kontor, men deltog også modigt i den offentlige forkyndelse med fare for at blive udsat for pøbelvold.

Noget der gjorde stort indtryk på Dorothy, var de begivenheder der førte til et pøbeloverfald i Connersville, Indiana. Kun 17 dage efter Højesterettens kendelse i sagen, Minersville School District mod Gobitis, om flaghilsen i 1940, der gik imod Jehovas Vidner, fik politimesteren i Connersville seks Jehovas Vidner arresteret og anklaget for krænkelse af flaget fordi de nægtede at hilse et reversmærke med det amerikanske flag. Det var her i Connersville at Victor Schmidt og Hayden Covington, der fra 1939 til 1963 var Jehovas Vidners juridiske rådgiver, forsvarede to af de Jehovas Vidner der senere også blev falskeligt anklaget for sammensværgelse.

Efter sin afsluttende procedure forlod Hayden Covington straks retssalen for at nå et fly til en retssag i Maine, men Victor Schmidt og hans hustru blev for at høre afgørelsen. Bagefter blev de overfaldet af en stor pøbelskare. Victor, hans hustru og andre blev slået gang på gang, men til sidst slap de væk fra pøbelskaren.

I et interview med Dorothy kun tre uger før hendes død, fortalte hun at ti måneder efter kendelsen blev 75 Jehovas Vidner fængslet i Connersville på grund af de samme falske anklager om sammensværgelse. Dorothy sagde: “Mange af os blev arresteret, og det var på den tid, tiden i Connersville, at forfølgelsen nåede sit højdepunkt.”

Hayden Covington, Victor Schmidt og andre fortsatte med at forsvare Jehovas Vidners borgerrettigheder. Det lykkedes Covington og Schmidt at få omstødt dommene i Connersville, og Covington hjalp Schmidt med andre sager i området. Mens Dorothy støttede dette samarbejde som juridisk assistent, blev hun og Hayden venner. De blev gift i 1949.

Dorothy flyttede til New York for at hjælpe Hayden med hans store arbejdsbyrde på Jehovas Vidners Hovedkontor i Brooklyn, New York, og hun fortsatte med at bruge tid i forkyndelsen mens Hayden kæmpede mange juridiske kampe. Han var kendt som en af tidens bedste advokater med forfatningsret som speciale, og han arbejdede utrætteligt på hundredvis af sager der havde med Jehovas Vidners borgerrettigheder at gøre. Han førte over 40 sager ved Højesteretten og over 100 sager ved appeldomstole.

Dorothy var med Hayden i Højesteretten når han forsvarede Jehovas Vidner i sager rundt omkring i USA. Hun sagde: “Hayden forsvarede de rettigheder vi nogle gange tager for givet. Jeg synes det er fantastisk at han brugte sit liv på at hjælpe dem der havde brug for det – ikke kun i USA, men også mange andre steder.”

I 1959 fik Dorothy og Hayden en datter ved navn Lynn, og tre år senere fik de sønnen Lane. Til sidst, i 1972, forlod familien New York og rejste tilbage til Ohio. Under børnenes opvækst underviste Dorothy dem i Bibelen og var også ivrigt optaget af forkyndelsen.

Hayden døde den 21. november 1978. Dorothy genoptog sit arbejde som typograf og arbejdede for forskellige aviser, deriblandt The Cincinnati Enquirer. Hun arbejdede ved en linotypemaskine, et krævende arbejde der blev betragtet som “mandearbejde”, og som bestod i at man satte bogstaver sammen til en tekstlinje og lavede en blysats. Efter at være gået på pension i 1988 begyndte hun igen at bruge al sin tid til at undervise andre i Bibelen. Hun var kendt for sin store nidkærhed, sin dybe bibelkundskab og sin evne til altid at svare på spørgsmål ved at finde et passende skriftsted.

Dorothys søn, Lane, døde før hende selv, men hun efterlader sig sin datter, Lynn Elfers, sin svigersøn, Gary Elfers, to børnebørn og sin yngre søster, Ruth Sennett Naids.