Gå direkte til indholdet

20. MAJ 2015
USA

Jehovas Vidner påbegynder rækken af stævner med temaet “Efterlign Jesus!” i 11 byer i USA

Jehovas Vidner påbegynder rækken af stævner med temaet “Efterlign Jesus!” i 11 byer i USA

NEW YORK – Jehovas Vidners første stævne i stævnerækken “Efterlign Jesus!” begynder fredag den 22. maj 2015 i USA. I løbet af weekenden vil disse gratis offentlige begivenheder blive afholdt 11 forskellige steder i USA, deriblandt i det historiske Stanley Theater i Jersey City i staten New Jersey (se billedet ovenfor). Det forventes at det samlede antal tilstedeværende hver dag vil nå op over 41.000 på de 11 lokaliteter.

J.R. Brown, der er talsmand for Jehovas Vidner på deres hovedkontor i Brooklyn, New York, siger: “Alle der kommer for at overvære et stævne der afholdes i deres område, vil få en hjertelig velkomst, og vi er overbevist om at de vil blive glade for at de tog sig tid til at komme. Stævnerne ‘Efterlign Jesus!’ vil i løbet af tre dage præsentere Jesu dynamiske lære på forskellige spændende måder så alle uanset alder og omstændigheder kan få gavn af det.”

I hele sommerperioden og helt frem til januar 2016 vil Jehovas Vidner afholde omkring 5.000 stævner med temaet “Efterlign Jesus!” i 92 lande. Programmet, der er planlagt og udarbejdet af Jehovas Vidners Styrende Råd, vil blive fremført helt eller delvist på 347 sprog, deriblandt 55 tegnsprog.

Presseansvarlig:

Internationalt: J.R. Brown, Informationstjenesten, tlf. +1 718 560 5000