Gå direkte til indholdet

17. OKTOBER 2018
USA

Orkanen Michael, en af de værste i USA’s historie, forårsager omfattende ødelæggelser

Orkanen Michael, en af de værste i USA’s historie, forårsager omfattende ødelæggelser

Den 10. oktober 2018 ramte orkanen Michael Florida og raserede store dele af det sydøstlige USA. Denne kategori 4-orkan ser ud til at være en af de kraftigste der nogensinde har ramt USA, og har forårsaget omfattende materielle skader. Desuden mistede mindst 18 personer livet i orkanen.

Brødre og søstre fra 94 menigheder og 13 kredse blev berørt af orkanen. Ingen af dem omkom i ødelæggelserne, men tre har pådraget sig skader. Orkanen beskadigede 528 huse der tilhører nogle af vores trosfæller, og 34 rigssale. Derudover var 39 rigssale uden strøm.

Afdelingskontoret i USA koordinerer nødhjælpsarbejdet sammen med en nødhjælpskomité og mere end 40 kredstilsynsmænd. De sørger for at vores brødre og søstre får mad, lægehjælp, husly og vand, og de sørger desuden for at sikre huse ved at lægge presenninger ud på tage og udbedre skaderne efter væltede træer. Der er også blevet taget initiativ til at vores brødre og søstre kan få åndelig hjælp og støtte.

Selvfølgelig er vores trosfæller ikke immune over for de vanskelige forhold i verden, deriblandt dem der er en følge af naturkatastrofer, men de stoler fuldt og fast på at Gud vil hjælpe og tage sig af dem. – Salme 142:5.