13. OKTOBER 2017
USA
DE FØRSTE MELDINGER | Skovbrande i Californien
Afdelingskontorets Udvalg i USA oplyser følgende om vores trosfæller der er berørt af de mange skovbrande der hærger den nordlige og sydlige del af Californien:
Det nordlige Californien: Afdelingskontoret i USA har kontaktet kredstilsynsmændene i og omkring områderne Mendocino, Napa og Sonoma, og de fortæller at én af vores trosfæller er kommet til skade, men at alle er i sikkerhed. Omkring 700 af vores trosfæller er blevet evakueret, og yderligere 2.000 er klar til at forlade deres hjem hvis det bliver nødvendigt. Alle vores evakuerede brødre og søstre har fået husly hos andre Jehovas Vidner i mere sikre områder. Vi har fået bekræftet at en rigssal og tre huse der tilhører nogle Jehovas Vidner, er blevet ødelagt. Derudover er 22 huse blevet stærkt beskadiget, og 32 har fået mindre skader. Kredstilsynsmændene gør en stor indsats for at opmuntre, støtte og hjælpe deres trosfæller.
Det sydlige Californien: I området omkring Anaheim er 25 familier der er Jehovas Vidner, blevet evakueret. Ingen af dem er kommet noget til, og de har alle fået husly hos andre Jehovas Vidner. Der er ingen meldinger om skader på nogen af vores brødres huse eller på rigssalene.
Vi er sikre på at Jehova vil være som “et tilflugtsbjerg” for alle der er berørt af brandene. – Salme 9:9, 10.
Presseansvarlig:
David A. Semonian, Informationstjenesten, +1 845 524 3000