Gå direkte til indholdet

USBEKISTAN

Usbekistan – overblik

Usbekistan – overblik

Der var Jehovas Vidner i Usbekistan årtier inden landet blev uafhængigt i 1991. I 1992 vedtog regeringen en ny forfatning der skulle sikre de grundlæggende menneskerettigheder. Men når det kommer til religionsfrihed, ignorerer myndighederne ofte grundprincipperne i denne forfatning.

Myndighederne i Usbekistan bliver fortsat ved med at nægte Jehovas Vidners menigheder juridisk anerkendelse, med undtagelse af en enkelt i Tjirtjik. a Derfor bliver alle religiøse møder som Jehovas Vidner holder uden for rigssalen i Tjirtjik, anset for værende lovstridige. Politiet afbryder ofte de religiøse møder som Vidnerne afholder andre steder, selv når de holdes i private hjem. Myndighederne har arresteret de tilstedeværende og beslaglagt deres personlige ejendele og religiøse litteratur. De har også tilbageholdt nogle Jehovas Vidner i flere dage og udsat dem for fysisk og verbal vold. Nogle Vidner har fået store bøder og er blevet idømt flere års fængsel for deres religiøse aktiviteter. Fordi staten afviser at registrere Jehovas Vidners menigheder, bliver deres almindelige og fredelige religiøse aktiviteter betragtet som ulovlige.

Jehovas Vidner vil fortsat arbejde sammen med repræsentanter fra myndighederne i forsøg på at få registreret menigheder i hele Usbekistan, særligt i Tasjkent. Hvis det lykkes, vil en sådan juridisk anerkendelse til en vis grad beskytte Jehovas Vidner mod diskrimination og fremme respekten for religionsfrihed.

a Registreret første gang i 1994 og igen i 1999.