Gå direkte til indholdet

Det nuværende afdelingskontor i Harare, Zimbabwe. Lille billede: En af de første bygninger der blev brugt som afdelingskontor i Bulawayo

3. OKTOBER 2023
ZIMBABWE

Afdelingskontoret i Zimbabwe kan fejre 75 års jubilæum

Afdelingskontoret i Zimbabwe kan fejre 75 års jubilæum

I september 2023 var det 75 år siden at Jehovas Vidner åbnede det første afdelingskontor i Zimbabwe. Det nuværende afdelingskontor ligger i Zimbabwes hovedstad, Harare.

Da Jehovas Vidner begyndte at forkynde i Zimbabwe, var det Afdelingskontoret i Sydafrika der førte tilsyn med arbejdet i landet. I 1932 sendte Sydafrika fire pionerer afsted til Zimbabwe for at de skulle forkynde der. På det tidspunkt hed landet Sydrhodesia. Mange mennesker lyttede til budskabet og tog imod sandheden.

Fra venstre mod højre: Eric Cooke, Myrtle Taylor, Phyllis Kite, Ruby Bradley og George Bradley

I november 1940 blussede krigshysteri og nationalisme op i landet, og det førte til at det blev forbudt at importere og distribuere vores publikationer. Mange brødre blev fængslet på grund af deres kristne neutralitet i de år. Men alligevel fortsatte vores brødre og søstre med at forkynde uden at vække opmærksomhed, og det gav fantastiske resultater. Efter seks år blev forbuddet ophævet, og kort tid efter var antallet af forkyndere i landet nået op på 3.500 – hvilket var over tre gange så mange som før forbuddet.

Den 1. september 1948 blev der oprettet et afdelingskontor i Bulawayo, den næststørste by i Zimbabwe. Bror Eric Cooke blev udnævnt som den første landstjener. Senere blev George og Ruby Bradley, Phyllis Kite og Myrtle Taylor – der alle var gileadmissionærer – sendt til Afdelingskontoret i Zimbabwe.

Flittige betelitter på afdelingskontoret. Fra venstre mod højre: En bror der laver mad til betelfamilien, et team der oversætter til zimbabwisk tegnsprog, og en søster der arbejder i haven

I de næste årtier steg forkyndertallet i Zimbabwe støt, og derfor blev der behov for et større afdelingskontor.

Publikationer på ti af de sprog man bruger i det område Afdelingskontoret i Zimbabwe fører tilsyn med

Det nuværende afdelingskontor i Harare blev indviet i december 1998. Afdelingskontoret fører tilsyn med oversættelse til syv forskellige sprog og tager sig af de 960 menigheder i området. Der er over 46.000 forkyndere i landet, og 120.702 overværede mindehøjtiden i 2023.

Det er skønt at se den vækst der sker i Zimbabwe. Den er et bevis på at Jehovas øjne og hjerte altid vil være med dem der er loyale mod ham. – 2. Krønikebog 7:16.