Gå direkte til indholdet

Der kom mange besøgende til Jehovas Vidners stand på den internationale handelsmesse i Zimbabwe

13. JUNI 2023
ZIMBABWE

Der blev forkyndt for folk fra mange forskellige lande ved Zimbabwes internationale handelsmesse i 2023

Der blev forkyndt for folk fra mange forskellige lande ved Zimbabwes internationale handelsmesse i 2023

Zimbabwes internationale handelsmesse blev holdt i Bulawayo fra den 25. til den 29. april 2023. Messen er en af landets største med 500 udstillere fra 22 lande og mere end 60.000 besøgende. Jehovas Vidner havde en stand under sektionen for uddannelse og oplæring.

Der var bibelsk læsestof på ti sprog af hensyn til de mange besøgende fra andre lande, og der var også noget på zimbabwisk tegnsprog. Der var mulighed for at få et interaktivt bibelkursus hvis man havde lyst til det. Da messen var forbi, var der blevet afsat mere end 12.000 stykker bibelsk litteratur, og over 450 mennesker havde anmodet om at få besøg af Jehovas Vidner. Søster Eucebiah Mukura var en af dem der stod ved standen, og hun sagde: “Der var mange der sagde ja tak til et gratis bibelkursus. Det gjorde mig så glad at der var så mange der sagde at de glædede sig til at få besøg af Jehovas Vidner.

Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter var en del af udstillingen på vores stand. Da en kvinde hørte en læse højt fra oversættelsen på ndebele, blev hun meget imponeret over hvor letforståeligt sproget var, og hun bad om at få et eksemplar. En anden ung kvinde viste begejstret vores søster at hun havde hentet JW Library-appen på sin telefon. Hun forklarede at det var for at hun selv kunne få Ny Verden-Oversættelsen.

Søster Gillian Ellerman, som også stod ved standen, sagde: “Det har været en kæmpe oplevelse. Der var hele tiden så mange der besøgte vores stand. Det har virkelig været til stor pris for Jehova!”

Hvor er det opmuntrende at se at vores brødre og søstre i Zimbabwe udnytter alle muligheder for at kunne give andre “nøjagtig kundskab om sandheden”. – 1. Timotheus 2:4.