14. APRIL 2023
ZIMBABWE
Hjælp til dem der er blinde eller har nedsat syn i Zimbabwe
Tidligere i år modtog Afdelingskontoret i Zimbabwe takkebreve fra to offentlige institutioner: The Dorothy Duncan Centre, et center for blinde og folk med fysiske handicap, og University of Zimbabwe. I brevene takkede man afdelingskontoret for at donere Ny Verden-Oversættelsen og andre bibelske publikationer i punktskrift til begge institutioner. University of Zimbabwe skrev i uddrag: “Jeres donationer hjælper vores elever til at have en høj moral. Det I gør, hjælper virkelig andre, og vi er meget taknemmelige.”
Donationen af publikationerne er afdelingskontorets seneste indsats for at nå de mere end 10.000 i Zimbabwe der er blinde eller har nedsat syn. I 2017 organiserede afdelingskontoret en særlig forkynderkampagne for at nå dem der er blinde eller har nedsat syn. Man gav blandt andet to specialpionerægtepar til opgave at hjælpe forkyndere med at nå flere mennesker i det distrikt. Den særlige indsats har ført til at der er blevet oprettet 46 bibelstudier, og tre er blevet døbt.
Søster Mavies Chaya er en af dem. Hun blev truffet i telefonforkyndelsen i 2021. Mavies havde tidligere søgt hjælp hos troshelbredere for at få kureret sit syn, men da hendes syn ikke blev bedre, mistede hun håbet. Da hun forstod at Bibelen lover at blinde vil kunne se igen i den nye verden, fik hun sit håb tilbage. Hun begyndte at studere Bibelen to gange i ugen og blev døbt i april 2022.
Vi ser frem til den dag hvor Jehova vil give blinde synet igen, og indtil da glæder vi os over at se hvordan han i øjeblikket giver ‘lys og forståelse’ til alle der søger ham. – Salme 119:130.