22. APRIL 2019
ZIMBABWE
Jehovas Vidner udgiver revideret udgave af Ny Verden-Oversættelsen på shona
Den 17. marts 2019 frigav bror Kenneth Cook, der er medlem af Det Styrende Råd, den reviderede udgave af Ny Verden-Oversættelsen på shona ved et særligt arrangement i stævnehallen i Harare, Zimbabwe. Det tog tre år at udarbejde denne bibel.
Næsten 2.500 brødre og søstre var til stede i stævnehallen ved bibeludgivelsen. Derudover var der yderligere 43.000 der overværede programmet, som blev streamet til 295 rigssale og 4 stævnehaller. En bror sagde: “Jeg glæder mig til at bruge den reviderede bibel i forkyndelsen. Sproget i den er enkelt og forfriskende, så man får mere lyst til at læse i den. Vi takker Jehova for denne gave!”
De 38.000 shonatalende brødre og søstre vil få stor gavn af denne bibel. Den vil blandt andet være en hjælp for dem når de skal forkynde for de mere end 9.000.000 mennesker der taler sproget, og som udgør cirka 80 procent af Zimbabwes befolkning.
Hver eneste bibeludgivelse er et tydeligt bevis på at Jehova velsigner det oversættelsesarbejde der bliver udført i hele verden. Vi glæder os over at hans ord bliver gjort tilgængeligt på flere og flere læseres modersmål. – Apostlenes Gerninger 2:8.