Brug af personoplysninger – Ghana
Når man bliver forkynder, accepterer man at Jehovas Vidners verdensomspændende religiøse organisation – deriblandt den lokale menighed af Jehovas Vidner, det lokale afdelingskontor, Christian Congregation of Jehovah’s Witnesses LBG og lignende der hører ind under Jehovas Vidners organisation – i overensstemmelse med gældende love og regler bruger ens personoplysninger i forbindelse med sine religiøse interesser. Som beskrevet i bogen Organiseret til at gøre Jehovas vilje giver forkyndere frivilligt personoplysninger til deres menighed så de i forbindelse med deres tilbedelse kan deltage i religiøse aktiviteter og modtage åndelig hjælp og støtte. – 1. Peter 5:2.
Personoplysninger omfatter navn, fødselsdato, køn, dåbsdato, kontaktoplysninger, oplysninger der har at gøre med ens åndelige velbefindende, ens tjeneste, opgaver man kan have som et af Jehovas Vidner, og anden information som en forkynder giver organisationen når han eller hun er med i andre religiøse aktiviteter. Det indbefatter oplysninger der fortæller noget om forkynderens religiøse overbevisning, og kan også omfatte andre personlige oplysninger. Brug af personoplysninger kan indbefatte indsamling, lagring, organisering og arkivering af disse oplysninger, samt lignende behandling af disse oplysninger.
Databeskyttelsesloven i dette land er:
Lov om databeskyttelse, 2012 (lov nr. 843)
Under denne databeskyttelseslov giver forkyndere samtykke til at Jehovas Vidner bruger deres personoplysninger i religiøs sammenhæng, deriblandt:
opretholdelse og administration af Jehovas Vidners religion
deltagelse i et hvilket som helst møde i en lokal menighed af Jehovas Vidner og i et hvilket som helst frivilligt arbejde eller projekt
frivillig deltagelse i et møde eller et stævne der bliver optaget og vist i forbindelse med Jehovas Vidners globale religiøse undervisningsarbejde
tildeling eller udførelse af en hvilken som helst opgave eller rolle i en menighed
håndtering og ajourføring af forkyndernes optegnelseskort
ældstebrødres hyrdearbejde og omsorg (Apostlenes Gerninger 20:28; Jakob 5:14, 15)
optegnelse af kontaktoplysninger til brug i tilfælde af en nødsituation
Personoplysninger vil kun blive gemt så længe det er nødvendigt i forbindelse med de ovenstående punkter, eller i andre relevante sammenhænge der er i overensstemmelse med loven. Hvis en forkynder vælger ikke at opgive de nødvendige personlige oplysninger eller ikke accepterer at hans eller hendes oplysninger bliver behandlet, kan Jehovas Vidner muligvis ikke vurdere om forkynderen er egnet til at udfylde visse roller i menigheden eller kan deltage i visse religiøse aktiviteter.
Jehovas Vidner er en global organisation. Derfor kan en forkynders personlige oplysninger blive overført til et andet land, viderebragt via et andet land eller opbevaret uden for det land vedkommende bor i. Det kan for eksempel være et land der på grund af lovgivningen har en anden standard for beskyttelse af personoplysninger, som ikke altid svarer til standarden som gælder i det land oplysninger bliver sendt fra. Jehovas Vidner tager de nødvendige forholdsregler for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af sådanne overførte oplysninger. Det kan indbefatte at gøre brug af aftaler vedrørende den slags overførsler, for eksempel det der kaldes “standard contractual clauses”. Alle der modtager oplysninger, og som er et af Jehovas Vidner, håndterer forkynderes personlige oplysninger i overensstemmelse med Jehovas Vidners globale databeskyttelsespolitik.
Alle forkyndere har ret til at få adgang til de personoplysninger Jehovas Vidner er i besiddelse af, at anmode om at få dem fjernet eller om at få brugen af dem begrænset, at nægte behandlingen af dem og at få rettet enhver ukorrekt oplysning der måtte være. Hvis forkyndere nægter at give samtykke til brug af personoplysninger eller ønsker at trække deres samtykke tilbage, eller hvis forkyndere anmoder om at få deres personoplysninger slettet eller om at få begrænset behandlingen af dem, vil Jehovas Vidner måske fortsat bruge visse personoplysninger, i overensstemmelse med deres lovmæssige religiøse formål eller en anden lovlig grund der er givet rum for i databeskyttelsesloven. Forkynderne er klar over at de har ret til at indgive en klage til den myndighed der fører tilsyn med databeskyttelse i det land de i øjeblikket bor i.
Jehovas Vidner har implementeret en række proceduremæssige og tekniske sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med databeskyttelsesloven for at beskytte personoplysninger. Forkynderne er klar over at deres personoplysninger kun vil være tilgængelige for et begrænset antal autoriserede personer for at udføre opgaver i forbindelse med de førnævnte sammenhænge.
Alle henvendelser til den ansvarlige for databeskyttelse kan sendes via e-mail til følgende e-mailadresse:
Forkynderne er klar over at identiteten på og kontaktoplysningerne til den der er dataansvarlig i det land forkynderne bor i, og (hvis relevant) identiteten på og kontaktoplysningerne til dennes repræsentant samt den ansvarlige for beskyttelse af personoplysninger findes på siden Data Protection Contacts på jw.org.
Jehovas Vidners praksis for behandling af personoplysninger kan fra tid til anden ændre sig på grund af ændringer i forbindelse med visse religiøse aktiviteter, lovgivningen eller teknologien. Hvis det nogensinde bliver nødvendigt at ændre siden Brug af personoplysninger, vil ændringerne blive vist på denne side så forkynderne altid vil vide hvilke informationer vi indsamler, og hvordan vi bruger dem. Tjek venligst jævnligt denne side for ændringer.