Global politik for brug af personoplysninger
Vi indsamler, gemmer og bruger udelukkende dine personoplysninger til de formål de er indsendt med, og vi beholder kun dine oplysninger så længe det er nødvendigt for at opfylde dem eller andre relevante og retmæssige formål. Hvis du i denne forbindelse vælger ikke at opgive en personlig oplysning vi anmoder om at få, vil det måske ikke være muligt for dig at få adgang til bestemte dele af hjemmesiden eller relaterede apps udviklet af Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc. eller for os at efterkomme din anmodning.
De oplysninger du har angivet i en anmodning eller ansøgning, er tilgængelige for personer der er involveret i at behandle disse data, og/eller for teknisk supportpersonale der udfører opgaver der har at gøre med drift og vedligeholdelse af systemet. Vi videregiver ikke dine personoplysninger til andre medmindre (1) det er nødvendigt for at kunne yde den service eller tjeneste du har anmodet om, og det er noget du er blevet informeret om; (2) vi i god tro har vurderet at det er nødvendigt for at kunne leve op til gældende lovgivning og regulativer; (3) vi er blevet anmodet om det af myndighedspersoner; (4) det er nødvendigt for at opdage og forhindre svindel af sikkerhedsmæssige eller tekniske årsager. Når du bruger denne hjemmeside, giver du samtykke til at vi må viderebringe personoplysninger til en tredjepart af førnævnte årsager. Personoplysninger vil ikke blive solgt, udvekslet eller udlånt under nogen omstændigheder.
BRUG AF PERSONOPLYSNINGER PÅ HJEMMESIDEN
Det meste af indholdet på denne hjemmeside er tilgængeligt uden at man skal registrere sig som bruger eller opgive oplysninger til os. Dog er visse funktioner kun tilgængelige for registrerede brugere, for brugere der indsender anmodninger eller ansøgninger, eller for brugere hvis personoplysninger bliver sendt via jw.org af en af Jehovas Vidners menigheder. Vi behandler dine oplysninger på baggrund af dit samtykke. Hvis du tilbagekalder dit samtykke, kan vi i visse tilfælde have et retmæssigt grundlag for at fortsætte med at behandle dine oplysninger, forudsat at gældende lovgivning overholdes.
De personoplysninger du har opgivet via denne hjemmeside, vil kun blive brugt til det der blev angivet på det tidspunkt du opgav oplysningerne. Det kan indbefatte følgende:
Brugerkonto. Den e-mailadresse du oplyser når du opretter en brugerkonto på denne hjemmeside, vil måske blive brugt til at kontakte dig angående din konto. Hvis du for eksempel har glemt dit brugernavn eller din adgangskode og anmoder om hjælp med at logge på, vil du modtage en mail på den e-mailadresse der er angivet i din brugerprofil.
Siden “Min profil”. Når du har oprettet en brugerkonto, kan menighedens sekretær give dig adgang til siden “Min profil”. Hvis du vælger at tilføje oplysninger på siden “Min profil” på hub.pr418.com, vil du blive spurgt om tilladelse til at oplysningerne må bruges til at kontakte dig i forbindelse med eventuel udvidelse af din tjeneste. Hvis du hjælper til på et projekt og har tilføjet faglige kvalifikationer og erfaring på siden “Min profil”, kan det ske at de oplysninger du har givet, vil blive vurderet. For at kunne behandle dine oplysninger vil de, hvis det er nødvendigt, blive delt med andre af Jehovas Vidners afdelingskontorer, Jehovas Vidners Hovedkontor eller lignende organisationer som Jehovas Vidner samarbejder med i forskellige lande.
Ansøgninger. Hvis du i overensstemmelse med Jehovas Vidners tro og politik er kvalificeret, kan du på denne hjemmeside oprette en brugerkonto og indsende en ansøgning, eller din menighed kan via denne hjemmeside indsende din ansøgning på dine vegne. Ansøgningerne tjener hver sit specifikke formål, det kunne for eksempel være ansøgning om udvidet tjeneste eller logi i forbindelse med stævner eller andre begivenheder. De persondata der er knyttet til en ansøgning, kan inkludere personlige oplysninger indtastet eller nedskrevet af dig selv, de lokale ældste eller en lokal kredstilsynsmand. Oplysningerne vil kun blive brugt til at behandle og vurdere din ansøgning og til lignende administrative formål, såsom at oprette en profil til dig som en del af ansøgningsprocessen. For at kunne behandle din ansøgning vil den, hvis det er nødvendigt, blive delt med andre af Jehovas Vidners afdelingskontorer, Jehovas Vidners Hovedkontor eller lignende organisationer som Jehovas Vidner samarbejder med i forskellige lande. I alle tilfælde bliver hver ansøgning behandlet separat, og der bliver ikke foretaget nogen automatisk eller maskinel bedømmelse.
Særlige arrangementer. Se venligst nedenstående oplysninger hvis du ønsker at deltage i, ansøge om eller melde dig som frivillig til et særligt arrangement. Særlige arrangementer indbefatter stævner, bygge- og nødhjælpsprojekter og forkynderkampagner.
Frivillige ved særlige arrangementer. De personlige oplysninger der skal bruges i forbindelse med et særligt arrangement, omfatter kontaktoplysninger, alder, tilgængelighed, faglige kvalifikationer og andre nødvendige oplysninger. Hvis du bliver godkendt som frivillig ved et særligt arrangement, vil dine oplysninger blive delt med og brugt af det af Jehovas Vidners afdelingskontorer der er vært for arrangementet, deriblandt de personer der er med i eller samarbejder med arrangementets komitéer, som for eksempel stævnekomitéen og værtskomitéen. De vil bruge dine oplysninger til at planlægge arrangementet og til at organisere aktiviteter i forbindelse med arrangementet. Dine oplysninger vil også blive delt med tredjeparter hvis det er nødvendigt. Hvis du ikke ønsker at indtaste dine personlige oplysninger eller anmoder om at få dine oplysninger slettet, kan det være at du ikke længere er kvalificeret til at være frivillig ved et særligt arrangement. Vi vil slette dine personlige oplysninger så snart der ikke længere er brug for dem.
Arrangement: Særlige og internationale stævner. Hvis du opfylder kravene til at søge om at komme til et særligt eller et international stævne (“stævne”), kan du indsende en ansøgning via den her hjemmeside. Under afsnittet “Ansøgninger” ovenfor kan du få yderligere oplysninger.
Delegerede. De personlige oplysninger der skal bruges i forbindelse med stævnet, omfatter kontaktoplysninger, fødselsdato, oplysninger om din gruppe, logi, ankomst og afrejse og andre nødvendige oplysninger. Hvis du bliver godkendt som delegeret til et stævne, vil dine oplysninger blive delt med og brugt af det af Jehovas Vidners afdelingskontorer der er vært for stævnet, deriblandt de personer der er med i eller samarbejder med stævnekomitéen og værtskomitéen. De vil bruge dine oplysninger til at planlægge stævnet, til at assistere med rejse og transport og til at organisere arrangementer og andre aktiviteter i forbindelse med stævnet. Dine oplysninger vil også blive delt med det hotel du har booket et værelse på, samt hotellets juridiske selskaber og samarbejdspartnere for at administrere din booking og andre ydelser i forbindelse med dit ophold. Dine oplysninger vil også blive delt med tredjeparter der leverer ydelser i forbindelse med de aktiviteter du har valgt. Hvis du ikke ønsker at indtaste dine personlige oplysninger eller anmoder om at få dine oplysninger slettet, kan det være at du ikke længere er kvalificeret til at være delegeret til stævnet. Vi vil slette dine personlige oplysninger så snart der ikke længere er brug for dem.
Arrangement: Særlige forkynderkampagner. Hvis du opfylder kravene til at ansøge om at deltage i en særlig forkynderkampagne, kan du indsende en ansøgning via den her hjemmeside. Under afsnittet “Ansøgninger” ovenfor kan du få yderligere oplysninger. Hvis du bliver godkendt til at deltage i en kampagne, vil dine oplysninger blive delt med og brugt af det afdelingskontor der arrangerer kampagnen. De personlige oplysninger omfatter kontaktoplysninger, oplysninger om din gruppe, logi, ankomst og afrejse, hvilke sprog du taler, og andre nødvendige oplysninger. Komitéen for den særlige forkynderkampagne vil bruge dine oplysninger til at planlægge kampagnen, tildele dig et område og arrangere logi. Kontaktpersonen i dit tildelte område og de ældste i værtsmenigheden vil bruge dine oplysninger til at planlægge kampagnen. Hvis du ikke ønsker at indtaste dine personlige oplysninger eller anmoder om at få dine oplysninger slettet, kan det være at du ikke længere er kvalificeret til at deltage i kampagnen.
Kurser. Hvis du er blevet inviteret til at hjælpe til på projekter, deriblandt byggeprojekter, kan du blive spurgt om du vil deltage i et kursus. Du kan acceptere eller afvise en invitation eller aflyse din tilmelding før kursets start. Hvis du siger ja til at deltage i et kursus, vil underviserne notere at du har deltaget i kurset, og hvad du har lært under kurset. De har også mulighed for at tilføje yderligere kommentarer. Underviserne og de der planlægger kurser, kan se og vurdere de faglige kvalifikationer du har tilføjet på siden “Min profil” på hub.pr418.com. For at kunne behandle dine oplysninger vil de, hvis det er nødvendigt, blive delt med andre af Jehovas Vidners afdelingskontorer, Jehovas Vidners Hovedkontor eller lignende organisationer som Jehovas Vidner samarbejder med i forskellige lande.
Bidrag. Hvis du giver et pengebidrag online, indsamler vi dine kontaktoplysninger. For at modtage bidrag via kreditkort bruger vi certificerede online betalingstjenester med sikkerhed og privatlivspolitik i verdensklasse. Vi modtager muligvis kreditkortoplysninger, bankkontonumre eller andre kontooplysninger der er nødvendige for at behandle dit bidrag og sende de nødvendige oplysninger til de føromtalte betalingstjenester. Vi behandler dit bidrag ved at anvende sikre løsninger der overholder kravene i Payment Card Industry Data Security Standard (“PCI DSS”). Modtageren af bidraget beholder oplysninger om bidraget så længe det er nødvendigt i henhold til bidragsyderens legitime interesser eller i henhold til gældende lovgivining. Disse oplysninger indbefatter datoen for bidraget, beløbets størrelse og bidragsmetoden. På den måde kan vi overholde de krav der er til regnskabsføring, og svare på de spørgsmål du måtte have i den periode. Vi vil ikke kontakte dig for at bede om flere bidrag.
Anmodning om at få et besøg. Det er også muligt at anmode om at blive besøgt af Jehovas Vidner for at få mere at vide om Bibelen eller om Jehovas Vidner. De personoplysninger du indsender via din anmodning, benytter vi kun i forbindelse med det du har anmodet om. Når du har indsendt dine oplysninger, vil de muligvis blive delt med andre af Jehovas Vidners afdelingskontorer eller organisationer hvis det er nødvendigt for at efterkomme din anmodning.
Andre sammenhænge. Du kan give os personlige oplysninger (for eksempel navn, adresse og telefonnummer) i andre sammenhænge end hvis du opretter en brugerkonto, indsender en ansøgning eller giver et bidrag. Formålet med at vi anmoder om personoplysninger, vil altid fremgå klart. Dine oplysninger vil ikke blive brugt til andet formål end det der klart blev angivet da du opgav oplysningerne.
BRUG AF PERSONOPLYSNINGER I JW LIBRARY
Vores brug af personoplysninger i JW Library beskrives på siden Hvordan JW Library bruger dine data.
Som det bliver beskrevet på siden, fungerer appen ved at downloade data fra hjemmesiden jw.org. Hjemmesiden har adgang til brugerens ip-adresse mens den downloader data. Data som hjemmesiden indsamler, bruges til at gøre appens funktioner tilgængelige og forbedre dem og af sikkerhedsmæssige årsager. Oplysningerne bliver brugt til følgende: at brugeren kan få adgang til og bruge appen, at sørge for drift og optimering af appen, at forhindre og opdage bedrageri og installering af malware samt at behandle sikkerhedsbrud.
OPLYSNINGER DER OVERFØRES MELLEM LANDE
Den religiøse organisation virker globalt gennem en række forskellige lokale selskaber. Nogle af hjemmesiden og de relaterede apps’ servere er placeret i USA. Vi overfører måske dine oplysninger til et andet land end der hvor du bor, herunder lande hvis lovgivning ikke nødvendigvis sikrer samme standard for beskyttelse af personoplysninger som det land du bor i. Når vi håndterer og overfører dine personoplysninger, tager vi forholdsregler for at beskytte dine oplysninger. Vi forventer at alle organisationer og selskaber der bliver brugt af Jehovas Vidner og støtter deres arbejde, følger vores databeskyttelsespolitik såvel som gældende lovgivning og regulativer for personoplysninger.
Når du besøger denne hjemmeside og kommunikerer med os elektronisk, indvilger du i at oplysninger kan blive overført på tværs af landegrænser. I mange tilfælde indgår vi aftaler for sådanne overførsler, for eksempel det der kaldes “standard contractual clauses”.
DINE RETTIGHEDER
Når vi behandler personoplysninger, gør vi hvad vi kan for at dine personoplysninger er korrekte og up to date i henhold til formålet med at de blev indsamlet. Afhængigt af hvilket land du bor i, og de gældende lokale databeskyttelseslove har du muligvis følgende rettigheder angående de personoplysninger du har givet os:
Du kan anmode om oplysninger om indsamlingen og brugen af dine personoplysninger i henhold til den gældende lokale lovgivning.
Du kan anmode om at få adgang til, slette eller blokere dine personoplysninger eller om at rette dem hvis de er ufuldstændige eller forkerte.
Når du har juridisk grundlag for det, kan du gøre indsigelser mod behandlingen af dine personoplysninger og anmode os om ikke at fortsætte med at behandle dine oplysninger.
Hvis det land du bor i har relevante databeskyttelseslove og du ønsker at få adgang til, rette eller slette dine personoplysninger, kan du finde kontaktoplysningerne på siden Data Protection Contacts.
Når vi har modtaget din skriftlige anmodning, og efter du har givet tilstrækkelig dokumentation for din identitet og nok information til at vi kan identificere dine personoplysninger, vil den relevante dataansvarlige beslutte om din anmodning skal efterkommes, ved at veje dit ønske om at få adgang til, ændre eller slette disse oplysninger op mod organisationens retmæssige interesser, deriblandt om det at efterkomme en sådan anmodning vil bringe organisations religionsfrihed i fare. Vi vil også informere eventuelle tredjeparter om de nødvendige ændringer.
Bemærk at dine oplysninger muligvis ikke vil blive slettet hvis det lovmæssigt er påkrævet at de behandles, eller hvis det på et andet lovligt grundlag er nødvendigt at gemme oplysningerne. For eksempel har den religiøse organisation interesse i at gemme oplysninger vedrørende en persons status som et af Jehovas Vidner. At slette sådanne oplysninger vil unødigt være i strid med og begrænse organisationens religiøse aktiviteter. Anmodninger om at slette personoplysninger er underlagt relevante juridiske indberetninger såvel som de krav til dokumentopbevaring der er blevet pålagt os. Du har mulighed for at indgive en klage til din lokale databeskyttelsesmyndighed angående behandlingen af de oplysninger du har givet via denne hjemmeside.