Fordi Jesus var fuldkommen, havde han ikke mange af de bekymringer og problemer som andre havde. Men han viste at han havde dybe følelser for mennesker. Han var villig til at gøre alt hvad han kunne, for at hjælpe dem – han gjorde mere end hvad der var nødvendigt. Ja, medfølelse fik ham til at hjælpe andre. Meditér over eksemplerne på det i kapitlerne 32, 37, 57, 99.

Både børn og voksne følte at de kunne komme til Jesus, for han var hverken reserveret eller arrogant. Folk følte sig godt tilpas i hans selskab fordi de kunne fornemme at han interesserede sig for dem. Det kan du læse om i kapitlerne 25, 27, 95.

Jesus henvendte sig ofte til sin Far i bøn, både når han var alene og sammen med andre. Han bad ved mange forskellige lejligheder, ikke kun ved måltiderne. Han bad til sin Far for at takke ham, lovprise ham og få vejledning når han skulle træffe vigtige beslutninger. Læg mærke til eksemplerne på det i kapitlerne 24, 34, 91, 122, 123.

Når Jesus til tider trængte til at hvile sig og slappe af, satte han alligevel andres behov før sine egne. Han havde ikke en mig-først-indstilling, så også på det her område er han et rigtig godt eksempel som vi kan efterligne. Læs om hans eksemplariske uselviskhed i kapitlerne 19, 41, 52.

Jesus nøjedes ikke med at undervise i at man skal være tilgivende – han var selv tilgivende over for sine disciple og andre. Grund over eksempler på det i kapitlerne 26, 40, 64, 85, 131.

Det var forudsagt at de fleste jøder ikke ville anerkende Messias, og at hans fjender ville dræbe ham. Så Jesus kunne have valgt at gøre mindst muligt for folk. Men det gjorde han ikke – han fremmede ihærdigt den sande tilbedelse. Han var et eksempel i iver for alle sine disciple der kommer ud for ligegyldighed eller endda modstand. Se kapitlerne 16, 72, 103.

Jesus var ufuldkomne mennesker langt overlegen på utallige områder, for eksempel med hensyn til kundskab og visdom. Det at han var fuldkommen, betød uden tvivl at hans fysiske og mentale evner overgik alle andres omkring ham. Alligevel tjente han ydmygt andre. Det kan du læse om i kapitlerne 10, 62, 66, 94, 116.

Jesus var altid tålmodig med sine apostle og andre når det ikke lykkedes dem at efterligne hans eksempel eller at anvende det han lærte dem. Han gentog tålmodigt hvad de skulle gøre for at komme nær til Jehova. Reflektér over eksempler på Jesus’ tålmodighed i kapitlerne 74, 98, 118, 135.