Be ka se isịnede

N̄KPARAWA OWO ẸBỤP

Ndi Ẹkebobot M̀mê N̄kpọ Okofoforo?​—Ikpehe 4: Didie ke N̄keme Ndinam Mme Owo Ẹdiọn̄ọ Se Inamde Nnịm ke Ẹkebobot N̄kpọ?

Ndi Ẹkebobot M̀mê N̄kpọ Okofoforo?​—Ikpehe 4: Didie ke N̄keme Ndinam Mme Owo Ẹdiọn̄ọ Se Inamde Nnịm ke Ẹkebobot N̄kpọ?

Se afo enịmde edi ke ẹkebobot n̄kpọ edi esisọn̄ fi nditịn̄ nnọ nditọ klas fo. Ekeme ndidi n̄wed ufọkn̄wed mbufo ọdọhọ ke n̄kpọ okofoforo, emekeme ndinyụn̄ n̄kere ke nditọ klas mbufo ye mme titia mbufo ẹdisasak fi. Didie ke ekeme ndinyene uko ntịn̄ nnọ owo se inam enịm ke ẹkebobot n̄kpọ?

 Emekeme!

 Emekeme ndikere: ‘Ndikemeke ndineme mban̄a n̄kpọ-obot m̀mê ndifan̄a ukpepn̄kpọ emi ẹdọhọde ke n̄kpọ okofoforo.’ Enyene ini emi eketiede Danielle ntre ke idem. Enye ọdọhọ ete: “Ndisitie n̄kere nte ndifan̄ade n̄kpọ ye titia nnyịn ye nditọ klas nnyịn ama esifịna mi tutu.” Diana esịn ke uyo oro, “Ekesitetịmede mi mmọ ẹma ẹda mme ikpọ ikọ science ẹtịn̄ ikọ.”

 Edi, nte osụk enemede nneme ye mmọ, kûyom ndiwụt ke afo enen. Se idude edi ke inaha edi ataifiọk mbemiso ekemede ndinam owo ọdiọn̄ọ ke mme n̄kpọ oro ẹkụtde ke ekondo ẹwụt ke ẹkebobot n̄kpọ, ke n̄kpọ ikoforoke-foro.

 Nam Emi Ise: Da mmemmem usụn̄ Bible etịn̄de aban̄a n̄kpọ emi ke Mme Hebrew 3:4 nam n̄kpọ “Kpukpru ufọk ẹnyene andibọp, edi enye emi ọkọbọpde kpukpru n̄kpọ edi Abasi.”

 N̄kaiferi kiet emi ekerede Carol ada se idude ke Mme Hebrew 3:4 ọkọk ibuot. Kop se enye etịn̄de: “Da nte ke osụk asan̄a ke ata esịt akai. Ukwe n̄kpọ ndomokiet oro owụtde ke owo do ke akai oro. Edi etise afo okụt brush utụk-inua ke isọn̄ akai oro. Nso ke ekpekere? Ediwak owo ẹkeme ndidọhọ, ‘Anaedi owo ama ododu ke itie emi.’ Edieke ekpri n̄kpọ nte brush utụk-inua ekemede ndinam owo ọdiọn̄ọ ke owo ama ododu ke itie oro, nso kaban̄a ekondo nnyịn emi ye ofụri se idude ke esịt!”

 Edieke owo ọdọhọde: “Edieke edide ẹkebobot n̄kpọ, anie ikobot Owo emi okobotde n̄kpọ?”

 Emekeme ndidọhọ enye: “Nnyịn nditre ndidiọn̄ọ kpukpru n̄kpọ mban̄a Andibot iwọrọke ke Andibot idụhe. Ke uwụtn̄kpọ, ekeme ndidi udûdiọn̄ọke owo emi okobotde fon emi akamade, edi emenịm ke owo akanam fon oro, n̄kọ ntre? [Bet ibọrọ.] Ediwak n̄kpọ odu emi ikemede ndidiọn̄ọ mban̄a Andibot. Ntre, edinenem mi nditịn̄ nnọ fi mban̄a Andibot edieke akpamade ndidiọn̄ọ.”

 Ben̄e idem

 Bible ọdọhọ ‘eben̄e idem kpukpru ini ndibọrọ owo ekededi eke obụpde fi ntak idotenyịn emi afo enyenede, edi anam emi ke ifụre ifụre ido ye ntotụn̄ọ ukpono.’ (1 Peter 3:15) Ntre, kere ban̄a nte anamde n̄kpọ iba emi,​—nte etịn̄de ikọ ye se etịn̄de.

  1.   Se etịn̄de. Ima emi amade Abasi edi akpan n̄kpọ sia emi edin̄wam fi etịn̄ aban̄a enye ọnọ mbon en̄wen. Ndidọhọ mbon en̄wen nte afo enen̄ede ama Abasi idịghe n̄kûkụre n̄kpọ emi edinamde mmọ ẹnịm ke Abasi okobot kpukpru n̄kpọ. Eyenen̄ede owụt ifiọk edieke adade mme n̄kpọ obot ọnọ uwụtn̄kpọ man an̄wam owo ọdiọn̄ọ ke ẹkebobot n̄kpọ.

  2.   Nte etịn̄de ikọ. Nyene uko tịn̄ ikọ edi kûsọn̄ọ owo enyịn. Mme owo ẹyema ndikpan̄ utọn̄ nnọ fi edieke etịn̄de ikọ ukpono ukpono aban̄a se mmọ ẹnịmde ke akpanikọ onyụn̄ owụtde ke mmọ ẹnyene unen ndimek se mmọ ẹmade ndinịm.

     “N̄kere ke idụhe owo emi akpamade nditịn̄ ikọ ye owo emi esinamde nte imọfiok kpukpru n̄kpọ, esinyụn̄ amade ndisọn̄ọ owo enyịn. Edieke itịn̄de ikọ ntan̄idem ntan̄idem, se iditịn̄de oro idinyeneke ibuot.”​—Elaine.

 Mme n̄kpọ emi ẹdin̄wamde fi ekeme nditịn̄ se enịmde ke akpanikọ

Ndiben̄e idem man ekeme nditịn̄ se enịmde ke akpanikọ nnọ mbon en̄wen onyụn̄ etie nte ndiben̄e idem mbak edịm ekpedep

 Uyen kiet emi ekerede Alicia ọdọhọ ete “edieke nnyịn mîkeben̄eke idem, nnyịn idimaha nditịn̄ se inịmde ke akpanikọ mbak edisuene idem.” Se enye etịn̄de emi owụt ke ana isiben̄e idem kpukpru ini man ikeme nditịn̄ se inimde ke akpanikọ nnọ mbon en̄wen. Jenna ọdọhọ ete: “esimem mi utom ndineme se nnịmde ke akpanikọ, akpan akpan ke ini nnyenede eti uwụtn̄kpọ ndida nnam se ntịn̄de oro an̄wan̄a.”

 M̀mòn̄ ke ekeme ndikụt mme utọ uwụtn̄kpọ oro? Se mme n̄kpọ emi an̄wamde ediwak uyen ẹkeme nditịn̄ se mmọ ẹnịmde ke akpanikọ:

  •  Was Life Created?

  •  The Origin of Life​—Five Questions Worth Asking

  •  The Wonders of Creation Reveal God’s Glory (vidio Ikọmbakara)

  •  Ibuotikọ emi “Ndi Ẹkebobot?” ke Edemede!. (Taip ikọ emi “Ndi Ẹkebobot” ke ebiet emi ẹwetde Taip Se Oyomde ke Watchtower ONLINE LIBRARY. [Ama ataip, kụt ete ke emesịn quote, oro edi, idiọn̄ọ emi “ “ ] ke ntọn̄ọ ikọ oro ye ke utịt.)

  •  Da Watchtower ONLINE LIBRARY nam ndụn̄ọde efen ekededi.

 Emekeme ndikot mban̄a mme n̄kpọ en̄wen oro ẹdin̄wamde fi ke ibuotikọ emi: “Ndi Ẹkebobot M̀mê N̄kpọ Okofoforo?”

  1.  Ikpehe 1: Ntak Emi Afo Ekpenịmde ke Abasi Odu?

  2.  Ikpehe 2: Nso Ikpanam Okûnịm ke N̄kpọ Okofoforo?

  3.  Ikpehe 3: Ntak Ekpenịmde ke Ẹkebobot N̄kpọ?

 Nam Emi Ise: Mek uwụtn̄kpọ emi anamde fi enịm ke ẹkebobot n̄kpọ. Utọ uwụtn̄kpọ oro eyemem fi utom ndisọp nti onyụn̄ anam enyene uko etịn̄ se enịmde ke akpanikọ. Domo ndikpep nte editịn̄de se enịmde ke akpanikọ nnọ mbon en̄wen.