Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Nte Uwem Fo Ekeme Ndinen̄ede Nnyene Se Ọwọrọde?

Nte Uwem Fo Ekeme Ndinen̄ede Nnyene Se Ọwọrọde?

Nte Uwem Fo Ekeme Ndinen̄ede Nnyene Se Ọwọrọde?

IDỊGHE nte n̄kpọ etiede ke enyọn̄ enyọn̄ esibiere ata ufọn oro enye enyenede kpukpru ini. Babru ban̄k United States oro ekenyenede ibatokụk okponde akan ekedi eke $10,000. Edi, babru emi ẹdade ẹmịn̄ enye akpa ata esisịt okụk.

Nte akanam afo emekere m̀mê n̄kpri babru oro ẹnyenede esisịt ufọn ẹkeme ndinam uwem fo enen̄ede enyene se ọwọrọde? Ediwak owo ẹkere ke mmọ ẹkeme. Ediwak miliọn owo ẹsinam utom uwemeyo ye okoneyo man ẹnyene adan̄a ediwak okụk nte mmọ ẹkekeme. Ndusụk ini ediyom okụk esiwọrọ mmọ nditaba nsọn̄idem, mme ufan, ye idem ubon mmọ. Ye nso ufọn? Nte okụk—m̀mê se nnyịn idade enye idep—ekeme ndida ata inemesịt oro ebịghide ndi?

Nte mme anam ndụn̄ọde ẹdọhọde, adan̄a nte nnyịn iyomde inemesịt inyene obụkidem, ntre ke etetịm ọsọn̄ nnyịn ndikụt enye. Ọkọmbụk n̄kpọntịbe oro Alfie Kohn eberi ete ke “owo isidepke-dep inemesịt. . . . Mme owo oro ẹnịmde uforo nte ebeiso n̄kpọ ke uwem ẹsinyene ekese editịmede esịt ye mfụhọ ọkọrọ ye esisịt udomo nsọn̄idem ke ofụri ofụri.”—International Herald Tribune.

Okposụkedi ekemede ndidi mme anam ndụn̄ọde ẹfiọk nte ke uwem oro enyenede se ọwọrọde oyom se ikande okụk, ediwak owo ẹkere se idide isio. Emi idịghe n̄kpọ n̄kpaidem, sia mbon oro ẹdụn̄de ke mme idụt Edem Usoputịn ẹkeme ndibọ ntọt usuanetop n̄kpọurua oro ẹwakde ẹsịm 3,000 ke usen. Edide mme usuanetop emi ẹban̄a ubomisọn̄ m̀mê swid, ekikere emi mmọ ẹnọde edi: ‘Dep n̄kpọ emi, ndien afo eyenen̄ede okop inemesịt.’

Nso idi utịp edisịn udọn̄ ọkpọsọn̄ ọkpọsọn̄ nnọ mme ufọn n̄kpọ obụkidem? Kamse, ẹsiwak ndifụmi mme ufọn n̄kpọ eke spirit! Nte ekemde ye ntọt kiet ke magazine Newsweek, akwa bishop eke Cologne, Germany, ọkọdọhọ ndondo emi ete “owo itịn̄ke aba n̄kpọ iban̄a Abasi ke n̄kaowo nnyịn.”

Eyedi afo amayak se ikperede ndidi ofụri odudu fo esịn ke ndiyom n̄kpọ udu uwem. Ekeme ndidi afo ekere ke imọ inyene esisịt ini ndinam n̄kpọ efen ekededi. Nte ededi, ke ini ke ini, afo emekeme ndikere ke ana edi ekese n̄kpọ ẹdu ke uwem akan edisịn idem ke un̄wana tutu ndiọkidem m̀mê usọn̄ akpan fi ndika iso.

Nte editịm nnọ mme n̄kpọ eke spirit ntịn̄enyịn ekeme ndinam inemesịt oro afo enyenede ọkọri? Nso idinam uwem fo enen̄ede enyene se ọwọrọde?