Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Ukọkn̄kpọ Oro Anamde Inyene Udia

Ukọkn̄kpọ Oro Anamde Inyene Udia

Ukọkn̄kpọ Oro Anamde Inyene Udia

TOTO ke eset, ẹkot bred “udia uwem,” “ata akpan udia,” ye “udia emi ọnọde owo nsọn̄idem ye odudu.” Ih, toto ke eset, bred edi akpan udia ke ndusụk ebiet. Ke akpanikọ, kiet ke otu mme n̄kpọ oro owo enen̄erede oyom edi udia, m̀mê bred, eke usen ke usen.

Ata akpan n̄kpọ oro ẹdade ẹtem bred edi ndom ibokpot. Oro owụt ke ukọkn̄kpọ edi akani usọ. Ndikọk n̄kpọ ọdọrọ ekpedi ata ọkpọsọn̄ utom edieke ukọkn̄kpọ mîkpodụhe! Ke eyo Bible, uyom itiat ukọkn̄kpọ okowụt ke mme owo ẹkop inem uwem ẹnyụn̄ ẹdu ke ifụre, ndien nditre ndikop uyom itiat ukọkn̄kpọ ọkọwọrọ ke n̄kpọ ifọnke.—Jeremiah 25:10, 11.

Ẹkesikọk n̄kpọ didie ke ediwak isua emi ẹkebede? Nso idi ndusụk usụn̄ ye mme n̄kpọ emi ẹsidade ẹkọk n̄kpọ? Ndien nso utọ ukọkn̄kpọ esinam fi enyene udia mfịn?

Ntak Ẹkeyomde Ukọkn̄kpọ?

Jehovah ọkọdọhọ akpa owo iba oro, Adam ye Eve, ete: “Sese mmọnọ mbufo kpukpru ikọn̄ eke ẹsiahade n̄kpasịp, emi ẹdude ke iso ofụri isọn̄ ye kpukpru eto, eke mfri eto ẹsiahade n̄kpasịp ẹdude mmọ ke esịt; ẹyedi udia mbufo.” (Genesis 1:29) Udia oro Jehovah ọkọnọde owo ama esịne mme mfri emi ẹdude ke ubon mbiet. Owo ama enen̄ede oyom utọ udia emi man ekeme ndidu uwem, sia kpukpru mmọ—esịnede wheat, barley, rye, oat, edesi, millet, ye sorghum—ẹdide udia emi ẹnọde idemowo odudu ye nsọn̄idem oro enye enen̄erede oyom.

Nte ededi, idịbi owo ikemeke ndikọk mme utọ udia emi ndisi. Ke ẹma ẹkekọk ẹnyụn̄ ẹtem mmọ, owo ekeme ndidia mmọ ifụre ifụre. Ata mmemmem usụn̄ ndikọk utọ udia emi edi nditịm mmọ ke udụn̄, m̀mê ndikọk ke itiat.

Ndida Itiat N̄kọk N̄kpọ

N̄kpri mbiet oro ẹkefiọhọde ke mme itie ubụkowo mbon Egypt eset ẹwụt ukọkn̄kpọ oro ẹkekamade ke eset, kpa ukọkn̄kpọ oro ebietde ifịm enan̄ukwak. Ukọkn̄kpọ emi ekenyene itiat iba—eka ye eyen, ndien eka itiat eketie nte akwa. Ọkọkn̄kpọ—emi ekesiwakde ndidi n̄wan—ama esinụhọ ada ubọk mbiba omụm eyen itiat. Ekem enye ama esida ofụri odudu esie ọkọk ibokpot tutu enye ọdọrọ. Nso mmemmem ye okopodudu ukọkn̄kpọ ke emi ekedi ntem!

Nte ededi, nditọn̄ọ edọn̄ ke ediwak hour n̄kọk n̄kpọ ikọfọnke owo ke idem. Ndida eyen itiat n̄kọk n̄kpọ ama esinam andikọk okop ọkpọsọn̄ ubiak ke edem, ubọk, ifụhi, edọn̄, ye nnuenukot. Ndụn̄ọde oro mme ekpepn̄kpọ mban̄a n̄kpatan̄a n̄kpọ eset ẹkenamde ẹban̄a mme mfịna ọkpọ ke Syria eset, anam mmọ ẹbiere ke iban ndika iso nda itiat n̄kọk n̄kpọ esinam mmọ ẹkop ọkpọsọn̄ ubiak ndien ndien—edidorode edọn̄, ubiak ọkpọ asakedem, ye ewan̄kọ akpan nnuenukot. Etie nte ifịn iban ẹkesikọk n̄kpọ ke Egypt eset. (Exodus 11:5) * Ndusụk nditọ ukpepn̄kpọ ẹkere ke nditọ Israel ẹma ẹmen itiat ukọkn̄kpọ ebietde ifịm enan̄ukwak mi ẹnyọn̄ọ, ke ini mmọ ẹkekpọn̄de Egypt.

Nte ini akakade, mbufa ukọkn̄kpọ ẹma ẹnyene itiat oro ẹnyenede edet man ẹkeme ndisọp n̄kọk n̄kpọ ọdọrọ. Ẹma ẹnam eyen itiat etiede nte fọni emi ọkọkn̄kpọ ekekemede ndidọn̄ ibokpot, ndien nte enye ọkọkọkde, ibokpot ẹma ẹsiwọn̄ọ ẹdụk eka itiat. Ke ọyọhọ isua ikie inan̄ m̀mê ition M.E.N., mbon Greece ẹma ẹsio mmemmem masịn ukọkn̄kpọ ẹdi. Masịn ukọkn̄kpọ oro ama enyene ito oro ẹkeyịride ke eyen itiat. Ndinụk eyen itiat oro ebietde fọni, oro ẹdọn̄de ibokpot mi n̄ka iso ye edem ama esikọk n̄kpọ ọdọrọ.

Kpukpru ukọkn̄kpọ oro ẹtịn̄de ẹban̄a ke enyọn̄ emi ẹma ẹnyene akpan mfịna kiet. Sia owo mîkesiyụtke-yụt mme itiat ukọkn̄kpọ emi, ama ọsọn̄ ndikpep mme unam ndiyụt mmọ. Ntem, owo ikpọn̄ ekekeme ndida mmọ n̄kọk n̄kpọ. Ekem, obufa ifiọk ubotn̄kpọ ama anam ẹnyene itiat ukọkn̄kpọ en̄wen—kpa itiat ukọkn̄kpọ oro ẹyụtde-yụt. Ke emi, ẹma ẹkeme ndida mme unam nnam utom emi.

Itiat Ukọkn̄kpọ Oro Ẹyụtde-Yụt Anam Edikọk N̄kpọ Emem Utom

Enen̄ede etie nte ẹkenam itiat ukọk ibokpot oro ẹyụtde-yụt ke mme obio oro ẹkperede Inyan̄ Mediterranean ke n̄kpọ nte ọyọhọ isua ikie iba M.E.N. Etisịm akpa isua ikie E.N., mme Jew oro ẹkedụn̄de ke Palestine ẹma ẹmehe ye utọ itiat ukọkn̄kpọ oro, koro Jesus ama etịn̄ aban̄a “itiat ukọkn̄kpọ emi ass esiyụtde.”—Mark 9:42, NW.

Ẹma ẹsida itiat ukọkn̄kpọ oro unam oyụtde ẹkọk n̄kpọ ke Rome ye ke ediwak ebiet ke Obio Ukara Rome. Mme utọ itiat ukọkn̄kpọ oro ẹsụk ẹdodu ke Pompeii. Mmọ ẹnyene ndodobi eyen itiat emi enyenede itie udọn̄ ibokpot ye eka itiat emi etiede ekara ekara. Nte eyen itiat oro okoyụtde ke enyọn̄ eka itiat, enye ama ọkọk ibokpot oro ẹkedọn̄de ke n̄kpri ufan̄ oro ẹdude ke ufọt eyen itiat ye eka itiat. Utọ nditọ itiat oro emi ẹdude mfịn ẹnyene nsio nsio udomo, ọtọn̄ọde ke n̄kpọ nte sentimita 45 esịm 90. Mme itiat ukọkn̄kpọ emi ẹma ẹkon̄ ẹsịm n̄kpọ nte sentimita 180.

Owo itịmke ifiọk m̀mê ẹkeda ifiọk oro ẹnyenede ẹto itiat ukọkn̄kpọ oro unam ekesiyụtde ẹnam n̄kpri itiat ukọkn̄kpọ emi ẹdade ubọk ẹyụt. Ke idaha ekededi, itiat ukọkn̄kpọ oro ẹdade ubọk ẹyụt ama emem utom ndikama nsan̄a, ikonyụn̄ isọn̄ke ndida n̄kọk n̄kpọ. Enye ama enyene ekara ekara itiat iba emi ẹkekponide ke n̄kpọ nte sentimita 30 esịm 40. Eka itiat ama okụk esịt man eyen itiat emi ẹketụn̄de ekpekeme ndidụk mfaha ke eka itiat. Eyen itiat okodoro ke ufọt eka itiat, ndien ẹkesida ito eto ẹyụt enye. Nte ido edide, iban iba ẹma ẹsitie ẹsak iso ẹse kiet eken, mmọ mbiba ẹma ẹsida ubọk n̄kan̄ kiet ẹyụt eyen itiat oro. (Luke 17:36) Kiet ke otu iban oro ama esida ubọk eken owobi ibokpot nsịtnsịt ọdọn̄ ke itie udọn̄ ibokpot oro odude ke eyen itiat, n̄wan eken ama esiwobi ndom ibokpot oro ẹwọn̄ọde ọdọn̄ ke akwa m̀mê ọfọn̄ emi ẹkebride ke idak. Mbonekọn̄, mme awat-inyan̄, ye n̄kpri ubon oro ẹdude ẹyom usụn̄ ẹkpọn̄ mme itie ukọkn̄kpọ ẹkesida utọ ukọkn̄kpọ emi.

Ukọkn̄kpọ Oro Ẹdade Mmọn̄ m̀mê Ofụm Ẹyụt

Ke n̄kpọ nte 27 M.E.N., Vitruvius, ọdiọn̄-ukwakutom owo Rome oro ama etịn̄ nte ukọkn̄kpọ eyo esie oro ẹkedade mmọn̄ ẹyụt eketiede. Usọp mmọn̄ ama esiberi ukwak oro ẹfakde ibiọn̄ ibiọn̄ ke wheel, ntem anamde wheel oyụt. Mme ekakedet ẹma ẹsinam wheel emi odude ke ibiọn̄ eken oyụt. Nte utịp, emi ama esinam akamba eyen itiat oyụt.

Ibokpot oro ukọkn̄kpọ emi mmọn̄ oyụtde ekesikọkde akawak adan̄a didie, ke ẹmende ẹdomo ye mme ukọkn̄kpọ eken? Ẹdọhọ ke ukọkn̄kpọ emi ẹdade ubọk ẹyụt ekesikọk ibokpot emi mîyọhọke kilogram 10 ke hour kiet, ke ini ata eti ukọkn̄kpọ emi unam oyụtde ekesikọkde ibokpot oro edide n̄kpọ nte kilogram 50 ke hour kiet. Ke n̄kan̄ eken, ukọkn̄kpọ Vitruvius ama ekeme ndikọk ibokpot oro edide n̄kpọ nte kilogram 150 esịm 200 ke hour kiet. Ke ediwak isua ikie oro ẹketienede, mme ọdiọn̄ ukwak ukọkn̄kpọ ẹma ẹka iso ndida akpan edumbet oro Vitruvius ọkọnọde nnam ediwak ukpụhọde ke n̄kani ukọkn̄kpọ nnyụn̄ nnam mbufa ukọkn̄kpọ.

Idịghe usọp mmọn̄ kpọt ekedi oto-obot odudu oro ẹkedade ẹyụt ukọk n̄kpọ. Ẹkpekekeme ndida ofụm nyụt ukọkn̄kpọ edieke ẹkpekesion̄ode mme wheel oro usọp mmọn̄ okoyụtde, ẹdọn̄ mbon oro ofụm oyụtde. Ekeme ndidi ẹketọn̄ọ ndida mme ukọkn̄kpọ emi ofụm oyụtde n̄kọk n̄kpọ ke Europe ke ọyọhọ isua ikie 12 E.N., ndien ẹma ẹda enye ntatara ntatara ke Belgium, Germany, Holland, ye mme ebiet en̄wen. Ẹma ẹka iso ndida mmọ n̄kọk n̄kpọ tutu esịm ini oro ẹkesiode mme ukọkn̄kpọ emi ẹdade uye ye mme odudu eken ẹnam, ntem anamde owo okûda aba ukọkn̄kpọ oro ẹdade unam, mmọn̄, ye ofụm ẹyụt.

“Udia Eke Ekemde Nnyịn ke Usen Mfịn”

Okposụkedi ẹnamde n̄kọri, ediwak usụn̄ ukọkn̄kpọ emi ẹkedude ke eset ẹsụk ẹdodu ke ndusụk ikpehe ererimbot. Mme owo ẹsụk ẹtetịm ibokpot ke urụn̄ ke ndusụk ikpehe Africa ye Oceania. Mbon Mexico ye mbon oro ẹdụn̄de ke Ufọt Ufọt America ẹsụk ẹdada itiat ukọkn̄kpọ emi ẹbietde ifịm enan̄ukwak ẹkọk ibokpot emi ẹdade ẹnam uyo ẹkotde tortilla. Ndien mme owo ke ẹsụk ẹdada ukọkn̄kpọ emi ofụm m̀mê mmọn̄ oyụtde ẹkọk n̄kpọ ke nsio nsio itie.

Nte ededi, ikpọ masịn ukọkn̄kpọ emi ẹyụtde idem ikpọn̄ ẹsinam ediwak ndomuyo oro ẹdade ẹtem bred mfịn ke mme idụt uforo. Ekara ekara ukwak iba emi ẹnyenede edet ẹsiyụt ọsọp, ẹkọkde ibokpot ediwak ini tutu enye akabade ndom ibokpot. Emi esinam ẹnyene nsio nsio uduot ndom ibokpot ke mmemurua.

Nte eyịghe mîdụhe, ndinyene ndom ibokpot emi ẹdade ẹtem udia idịghe aba ọkpọsọn̄ n̄kpọ nte ekedide ini kiet ko. Kpa ye oro, nnyịn imekeme ndiwụt esịtekọm nnọ Andibot nnyịn emi ọnọde nnyịn ibokpot ye ifiọk ndida mmọ nnam “udia eke ekemde nnyịn ke usen mfịn.”—Matthew 6:11.

[Ikọ idakisọn̄]

^ ikp. 10 Ke eyo Bible, mme asua oro ẹkemụmde ke ekọn̄, utọ nte Samson ye nditọ Israel eken, ẹkesikọk n̄kpọ. (Judges 16:21; Eseme 5:13) Iban ẹkesikọk ibokpot ẹnọ ubon mmọ.—Job 31:10.

[Ndise ke page 23]

Itiat ukọkn̄kpọ mbon Egypt emi ebietde ifịm enan̄ukwak

[Ebiet Ẹdade N̄kpọ Ẹto]

Soprintendenza Archeologica per la Toscana, Firenze

[Ndise ke page 23]

Ẹma ẹsida ukọkn̄kpọ oro unam oyụtde ẹnyịmi olive ẹsion̄o aran

[Ebiet Ẹdade Ndise Ẹto ke page 22]

Ẹda ẹto Self-Pronouncing Edition of the Holy Bible, esịnede edikabade King James ye eke Revised