Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Mmọ Ẹnọ Idemmọ Unyịme Unyịme

Mmọ Ẹnọ Idemmọ Unyịme Unyịme

Mmọ Ẹnọ Idemmọ Unyịme Unyịme

“IKỌT fo ẹyenọ idemmọ unyịme unyịme.” (Psalm 110:3, NW) Ikọ oro enen̄ede enyene se ọwọrọde ọnọ nditọ ufọkn̄wed 46 eke ọyọhọ otu 118 eke Ufọkn̄wed Enyọn̄-Ukpeme Ukpep Bible eke Gilead. Didie ke mmọ ẹketịm idem man ẹdot ndika ufọkn̄wed emi, oro esinọde mme isụn̄utom ukpep ndiyụhọ udọn̄ eke spirit mme owo ke isenidụt? Mike ye Stacie, emi ẹtienede ẹdụk ọyọhọ otu 118 ẹbọrọ ẹte: “Sia nnyịn ikebierede ndidu mmemmem uwem, emi ikayakke n̄kpọ ẹtịmerede nnyịn, ama onyụn̄ an̄wam nnyịn ndinịm mme n̄kpọ eke spirit akpa ke uwem nnyịn. Nnyịn ima ibiere ke idiyakke uforo oro inyenede ke mbubehe anam nnyịn ikpọnọde mme utịtmbuba eke spirit inịm n̄kan̄ kiet.” Ukem nte Mike ye Stacie, nditọ ufọkn̄wed eken ẹma ẹnọ idemmọ unyịme unyịme, ndien idahaemi mmọ ẹnam utom nte mme anditan̄a Obio Ubọn̄ ke ikpọ ubak isọn̄ inan̄.

Ke Saturday, March 12, 2005, otuowo ẹwakde ẹsịm 6,843 ẹma ẹnen̄ede ẹkop idatesịt ndidụk edinam ukụre ukpep emi. Theodore Jaracz, owo Otu Ukara eke Mme Ntiense Jehovah, ekedi etieibuot okpokoro edinam oro. Ke enye ama ọkọnọ otuowo emi ẹketode idụt 28 ẹdi, ufiop ufiop ẹkọm, enye ama ọsọn̄ọ etịn̄ aban̄a ufọn ukpepn̄kpọ Bible. Enye ama okot oto William Lyon Phelps, eyen America emi edide ọnọ ukpep, ete: “Kpukpru owo oro ẹnyenede ọyọhọ ifiọk Bible ke ẹkeme ndinen̄ede n̄kot mme ọdiọn̄ọ n̄wed.” Okposụkedi ubọ ukpep ererimbot ekemede ndinyene ufọn, ukpepn̄kpọ Bible ọfọn akan. Enye anam mme owo ẹnyene ifiọk ẹban̄a Abasi, emi adade esịm nsinsi uwem. (John 17:3) Brọda Jaracz ama otoro nditọ ufọkn̄wed oro ke ntak emi mmọ ẹnyịmede ndibuana ọyọhọ ọyọhọ ke utom unọ ukpep Bible eke ofụri ererimbot, emi ẹnamde ke se iwakde ibe esop Mme Ntiense Jehovah 98,000.

Ekemini Nsịnudọn̄ Ẹnọde Mme Andikụre Ukpep

Ke etieibuot okpokoro ama eketịn̄ ikọ ediberede, William Samuelson ama eneme ibuotikọ emi, “Nte Afo Ekemede Ndibiet Awawa Olive ke Ufọk Abasi,” ọkọn̄ọde ke Psalm 52:8. Enye ama ọdọhọ ke Bible owụt ke olive ada aban̄a nsehe, uyai, ye uku. (Jeremiah 11:16) Enye ama emen nditọ ufọkn̄wed oro odomo ye olive, onyụn̄ ọdọhọ ete: “Jehovah edida mbufo nte mme owo oro ẹyede uyai ẹnyụn̄ ẹnyenede uku adan̄a nte mbufo ẹsọn̄ọde ẹda ẹnam utom edikwọrọ Obio Ubọn̄ nte mme isụn̄utom.” Kpa nte anade olive enyene nnyan orụn̄ man aka iso odu uwem ke ini unana edịm, oyom nditọ ufọkn̄wed oro ẹka iso ẹdọn̄ n̄kam ke n̄kan̄ eke spirit man ẹkeme ndiyọ unana udọn̄, ubiọn̄ọ, m̀mê mme idomo eken oro mmọ ẹkemede ndisobo ke utom esenidụt.—Matthew 13:21; Colossae 2:6, 7.

John E. Barr, kiet ke otu owo Otu Ukara ita oro ẹkenyenede n̄kpọ ndinam ke ndutịm oro, ekeneme ibuotikọ emi, “Mbufo Ẹdi Inụn̄ Isọn̄.” (Matthew 5:13) Enye ama ọdọhọ ke ukem nte ata inụn̄ mîsiyakke udia ọsọp abiara, ke kpasụk ntre ke mme isụn̄utom emi ndikwọrọ mban̄a Obio Ubọn̄ Abasi edinịm mbon oro ẹnyịmede ndikop uwem, ekpeme mmọ ọbiọn̄ọ mbiara ido uwem ye eke spirit. Ekem Brọda Barr ama esịn udọn̄ ima ima ọnọ mme andikụre ukpep oro ete “ẹtie ke emem ye kiet eken.” (Mark 9:50) Enye ama eteme mmọ ete: “Ẹkọri mbun̄wụm spirit ẹnyụn̄ ẹkụt ẹte ke ẹmenyene eti edu uwem, ikọ mbufo etie inem inem onyụn̄ owụt edikere mban̄a kpukpru ini.”

“Ẹsọn̄ọ Ẹsịne ke Nsụn̄ikan̄ ke Utụn̄ọ-Mmọn̄,” ekedi ibuotikọ oro Wallace Liverance, kiet ke otu mme andikpep ke Gilead, ekenemede. Ukem nte nsụn̄ikan̄ emi asan̄ade ke utụn̄ọ-mmọn̄ ekemede ndisan̄a ke nnennen usụn̄, kpa ntre ke edifiọk “ntotụn̄ọ n̄kpọ Abasi”—akpanikọ aban̄ade uduak Abasi ye nte enye edisude uduak oro—ekeme ndin̄wam owo anam n̄kọri eke spirit. (1 Corinth 2:10) Edisọn̄ọ ndu ke ikpehe mmọn̄ eke spirit oro mîtụn̄ọke, oro edi, ndiyụhọ ye “akpa editọn̄ọ n̄kpọ ndisana ikọ Abasi” idiyakke nnyịn ikọri, ndien emi akam ekeme ndinam nnyịn ‘iwụre nte nsụn̄ikan̄ ke mbuọtidem nnyịn.’ (Mme Hebrew 5:12, 13; 1 Timothy 1:19) Brọda Liverance ekeberi ntem: “Ẹyak ‘editụn̄ọ inyene ye ọniọn̄ ye ifiọk Abasi’ ẹkpeme mbufo ke utom isụn̄utom mbufo.”—Rome 11:33.

Mark Noumair, emi edide andikpep n̄ko ke Gilead, ekeneme ibuotikọ emi, “Ndi Mbufo Ẹyedu Uwem Ẹkekem ye Inyene Mbufo?” Ke se ibede isua 60 idahaemi, Ufọkn̄wed Enyọn̄-Ukpeme Ukpep Bible eke Gilead edi se ẹkemede ndiberi edem onyụn̄ ọwọrọ eti etop ke ntak ‘ebok nti ikọ ntiense’ oro mme andikụre ukpep ke ufọkn̄wed emi ẹnọde. (Genesis 31:48) Ẹmetiene ẹnọ nditọ ufọkn̄wed eke ọyọhọ otu 118 emi inyene Gilead emi. Brọda Noumair ama esịn udọn̄ ọnọ nditọ ufọkn̄wed oro ete ẹkpebe mbio-obio Tekoa eyo Nehemiah ẹnyụn̄ ẹsụk idem ẹdiana kiet ye esop n̄kann̄kụk ye ekemmọ mme isụn̄utom. Ẹma ẹteme mmọ ẹte ẹfep edu ntan̄idem “mbọn̄” oro Nehemiah etịn̄de aban̄a, ẹnyụn̄ ẹtre ndiyom uwọrọiso.—Nehemiah 3:5.

Mme Ifiọkutom ye Ndụn̄ọde Emi Ẹkpepde Owo N̄kpọ

Ibuotikọ oro eketienede ekedi “Ikọ Abasi Ọdọdiọn̄ Ọkọri.” (Utom 6:7) Ke idak ndausụn̄ Lawrence Bowen, andikpep ke Gilead, nditọ ufọkn̄wed ẹma ẹnam mme ifiọkutom oro mmọ ẹkenyenede ke ini mmọ ẹkedude ke ufọkn̄wed ẹwụt. Mme ifiọkutom oro ẹma ẹwụt ke nditọ ufọkn̄wed emi ẹma ẹsịn ifịk ẹtan̄a Ikọ Abasi ẹnyụn̄ ẹwụt ke Jehovah ama ọdiọn̄ ukeme mmọ etieti.

Richard Ashe ama anam ndụn̄ọde ye mbonubon Bethel emi utom mmọ abuanade ndinọ ufọkn̄wed oro un̄wam. Ikọ mmọ ama anam ẹnen̄ede ẹfiọk ibetedem oro ubon Bethel ẹsinọde nditọ ufọkn̄wed Gilead man mmọ ẹkpebọ ọyọhọ ufọn ẹto ufọkn̄wed oro. Ekem, Geoffrey Jackson ama enyene nneme ye mbon emi ẹkekụrede ukpep ke Gilead ko ke edem. Mmọ ẹma ẹneme nsio nsio ifet oro utom isụn̄utom ọnọde owo ndida itoro ye ukpono nsọk Jehovah. Kiet ke otu mmọ ọkọdọhọ ete: “Mme owo ẹsese kpukpru n̄kpọ oro afo anamde sia afo edide isụn̄utom. Mmọ ẹsikpan̄ utọn̄, ẹwụk enyịn ẹse, ẹnyụn̄ ẹti kpukpru se mmọ ẹkopde ẹnyụn̄ ẹkụtde.” Mmọdo, ẹma ẹsịn udọn̄ ẹnọ nditọ ufọkn̄wed oro ẹte ẹnen̄ede ẹnịm eti uwụtn̄kpọ kpukpru ini. Nte eyịghe mîdụhe, nti item emi ẹyenen̄ede ẹnyene ufọn ke ini iso.

Stephen Lett, owo Otu Ukara, ọkọnọ akpatre utịn̄ikọ, emi ibuotikọ ekedide “Ẹka nte Mme Andinọ ‘Mmọn̄ Uwem.’” (John 7:38) Enye ọkọdọhọ ke nditọ ufọkn̄wed oro ẹma ẹda ọfiọn̄ ition oro ẹkebede ẹnen̄ede ẹn̄wọn̄ mmọn̄ akpanikọ emi odude ke Ikọ Abasi. Edi nso ke mbufa isụn̄utom emi ẹdida ifiọk emi mmọ ẹkekọde mi inam? Brọda Lett ama esịn udọn̄ ọnọ mme andikụre ukpep oro ete ẹtat ubọk ẹnọ mme owo mmọn̄ akpanikọ emi man otodo mbon en̄wen ẹkpedi ẹdinyene ke idemmọ “idịm mmọn̄ . . . emi otopde ọwọrọ ndinọ nsinsi uwem.” (John 4:14) Enye ama adian do ete: “Ẹkûdede ẹfre ndinọ Jehovah, kpa ‘idịm mmọn̄ uwem,’ ukpono ye itoro oro enye odotde ndibọ. Ẹnyene ime ke ini ẹkpepde n̄kpọ ye mbon emi ẹwọn̄ọde ke Akwa Babylon emi mînyeneke mmọn̄ uwem.” (Jeremiah 2:13) Brọda Lett ekeberi ke ndisịn udọn̄ nnọ mme andikụre ukpep oro ete ẹsịn ifịk ẹkpebe spirit ye n̄wanndọ ẹnyụn̄ ẹka iso ẹdọhọ ẹte: “‘Di!’ Yak owo eke itọn̄ asatde edi; yak owo eke amade ọbọ mmọn̄ uwem ọn̄wọn̄ ke mfọn.”—Ediyarade 22:17.

Brọda Jaracz ekeberi edinam oro ke ndikot etop ekọm emi ẹkebọde ẹto ediwak idụt. Ke oro ebede, kiet ke otu nditọ ufọkn̄wed oro ẹkụrede ukpep do ama okot leta esịtekọm mmọ.

Ndi afo emekeme ndinọ idemfo unyịme unyịme ndika n̄kanam utom ke ebiet emi udọn̄ okponde akan? Ke edide ntre, bịne mme utịtmbuba eke spirit, kpa nte nditọ ufọkn̄wed oro ẹkụrede ukpep mi ẹkebịnede. Afo eyenyene idatesịt ye uyụhọ oro ẹtode edinọ idem unyịme unyịme ke utom Abasi—edide nte isụn̄utom ke esenidụt m̀mê nte asan̄autom ke mbọhọ obio mbufo.

[Ekebe ke page 13]

IDAHA OTU

Ibat idụt ẹtode: 8

Ibat idụt ẹnọde ẹka: 19

Ibat nditọ ufọkn̄wed: 46

Isua emana ke ẹbaharede ukem ukem: 33.0

Isua ẹdude ke akpanikọ ke ẹbaharede ukem ukem: 16.5

Isua ẹdude ke utom uyọhọ ini ke ẹbaharede ukem ukem: 12.9

[Ndise ke page 15]

Ọyọhọ Otu 118 Oro Ẹkụrede Ukpep ke Ufọkn̄wed Enyọn̄-Ukpeme Ukpep Bible eke Gilead

Ke udịm enyịn̄ ẹdude ke idak, ẹtọn̄ọ ke udịm iso ẹnọ nọmba ẹka edem, ẹnyụn̄ ẹtọn̄ọ ke ufien ẹwet enyịn̄ ẹka nnasia ke udịm kiet kiet.

(1) Brockmeyer, A.; Moloney, S.; Symonds, N.; Lopez, Y.; Howard, C. (2) Jastrzebski, T.; Brown, D.; Hernandez, H.; Malagón, I.; Jones, A.; Connell, L. (3) Howard, J.; Lareau, E.; Shams, B.; Hayes, S.; Brown, O. (4) Burrell, J.; Hammer, M.; Mayer, A.; Kim, K.; Stanley, R.; Rainey, R. (5) Jastrzebski, P.; Zilavetz, K.; Ferris, S.; Torres, B.; Torres, F. (6) Connell, J.; Hernandez, R.; Moloney, M.; Malagón, J.; Shams, R.; Hayes, J. (7) Ferris, A.; Hammer, J.; Stanley, G.; Kim, C.; Symonds, S.; Lopez, D.; Burrell, D. (8) Brockmeyer, D.; Mayer, J.; Rainey, S.; Zilavetz, S.; Jones, R.; Lareau, J.