Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Mme Owo “Ẹtode ke Kpukpru Usem” Ẹkop Eti Mbụk

Mme Owo “Ẹtode ke Kpukpru Usem” Ẹkop Eti Mbụk

Mme Owo “Ẹtode ke Kpukpru Usem” Ẹkop Eti Mbụk

“Owo duop eke ẹtode ke kpukpru usem mme idụt [ẹyedọhọ], ẹte, Ẹyak nnyịn ika ye mbufo: koro nnyịn imokop ite ke Abasi odu ye mbufo.”—ZECHARIAH 8:23.

1. Didie ke Jehovah akanam ini ye idaha oro ẹnen̄erede ẹfọn ẹdu man ẹtọn̄ọ Ido Ukpono Christ ofụri ererimbot emi ẹsemde ediwak usem?

 INI ye idaha ẹma ẹnen̄ede ẹfọn. Ekedi usen Pentecost 33 E.N. Ediwak urua ke edem, mme Jew ye mme okpono Abasi ke ido mme Jew ẹma ẹto ke nsụhọde n̄kaha mbahade obio ukara 15 ke Obio Ukara Rome ye mme ebiet en̄wen ẹdiyọhọ Jerusalem ndinịm usọrọ Passover. Usen oro, ata ediwak mmọ ẹma ẹkop nte iren ye iban emi ẹyọhọde ye edisana spirit ẹbụkde eti mbụk ke ediwak usem emi ẹsemde ke obio ukara Rome; se mmọ ẹkekopde iketiehe ntịme ntịme nte eke Babel eset, edi se ẹketịn̄de ama an̄wan̄a mmọ. (Utom 2:1-12) Ini emi ke esop Christian akamana onyụn̄ ọtọn̄ọ utom unọ ukpep ofụri ererimbot ke ediwak usem, emi osụk akade iso tutu esịm mfịn emi.

2. Didie ke mme mbet Jesus ẹkenam ‘idem akpa’ otuowo oro ẹketode nsio nsio ebiet, ke Pentecost 33 E.N.?

2 Etie nte mme mbet Jesus ẹkesisem usem Greek emi ekedide ọsọ usem ini oro. Mmọ ẹma ẹsisem Hebrew n̄ko emi ẹkesisemde ke temple. Nte ededi, ke usen Pentecost oro, mmọ ẹma ẹnam ‘idem akpa’ otuowo oro ẹketode nsio nsio ebiet, ke ini mmọ ẹketịn̄de ikọ ke mme usem emana mme owo oro. Nso ikedi utịp? Ikọ akpanikọ oro mmọ ẹkekopde ke usem emana mmọ ama esịm mmọ esịt. Etisịm mbubịteyo, ekpri otu mme mbet oro ama ọkọri akabade mbuaha udịmowo emi akawakde ebe 3,000!—Utom 2:37-42.

3, 4. Utom ukwọrọikọ akatara adan̄a didie ke ini mme mbet ẹkewọn̄ọde ẹkpọn̄ Jerusalem, Judaea, ye Galilee?

3 Ikebịghike ke akpan n̄kpọntịbe emi ama akada itie, akwa ukọbọ ama etịbe ye esop oro okodude ke Jerusalem, ndien “mbon oro ẹsuanade ẹsan̄a ke ofụri ikpehe oro ẹtan̄a eti mbụk aban̄ade ikọ emi.” (Utom 8:1-4) Ke uwụtn̄kpọ, nnyịn imokot ke Utom ibuot 8 iban̄a Philip, emi etiede nte ekedi ọkwọrọ eti mbụk emi ekesemde usem Greek. Philip ama ọkwọrọ ikọ ọnọ mbon Samaria. Enye ama ọkwọrọ ikọ n̄ko ọnọ akwa owo ukara Ethiopia, emi ekenyịmede etop aban̄ade Christ.—Utom 6:1-5; 8:5-13, 26-40; 21:8, 9.

4 Nte mme Christian ẹkewọn̄ọde ẹkpọn̄ Jerusalem, Judaea, ye Galilee ẹkeyom ebiet ndidụn̄, mmọ ẹma ẹsobo mme owo ẹtode nsio nsio idụt ẹnyụn̄ ẹsemde nsio nsio usem. Ekeme ndidi ndusụk mmọ ẹkesinọ mme Jew kpọt ikọ ntiense. Edi mbet oro Luke ọtọt ete: “Ndusụk mbon Cyprus ye Cyrene emi ẹkedide ke Antioch ẹma ẹdu ke otu mmọ ẹnyụn̄ ẹtọn̄ọ nditịn̄ ikọ nnọ mbon emi ẹsemde Greek, ẹtan̄a eti mbụk Ọbọn̄ Jesus.”—Utom 11:19-21.

Abasi Emi Mînamke Asari Enyene Etop ọnọ Kpukpru Owo

5. Didie ke eti mbụk owụt ke Jehovah isarike asari?

5 Mme utọ n̄kpọ oro ẹkekem ye nte Abasi esinamde n̄kpọ; enye ifiọkke asari. Ke Jehovah ama akan̄wam apostle Peter okpụhọ ekikere esie kaban̄a mbon idụt en̄wen, enye ama ada esịtekọm etịn̄ ete: “Ke akpanikọ mmokụt nte Abasi inamke asari, edi ke kpukpru idụt enye enyenyịme owo eke abakde enye onyụn̄ anamde edinen ido.” (Utom 10:34, 35; Psalm 145:9) Ke ini apostle Paul emi ini kiet ko ekedide andikọbọ mme Christian ọkọdọhọde ke “uduak [Abasi edi] nte kpukpru orụk owo ẹkpenyene edinyan̄a,” enye ọkọsọn̄ọ ke Abasi isisarike asari. (1 Timothy 2:4) Ẹkụt ke Andibot isarike asari koro enye ọnọ eren m̀mê n̄wan emi otode orụk, idụt, m̀mê esemde usem ekededi idotenyịn Obio Ubọn̄.

6, 7. Mme ntịn̄nnịm ikọ ewe ke Bible ẹwụt ke ẹyesuan eti mbụk ke ofụri ererimbot ke ediwak usem?

6 Ẹma ẹtetịn̄ ke ediwak isua ikie emi ẹkebede ke ẹyenam utom emi ke ofụri ererimbot. Ntịn̄nnịm ikọ Daniel ọdọhọ ke ẹma “ẹnọ [Jesus] ubọn̄, ye ukpono, ye itie-edidem, ẹte kpukpru mme idụt ye obio ye usem ẹnam n̄kpọ ẹnọ enye.” (Daniel 7:14) Ndisio magazine emi ke usem 151 nnyụn̄ nsuan enye ke ofụri ererimbot, emi anamde fi ekeme ndikot mban̄a Obio Ubọn̄ Jehovah, owụt ke ntịn̄nnịm ikọ Bible oro osu.

7 Bible ama etịn̄ ke ini eyedi oro mme owo emi ẹsemde nsio nsio usem ẹdikopde etop imọ oro ọnọde uwem. Zechariah ama etịn̄ ntịn̄nnịm ikọ aban̄a nte ediwak owo ẹdidụkde utuakibuot akpanikọ, ete: ‘Ke mme usen oro ke owo duop eke ẹtode ke kpukpru usem mme idụt ẹdimụm, kpa mmọ ẹdimụm eyen Judah [Christian emi ẹyetde aran, emi edide ubak “Israel Abasi”] kiet utọn̄ ọfọn̄idem, ẹte, Ẹyak nnyịn ika ye mbufo: koro nnyịn imokop ite ke Abasi odu ye mbufo.’ (Zechariah 8:23; Galatia 6:16) Apostle John ama onyụn̄ obụk se enye okokụtde ke n̄kukụt ete: “Sese! akwa otuowo, emi baba owo kiet mîkemeke ndibat, eke ẹtode ke kpukpru idụt ye esien ye obio ye usem, ẹdade ke iso ebekpo ye ke iso Eyenerọn̄.” (Ediyarade 7:9) Nnyịn imokụt nte mme utọ ntịn̄nnịm ikọ oro ẹsude!

Ndikwọrọ Ikọ Nnọ Kpukpru Orụk Owo

8. Nso n̄kpọ oro etịbede mfịn oyom inam ukpụhọde ke nte inamde utom unọ ikọ ntiense?

8 Mme owo ẹnen̄ede ẹwọrọ idụn̄ mfịn. Ofụri ererimbot ndidiana kiet nnam mbubehe amanam mme owo ẹtetịm ẹwọrọ idụn̄. Akpakịp owo emi ẹtode mme ebiet emi ẹn̄wanade ekọn̄ ye mme idụt unana ẹmewọrọ idụn̄ ẹka mme ebiet emi n̄kpọ ẹfọnde, sia ẹyomde ebiet emi mmọ ẹkemede ndinyene n̄kpọ udu uwem. Ẹmenyene otu mbon usem esenidụt ke ediwak idụt ke ntak emi ata ediwak owo ye mbon itọkekọn̄ ẹwọrọde idụn̄. Ke uwụtn̄kpọ, ẹsem se ibede usem 120 ke Finland, ẹnyụn̄ ẹsem se ibede usem 200 ke Australia. Ke obio kiet kpọt ke United States—San Diego—ẹsem se ibede usem 100!

9. Nnyịn ikpese mme owo oro ẹsemde nsio nsio usem ke efakutom nnyịn didie?

9 Ndi nnyịn ise mbon oro ẹsemde isen usem do nte n̄kpọ ubiọn̄ọ ke utom ukwọrọikọ nnyịn? N̄wan̄ansa-o! Utu ke oro, nnyịn ida emi nte eti usụn̄ nditat efakutom nnyịn—kpa ‘in̄wan̄ eke n̄kpọ ẹdatde se ẹkpen̄ede.’ (John 4:35) Nnyịn idomo ndiyụhọ udọn̄ mbon oro ẹkerede ẹban̄a unana mmọ ke n̄kan̄ eke spirit, inamke n̄kpọ m̀mê mmọ ẹto ewe idụt m̀mê ẹsem ewe usem. (Matthew 5:3) Emi anam ediwak owo emi ‘ẹsemde nsio nsio usem’ ẹkabade ẹdi mbet Christ kpukpru isua. (Ediyarade 14:6) Ke uwụtn̄kpọ, ko ke August 2004, ẹkenam utom ukwọrọikọ ke Germany ke usem 40. Ke ukem ini oro, ẹkekwọrọ ikọ ke n̄kpọ nte usem 30 ke Australia, emi edide ke isua 10 kpọt mbemiso ini oro, ẹkekwọrọ ke usem 18. Mme Ntiense Jehovah ẹkekwọrọ ikọ ẹnọ mme owo ke se ibede usem 20 ke Greece. Ke ofụri ererimbot, n̄kpọ nte mbahade 80 eke ikie ke otu Mme Ntiense Jehovah isitịn̄ke Ikọmbakara, emi edide usem oro ẹsemde atara akan ke ofụri ererimbot.

10. Nso idi udeme asuanetop kiet kiet ke ndinam mme mbet ke “kpukpru idụt”?

10 Ke akpanikọ, ke ẹnam ewụhọ oro Jesus ọkọnọde ete “ẹka ẹkenam mme owo ke kpukpru idụt ẹdi mbet”! (Matthew 28:19) Sia ẹnamde utom oro ye ọkpọsọn̄ udọn̄, Mme Ntiense Jehovah ke ẹnam utom ifịk ifịk ke idụt 235, ẹnyụn̄ ẹsuan mme n̄wed ke se ibede usem 400. Ke adan̄aemi esop Jehovah ọnọde mme n̄kpọutom oro ẹyomde man ẹkeme ndikwọrọ ikọ nnọ mme owo, ana asuanetop Obio Ubọn̄ kiet kiet ke idemesie ada etop Bible ọsọk “kpukpru orụk owo” ke mme usem oro mmọ ẹfiọkde. (John 1:7) Ofụri ukeme oro ẹsịnde mi anam ata ediwak owo emi ẹsemde nsio nsio usem ẹkop eti mbụk. (Rome 10:14, 15) Ih, owo nnyịn kiet kiet enyene akpan udeme ke utom emi!

Ndikan N̄kpọ-Ata Emi

11, 12. (a) Mme n̄kpọ-ata ewe ke ẹnyene ndikan, ndien didie ke edisana spirit an̄wam? (b) Ntak emi ọfọnde ndikwọrọ ikọ nnọ mme owo ke usem emana mmọ?

11 Ediwak mme asuanetop Obio Ubọn̄ ẹkpema ndikpep obufa usem mfịn, edi inaha mmọ ẹdori enyịn ndibọ enọ edisana spirit ke utịbe utịbe usụn̄ man ẹkeme ndisem usem en̄wen. (1 Corinth 13:8) Ndikpep obufa usem idịghe ifia ubọk kiet. Akam ekeme ndiyom mbon oro ẹma ẹkefefiọk usem en̄wen ẹkpụhọde ekikere mmọ ye nte mmọ ẹsikwọrọde ikọ man ẹkeme ndinam etop Bible enem mbon oro ẹsemde usem oro, edi emi idaha ye ido edinam mmọ ẹdide isio. N̄ko-n̄ko, mbon oro ẹwọrọde idụn̄ obufa ẹsikop bụt; esiyom ọkpọsọn̄ ukeme man ẹfiọk nte mmọ ẹsinamde n̄kpọ.

12 Nte ededi, edisana spirit osụk an̄wan̄wam mme asan̄autom Jehovah man mmọ ẹkpekeme ndin̄wam mbon oro ẹsemde usem en̄wen. (Luke 11:13) Utu ke ndinọ nnyịn utịbe utịbe ukeme ndisem nsio nsio usem, edisana spirit ekeme ndinam enen̄ede ọdọn̄ nnyịn ndinyene nneme ye mme owo oro ẹsemde usem en̄wen. (Psalm 143:10) Edieke ikwọrọde ikọ m̀mê ikpepde mme owo Bible ke usem oro mmọ mîmeheke, emi ekeme ndidụk mmọ ekikere. Nte ededi, man isịm esịt mbon oro ẹkopde ikọ nnyịn, esinen̄ede ọfọn inyene nneme ye mmọ ke usem emana mmọ—usem emi esidemerede mmọ udọn̄, otụk mmọ esịt, onyụn̄ ọnọ mmọ idotenyịn.—Luke 24:32.

13, 14. (a) Nso isinam ndusụk owo ẹkwọrọ ikọ ke usem en̄wen? (b) Nso iwụt ke mme asuanetop ẹnyene edu n̄waidem?

13 Ediwak mme asuanetop Obio Ubọn̄ ẹka ẹkekwọrọ ikọ ke efakutom oro ẹsemde esen usem ke ẹma ẹkekụt nte mme owo ẹmade akpanikọ Bible do. Utom ukwọrọikọ esinam mbon eken ẹnen̄ede ẹsịn ifịk ke ini enye asan̄ade ye n̄kpọ-ata, onyụn̄ enen̄ede enem. N̄kọk itieutom Mme Ntiense Jehovah kiet ke usụk usụk Europe ọdọhọ ete: “Ediwak owo oro ẹtode Edem Usiahautịn Europe ẹkop nsatitọn̄ akpanikọ.” Esinem owo esịt didie ntem ndin̄wam mme utọ owo oro!—Isaiah 55:1, 2.

14 Nte ededi, oyom ọkpọsọn̄ ubiere ye n̄waidem man ikeme ndinen̄ede mbuana ke utom emi. (Psalm 110:3) Ke uwụtn̄kpọ, ediwak ubon Ntiense ke Japan ẹmekpọn̄ nti ufọk mmọ ke ikpọ obio ẹwọrọ ẹka nsannsan obio man ẹken̄wam otu mme odudụn̄ emi ẹsemde usem Chinese ẹfiọk Bible. Mme asuanetop ke mbenesụk edem usoputịn United States ẹsiwat n̄kpọ nte hour iba ke ubomisọn̄ kpukpru ini ẹka ẹkenịm ukpepn̄kpọ Bible ye mbon oro ẹsemde usem Filipino. Ebe ye n̄wan kiet ke Norway ẹkpep Bible ye ubon kiet emi ẹtode Afghanistan. Ebe ye n̄wan oro ẹsikama ediye uduot ekpri n̄wed Nso ke Abasi Oyom Oto Nnyịn? * ke Ikọmbakara ye ke usem Norwegian. Ubon oro ẹsikot mme ikpehe ekikere ke usem Persian, emi akade ndibiet usem emana mmọ emi ẹkotde Dari. Mmọ ẹsinyene nneme ke Ikọmbakara ye ke usem Norwegian. Ẹsidiọn̄ utọ edu n̄waidem oro ye ukeme oro ẹsịnde ndikpụhọde nda ẹkekem ye idaha oro ẹsobode, ke ini mme odudụn̄ ẹnyịmede eti mbụk. *

15. Didie ke kpukpru nnyịn ikeme nditiene n̄kwọrọ ikọ ke ediwak usem?

15 Ndi afo emekeme nditiene mbuana ke utom emi ẹnamde ke ediwak usem mi? Ke edide ntre, bem iso se m̀mê mme esen usem ewe ke ẹsem ke efakutom mbufo. Ekem kama tract ye ndiye uduot n̄kpri n̄wed ke mme usem oro. Ẹmedada ekpri n̄wed oro Good News for People of All Nations, emi ẹkesiode ke 2004, ẹsuan etop Obio Ubọn̄ sia enye ọdọn̄ọde mmemmem inem inem etop ke ediwak usem.—Se ibuotikọ oro (Eti Mbụk Odude ọnọ Mme Owo Ẹtode Kpukpru Idụt), ke page 32.

‘Ẹma Esen Owo’

16. Didie ke mbiowo ẹkeme ndinam n̄waidem man ẹn̄wam mbon oro ẹsemde esen usem?

16 Edide nnyịn imekpep usem en̄wen m̀mê ikpepke, nnyịn imekeme nditiene nnọ mme odudụn̄ ukpep eke spirit ke edem nnyịn. Jehovah ọkọdọhọ ikọt esie ete ‘ẹma esen owo.’ (Deuteronomy 10:18, 19) Ke uwụtn̄kpọ, ke ata akamba obio kiet ke Edem Edere America, esop ition ẹsisop idem ke Ufọkmbono Obio Ubọn̄ kiet. Kpa nte edide ke ediwak ufọkmbono, ẹsikpụhọ mme ini mbono esop kpukpru isua, ndien emi akpakanam ẹsio ini mbono esop eke esop oro ẹsemde usem Chinese ẹka isọn̄ isọn̄ mbubịteyo Sunday. Edi emi ọkpọkọwọrọ ke ediwak mme odudụn̄ oro ẹsinamde utom ke itie unyamudia ikpesidụkke mme mbono esop. Ke ntak ima, mbiowo ke mme esop eken ẹma ẹnyịme esop oro ẹsemde usem Chinese ẹsibem iso ẹdụk mbono esop ke Sunday.

17. Nso ikpedi edu nnyịn ke ini ndusụk owo ẹbierede ndiwọrọ n̄kan̄wam otu oro ẹsemde usem en̄wen?

17 Ima ima mme esenyịn ẹsitoro nditọete iren ye iban oro ẹnyenede usọ ẹnyụn̄ ẹdotde, emi ẹyomde ndiwọrọ n̄ka n̄kan̄wam mme otu emi ẹsemde usem en̄wen. Esop n̄kann̄kụk ẹkeme nditaba mme utọ enyene-ifiọk mme ọnọ-ukpep a-Bible oro, edi etie mme esenyịn oro ke idem nte eketiede mbiowo Lystra ye Iconium. Mbiowo oro ikakpanke Timothy ndisan̄a ye Paul, idem okposụkedi Timothy ekenen̄erede enyene ufọn ọnọ esop mmọ. (Utom 16:1-4) Ke adianade do, ido edinam, edu mme odudụn̄, m̀mê nte mmọ ẹkerede n̄kpọ ibiọn̄ọke mbon oro ẹdade usụn̄ ke utom ukwọrọikọ. Utu ke oro, ukpụhọde emi emehe mmọ, mmọ ẹnyụn̄ ẹdomo kpukpru ini ndinyene eti itie ebuana ye mme owo emi kaban̄a eti mbụk.—1 Corinth 9:22, 23.

18. Ewe akwa usụn̄ ebererede ọnọ kpukpru owo ndinam utom?

18 Ke ẹkwọrọ eti mbụk ke “kpukpru usem mme idụt” kpa nte ẹkebemde iso ẹtịn̄. Ekese idotenyịn osụk ododu ndinyene n̄kọri ke efakutom oro ẹsemde usem esenidụt. Ediwak mme asuanetop oro ẹnyenede usọ ẹmedụk ‘akwa usụn̄ emi ebererede ndinam utom’ mi. (1 Corinth 16:9) Edi oyom mme n̄kpọ en̄wen man ẹnam utom ke mme orụk efakutom oro, nte ibuotikọ oro etienede ediwụtde.

[Mme Ikọ idakisọn̄]

^ ikp. 14 Mme Ntiense Jehovah ẹsio.

^ ikp. 14 Ke oyomde mme uwụtn̄kpọ en̄wen, se ibuotikọ oro, “N̄kpri N̄waidem Ẹma Ẹda Ikpọ Edidiọn̄ Ẹsọk Nnyịn,” ke Enyọn̄-Ukpeme eke April 1, 2004, page 24-28.

Nte Afo Emekeme Ndinam An̄wan̄a?

• Didie ke nnyịn ikeme ndikpebe Jehovah ke nditre ndisari owo ekededi?

• Didie ke nnyịn ikpese mme owo emi ẹsemde esen usem ke efakutom nnyịn?

• Ntak emi ọfọnde ndikwọrọ ikọ nnọ mme owo ke usem emana mmọ?

• Didie ke nnyịn ikeme nditua mme odudụn̄ mbọm?

[Mme Mbụme Ukpepn̄kpọ]

[Ndise obio/Ndise ke page 23]

(Ama oyom ndikụt nte enye enen̄erede etie, se n̄wed)

Rome

CRETE

ASIA

PHRYGIA

PAMPHYLIA

PONTUS

CAPPADOCIA

MESOPOTAMIA

MEDIA

PARTHIA

ELAM

ARABIA

LIBYA

EGYPT

JUDAEA

Jerusalem

[Mme Akpammọn̄]

Inyan̄ Mediterranean

Obubịt Inyan̄

Ididuot Inyan̄

Itụn̄ Inyan̄ibom Persia

[Ndise]

Ke Pentecost 33 E.N., mme owo ẹtode mbahade obio ukara 15 ke ofụri Obio Ukara Rome ye mme ebiet en̄wen ẹma ẹkop eti mbụk ke usem emana mmọ

[Mme ndise ke page 24]

Ediwak mme odudụn̄ ẹnyịme akpanikọ Bible

[Ndise ke page 25]

Obukpọk enyịn̄ Ufọkmbono Obio Ubọn̄ emi ẹwetde ke usem ition